search menu
bookmark
person

Håndpant i et maleri kunne ikke opretholdes ved udlån til håndpantsætter – U 2000.725 Ø

bookmark_border attachment

Østre Landsret dom i sag anke 18. afd. nr. B-0468-00. Refereret af andre i U 2000.725 Ø.

Kommenteret af

Rikke Kanstrup Grav Rikke Kanstrup Grav

i 2017

Verificeret af advokat

Marie Guldberg Marie Guldberg

i 2017

Resumé

Instans og rettens sagsnr.: Østre Landsret dom i anke 18. afdeling nr. B-0468-00.

Domsnr. (tidsskrift, årstal og sidetal): Refereret af andre i: U.2000.725Ø.

 

Resume

Dom afsagt af Østre Landsret

Dissens: Ingen

Tema: Pantsætning, håndpant, rådighedsberøvelse, tilbagelån af den håndpantsatte genstand til pantsætter.

 

Fakta

I sagen havde en bank (”panthaver”) fået håndpant i et maleri som sikkerhed for pantsætters samlede udestående med panthaveren. Maleriet blev efter håndpantsætningsaftalen overdraget til panthaver, hvorved der som udgangspunkt skete effektiv rådighedsberøvelse af det håndpantsatte aktiv. Da pantsætter tre år efter håndpantsætningen havde en mulig køber af det håndpantsatte maleri blev det udlånt til pantsætter. Maleriet blev på betingelse af, at det skulle leveres tilbage til panthaver, såfremt det ikke blev solgt ved forevisningen til den pågældende interesserede køber. Herudover blev der ikke indgået nogle nærmere rammer eller betingelser for udlånet af maleriet til pantsætter.

4 dage efter udlånet af maleriet til pantsætter, meddelte pantsætter betalingsstandsning. Panthaver kontaktede pantsætters advokat 17 dage efter pantsætters betalingsstandsning, og 21 dage efter udlånet, hvor panthaver anmodede om at få maleriet tilbageleveret. Panthavers henvendelse blev aldrig besvaret, men maleriet blev tilbageleveret til panthaver cirka en måned efter panthavers henvendelse.  

Sagen angik herefter hvorvidt panthavers håndpanteret i maleriet skulle respekteres af pantsætters konkursbo.

Eksamensrelevans:

Landsretten fandt i sagen, at panteretten ikke kunne gøres gældende overfor pantsætters kreditorer under de konkrete omstændigheder. Landsretten udtalte, at et kortvarigt udlån af et håndpantsat aktiv er muligt uden at håndpanteretten bortfalder, men at dette kræver, at der foreligger en klar aftale om udlånets varighed og at panthaveren holder kontrol med at aftalen om udlånet overholdes. Herudover udtalte landsretten, at det faktum, at pantsætter gik i betalingsstandsning mens maleriet var udlånt til denne, medførte, at panthaver burde have sikret sig, at maleriet blev leveret tilbage til panthaver for at denne kunne opretholde sin panteret overfor pantsætters kreditorer.

Ved håndpant i løsøre er sikringsakten rådighedsberøvelse. Rådighedsberøvelsen er nødvendig for, at håndpantsætningen kan opretholdes over for tredjemand. Rådighedsberøvelsen skal være effektiv. Effektivitetskravet medfører, at det pantsatte aktiv som udgangspunkt ikke må være tilgængeligt for pantsætter under håndpantsætningen. Såfremt pantsætter har haft adgang til det pantsatte aktiv under håndpantsætningen kan det medføre, at pantsætningen ikke kan gøres gældende overfor pantsætterens kreditorer. Udgangspunktet kan dog fraviges såfremt der udelukkende er tale om et kortvarigt udlån til pantsætter, og dette udlån har et særligt formål, som landsretten her udtalte i sin afgørelse. Der gælder dog visse krav herfor.

Det er et krav, at panthaveren udøver tilstrækkelig kontrol over det pantsatte aktiv under pantsætningsperioden, for at pantsætningen kan gøres gældende overfor pantsætterens kreditorer. For mere om håndpant og kravene hertil se f.eks. "Sikkerhed i løsøre", af Anders Ørgaard, 7. udgave, side 24-34, samt "Panteret" af Bent Iversen, Lars Hedegaard Kristensen og Lars Henrik Gam Madsen, 5. udgave, side 449-457.

Det kan formentlig antages, at det springende punkt i denne dom er, at panthaver ikke havde tilstrækkelig kontrol med udlånet af maleriet til pantsætter, og dermed med det håndpantsatte aktiv. Det kan derfor siges, at der ikke blev foretaget en tilstrækkelig effektiv rådighedsberøvelse af aktivet. Herudover er det formentlig afgørende, at det kan bebrejdes panthaver at denne ikke sørgede for, at få maleriet tilbageleveret efter pantsætter havde indgået betalingsstandsning, hvorefter det pantsatte aktiv må antages at have været ekstra udsat, hvilket panthaver burde have indset og reageret på. Dette krav om kontrol med det pantsatte aktiv ses eksempelvis også i dommen "Den manglende rådighedsberøvelse", der er trykt i U.1993.96V, og tilsvarende er kommenteret i denne domsguide.

Til Eksamen

Til eksamen: 

Østre Landsrets dom viser, at et håndpantsat aktiv ikke nødvendigvis skal være rådighedsberøvet fra pantsætter under hele pantsætningsperioden, men såfremt der foreligger et udlån af det pantsatte aktiv til pantsætter skal dette være et kontrolleret udlån, der har et særligt formål og der skal være aftalt nogle nærmere præciserede betingelser for udlånet. Herunder skal panthaver sørge for at have kontrol med udlånet, og denne skal være særligt opmærksom og kræve det pantsatte aktiv tilbageleveret, såfremt der opstår omstændigheder der vil påkræve dette.