search menu
bookmark
person

Graviditetstesten – FED2003.261 Ø

bookmark_border attachment

Østre Landsret dom i sag a.s. nr. B-1020-02 afd. 4. Refereret af andre i FED2003.261 Ø.

Kommenteret af

Denise Malou Faber Denise Malou Faber

i 2017

Verificeret af advokat

Svend Erik Holm Svend Erik Holm

i 2017

Resumé

Resumé

Dom afsagt af Østre Landsret

Dissens: Ingen

Tema: Erstatningsret, professionsansvar, årsagssammenhæng, bevisbyrde.

Fakta:

En kvinde havde mistanke om, at hun var gravid, og fik derfor foretaget forskellige graviditetstests og undersøgelser, som alle påviste et negativt resultat. Hendes læge tog derfor en blodprøve, som blev sendt til undersøgelse for graviditet. Kvinden fik efterfølgende telefonisk oplyst, at prøven var negativ, men ved en scanning godt en måned senere blev det konstateret, at hun var gravid. Kvinden, der af socialøkonomiske grunde ikke ønskede at få flere børn, fik afslag på anmodning om tilladelse til abort, da hun på scanningstidspunktet var i 25. uge.

Parterne var enige om, at der var handlet ansvarspådragende fra pågældende læges side ved at oplyse et forkert resultat, men uenige om hvorvidt en ansøgning om abort ville have været imødekommet, hvis kvinden havde fået oplyst, at blodprøven viste, at hun var gravid.

Kvinden krævede erstatning for et økonomisk tab svarende til taksterne for 18 års børnebidrag, idet hun mente, at oplysningen af det forkerte resultat på blodprøveundersøgelsen medførte, at hun var blevet berøvet muligheden for at få foretaget en abort.

Lægehuset mente derimod hverken, at der forelå årsagssammenhæng, eller at hun havde opfyldt sin tabsbegrænsningspligt.

Østre Landsret fandt, at kvinden ikke havde bevist, at hun i tilfælde af rigtigt oplyst svar på blodprøveundersøgelsen ville have fået tilladelse til abort. Østre Landsret stadfæstede derfor byrettens dom, hvorefter Lægehuset blev frifundet.

Eksamensrelevans:

I dansk ret er der nogle grundlæggende kumulative betingelser, der skal være opfyldt, førend der kan statueres erstatningsansvar. Der skal foreligge et ansvarsgrundlag, som har været årsag til den indtrådte skade, og som har medført et tab for skadelidte. Er et ansvarsgrundlag statueret, må det dernæst undersøges, hvorvidt der foreligger årsagssammenhæng, hvorved forstås, at skaden er en følge af det ansvarsbegrundende forhold.

Såfremt den ansvarsbegrundende adfærd eller undladelse både er en nødvendig og tilstrækkelig betingelse for skadens indtræden, vil kravet om årsagsforbindelse utvivlsomt være opfyldt.

Da årsagsforbindelsen ikke kan defineres som enten en nødvendig betingelse eller en tilstrækkelig betingelse, er det derfor mere tvivlsomt om betingelsen om årsagssammenhæng er tilstede i tilfælde, hvor alene den ene betingelse er opfyldt. Er det skadevoldende forhold alene nødvendigt, foreligger der adækvansproblemer, hvorimod der er tale om årsagskonkurrence, såfremt det skadevoldende forhold alene er tilstrækkeligt.

I afgørelsen fandt Østre Landsret ikke, at betingelsen om årsagssammenhæng var opfyldt idet kvinden, uanset det forkerte svarresultat fra lægen, ikke havde kunnet få fri abort. Muligheden for abort var således ikke tilstede uagtet det ansvarsbegrundende forhold, hvorfor den nødvendige betingelse ikke var opfyldt.

Til Eksamen

I dommen trykt i FED2003.261Ø behandlede Østre Landsret spørgsmålet om, hvorvidt en læges ansvarspådragende handling var årsag til, at en kvinde ikke kunne få foretaget en abort. Der var mellem parterne enighed om, at der forelå et ansvarsbegrundende forhold. Østre Landsret stadfæstede byrettens dom og bemærkede, at kvinden ikke havde påvist, at hun ville havde opnået tilladelse til abort, hvorfor lægens fejl ikke var årsag til den manglende mulighed for abort.

Erstatningsrets almindelige betingelser for at statuere erstatningsansvar kan opsummeres således: Der skal foreligge et ansvarsgrundlag, som har været årsag til den indtrådte skade, og som har medført et tab for skadelidte. Da skaden i form af den manglende mulighed for abort ville være indtrådt, uagtet det ansvarsbegrundende forhold, har den nødvendige betingelse for årsagsforbindelse således ikke været opfyldt, hvorfor kvinden allerede af den grund ikke kunne tilkendes erstatning.