search menu
bookmark
person

Frugtplantage-dommen – U 1958.455 Ø

bookmark_border attachment

Østre Landsret dom i sag anke V 197/1957. Refereret af andre i U 1958.455 Ø.

Oprindeligt kommenteret af

Sara Mia Petrovic Sara Mia Petrovic

i 2018

Verificeret af advokat

Rasmus Høj Christensen Rasmus Høj Christensen

i 2018

Resumé

Resumé:

Dom afsagt af: Østre Landsret

Dissens: Ingen

Tema: Lighedsgrundsætningen  

 

Fakta:

En kommune havde givet tre beboere, der havde frugtplantager i kommunen, fritagelse for ejendomsskyld til kommunen af den afgiftspligtige forskelsværdi, der faldt på beplantningen. Kommunen nægtede imidlertid at give sagsøgeren samme fritagelse. Sagsøgeren boede ikke i kommunen, men ejede i kommunen en frugtplantage på 30 tdr. land. Kommunens afslag på skattemæssig fritagelse var begrundet i, at kommunen anså sagsøgerens frugtplantage som værende en lystejendom, hvorimod de øvrige frugtplantager ansås for at have erhvervsmæssig drift for øje.

Landsretten stadfæstede Helsinge Byrets dom, der forpligtede kommunen til at tilbagebetale den af sagsøgeren for meget betalte skat.

 

Eksamensrelevans: Lighedsgrundsætningen

Lighedsgrundsætningen er en forvaltningsretlig grundsætning inden for magtfordrejningslæren.  

Lighedsgrundsætningen har betydning i forbindelse med afvejningsfasen ved den forvaltningsretlige skønsudøvelse. Lighedsgrundsætningen stiller krav om konsekvens i forvaltningens afgørelser, dvs. at så længe en administrativ praksis ikke er ændret, må der ikke forekomme ubegrundede afvigelser fra praksis.

Til Eksamen

Til eksamen:

Til eksamen kan dommen anvendes som understøttende argumentation for, hvornår usaglig lighedsbehandling foreligger. Ved sin gengivelse af byrettens dom anfører landsretten, at en afgørelse ikke alene isoleret set skal kunne begrundes sagligt, men der stilles yderligere krav om, at en forskelsbehandling, hvor der foreligger flere "ens" tilfælde, kan begrundes sagligt og objektivt.

Man skal således være opmærksom på to forhold; i) om den meddelte afgørelse er båret af objektive og saglige kriterier, og ii) om afvigelsen fra den eksisterende praksis er begrundet i saglige og objektive forhold.