search menu
bookmark
person

Forhøjelse af påstand – U 2007.2948V

bookmark_border attachment

Vestre Landsrets dom i sag B-1159-07. Refereret af andre i U 2007.2948V.

Kommenteret af

Sofie Lilmose Bech Sofie Lilmose Bech

i 2017

Verificeret af advokat

Ellen Skodborggaard Ellen Skodborggaard

i 2017

Resumé

Kendelse afsagt af Vestre Landsret

Dissens: Ingen

Tema: Præklusion


Fakta:

A anmodede om tilladelse til at forhøje påstand om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste dagen før hovedforhandling. Landsretten tillod forhøjelsen, da en nægtelse kunne medføre et uforholdsmæssigt tab for A.

Eksamensrelevans:

I medfør af forhandlingsprincippet, er det sagens parter, der forelægger processtof for retten. Dette medfører, at det som udgangspunkt er sagens parter, der bestemmer hvilke påstande, anbringender og beviser, retten skal tage stilling til. Det er altså sagens parter, der oplyser sagen samt skaber det grundlag, på hvilket der skal træffes afgørelse.

Rettens opgave er at nå frem til den materielt rigtige afgørelse på grundlag af det processtof, parterne har fremlagt. Retten har dog også en forpligtelse til i videst muligt omfang at sørge for en effektiv og hurtig sagsbehandling. Derfor findes der i retsplejeloven regler om præklusion, hvilket vil sige at retten på et tidspunkt kan afvise, at parterne inddrager nyt processtof i sagen. Såfremt reglerne om præklusion ikke fandtes, ville parterne frit kunne fremsætte processtof, når de ønskede dette. Herved ville der opstå forøget risiko for, at hovedforhandlingen (og dermed også sagens afgørelse) ville blive udskudt. Reglerne om præklusion bunder altså i et hensyn til at sikre effektiviteten i domstolssystemet.

Hovedreglen vedrørende præklusion følger af retsplejelovens § 358. Heraf fremgår, at præklusion som udgangspunkt indtræder ved forberedelsens slutning. Hvis en part efter dette tidspunkt ønsker at fremkomme med nyt processtof, skal han give retten og modparten meddelelse herom, jf. retsplejelovens § 358, stk. 1.

Såfremt modparten samtykker til anmodningen om, at der kan fremsættes nyt processtof, skal retten træffe afgørelse efter retsplejelovens § 358, stk. 7, hvoraf det følger, at retten kan modsætte sig fremsættelsen af nyt processtof, hvis fremsættelsen må antages at nødvendiggøre en udsættelse af hovedforhandlingen.

Hvis modparten derimod protesterer mod anmodningen om fremsættelse af nyt processtof (eller hvis modparten ikke reagerer på anmodningen), skal retten træffe afgørelse efter retsplejelovens § 358, stk. 6. I medfør af stk. 6 kan retten meddele tilladelse, hvis:

1) det af særlige grunde må anses for undskyldeligt, at anmodningen ikke er fremkommet tidligere, 2) modparten har tilstrækkelig mulighed for at varetage sine interesser uden udsættelse af hovedforhandlingen eller 3) nægtelse af tilladelse vil kunne medføre et uforholdsmæssigt tab for parten.

De tre betingelser skal vurderes hver for sig, hvilket vil sige at såfremt blot en af betingelserne er opfyldt, kan retten efterkomme anmodningen. Retten skal i den forbindelse foretage en samlet vurdering, hvori blandt andet tidspunktet for anmodningens fremsættelse indgår. Der er i praksis en tendens til, at de tre kriterier anvendes relativt lempeligt.

U.2007.2948V er et eksempel på, at retten tillader en part fremsættelse af nyt processtof. I nærværende sag havde sagsøger A nedlagt påstand om erstatning efter en arbejdsulykke. Dagen før hovedforhandlingen anmodede A om forhøjelse af posten vedrørende tabt arbejdsfortjeneste (fra 226.925,60 kroner til 501.504,20 kroner), idet A oplyste, at ændringen skyldtes, at arbejdsfortjenesten var opgjort på et forkert grundlag. Vestre Landsret bemærkede, at der ikke forelå undskyldende omstændigheder for, at begæringen om forhøjelse ikke var fremkommet noget før, ligesom retten bemærkede, at der ikke forelå oplysninger om hvorvidt en tilladelse ville berøve indkærede fra muligheden for at varetage sine interesser. Alligevel tillod landsretten forhøjelsen under henvisning til, at en nægtelse af tilladelse ville kunne medføre et uforholdsmæssigt stort tab for A.

Sagen illustrerer den i praksis relativt lempelige anvendelse af retsplejelovens § 358, stk. 6. Reglerne om præklusion udelukker altså ikke nødvendigvis, at der fremsættes nyt processtof så sent som dagen før hovedforhandlingen. Det forhold, at U.2007.2948V vedrørte erstatning for en arbejdsulykke må dog formodes i særlig grad at have talt til As fordel i nærværende sag. 

Til Eksamen

Nærværende sag vil i eksamensøjemed eksempelvis kunne bruges på følgende vis:

I U 2007.2948 V tillod Vestre Landsret, at en påstand om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste blev forhøjet dagen før hovedforhandlingen. Landsretten anførte som begrundelse, at en nægtelse af tilladelse ville kunne medføre et uforholdsmæssigt stort tab for skadelidte. Sagen illustrerer den i praksis relativt lempelige anvendelse af retsplejelovens § 358, stk. 6 om præklusion. Det skal dog bemærkes, at U 2007.2948 V vedrørte erstatning for en arbejdsulykke, hvilket i nærværende sag talte særligt til skadelidtes fordel.