search menu
bookmark
person

Forfedestier til svinestald ikke omfattet af tinglysningslovens § 38 – U 1987.190 V

bookmark_border attachment

Vestre Landsret dom i sag anke 8-B. 398/1986. Refereret af andre i U 1987.190 V.

Oprindeligt kommenteret af

Emma Marie Søgaard Emma Marie Søgaard

i 2019

Verificeret af advokat

Jonas Per Nielsen Jonas Per Nielsen

i 2019

Resumé

Dom afsagt af Vestre Landsret den 21. november 1986

 

Dissens: Ingen

Tema: TL § 38, tilvækstlæren

 

Fakta:

Spørgsmålet i nærværende sag var, hvorvidt 32 forfedestier var omfattet af tinglysningslovens ejendomsbegreb, eller om der bestod særskilt ret over disse i form af et ejendomsforbehold. 

Spørgsmålet opstod, idet en kreditor begærede tvangsauktion over den pågældende ejendom, og følgelig påstod staldinventaret omfattet af sin panterettighed.

Forfedestierne var opstillet i en svinestald på knap 300 m2, hvor der var udgravet og installeret et udmugningsanlæg.

Forfedestierne bestod af 86 stolper, der var nedstøbte i gulvet, og hvorpå der var ophængt metalstænger, der udgjorde siderne i stierne.

Vestre Landsret stadfæstede fogedrettens kendelse, herunder dennes begrundelse, hvorefter forfedestierne hverken blev anset for omfattet af tinglysningslovens § 38 eller tilvækstlæren.

Retten lagde - for så vidt angår tilvækstlæren - vægt på, at forfedestierne kunne fjernes uden varigt at beskadige bygningen, idet dette alene ville kræve udbedring af cementering af huller i gulvet.   

Eksamensrelevans:

Tilvækstlæren har sit praktiske anvendelsesområde i det tilfælde, at en genstand ikke opfylder betingelsen i henholdsvis tinglysningslovens §§ 37 og 38 om, at genstanden skal være indlagt på ejerens bekostning. Opgaveteknisk vil det i eksamenssituationen således være fordelagtigt indledningsvist at afvise den relevante bestemmelse med bemærkning om, at det i stedet bør overvejes, om den pågældende genstand alligevel kan være omfattet af den faste ejendom med afsæt i tilvækstlæren.

Typeeksempelet for tilvækstlæren er, at en tredjemand, eksempelvis en lejer, indlægger sine egne genstande i det lejede. Tilvækstlæren regulerer her, om lejeren bevarer sin ret over genstanden efter indføjelsen i den faste ejendom, eller om lejerens ejendomsret til genstanden bortfalder, fordi den er blevet en bestanddel af den faste ejendom.

Det afgørende for, hvorvidt et aktiv konkret er omfattet af den faste ejendom med afsæt i tilvækstlæren er, om den pågældende genstand kan fjernes, uden at der forvoldes væsentlig skade på den øvrige ejendom eller på ejendomsejerens økonomi i øvrigt sammenlignet med forholdene før indføjelsen.    

Til Eksamen

Dommen vedrører i henhold til tilvækstlæren, i hvilket omfang en genstand kan fjernes uden at forvolde væsentlig skade på ejendommen eller på ejendomsejerens økonomi.

I sagen fandt domstolen, at forfedestierne kunne fjernes uden varigt at beskadige bygningen, idet dette alene ville kræve udbedring i form af cementering af huller i gulvet.

Afgørelsen illustrerer, at bortfjernelsen af en genstand på en ejendom kan medføre nogle (mindre) skader eller forringelser på ejendommen, uden at dette fører til, at ejeren har fortabt sin selvstændige ejendomsret til genstanden. I det omfang, at dette kan accepteres, må ejeren af genstanden i så fald erlægge betaling for de skader, det vil medføre at fjerne genstanden.