search menu
bookmark
person

Fodboldkampen og den knækkede fortand – U 2011.2169 Ø

bookmark_border attachment

Østre Landsret dom i sag nr. S-3616-10 afd. 2. Refereret af andre i U 2011.2169 Ø.

Oprindeligt kommenteret af

Anna Christina de Jonquieres Anna Christina de Jonquieres

i 2017

Verificeret af advokat

Jonas Per Nielsen Jonas Per Nielsen

i 2017

Resumé

Resumé

Dom afsagt af Østre Landsret

Dissens: 4-2

Tema: Strafferet, ordinær vold, materiel atypicitet

Fakta:

Under en fodboldkamp i Odense gjorde den 16-årige tiltalte T sig skyldig i overtrædelse af straffelovens ("STRFL") § 244 om ordinær vold. T blev udsat for en tackling, hvorefter han nikkede en spiller på det andet hold en skalle. Modspilleren havde ikke været involveret i tacklingen og knækkede en fortand som følge af skallen. T nægtede sig skyldig og påstod, at han ikke kunne huske, hvad der præcist var sket.

Landsretten idømte T 20 dages betinget fængsel med vilkår om, at T under prøvetiden bl.a. skulle undergives tilsyn af de sociale myndigheder. Ved straffastsættelsen lagde landsretten i skærpende retning bl.a. vægt på, at volden blev udøvet over for en spiller, der ikke var involveret i tacklingen. Heroverfor lagde landsretten vægt på det engagement og den intensitet, der er forbundet med deltagelse i en fodboldkamp.

Eksamensrelevans:

Man finder reglerne om forbrydelser mod liv og legeme i STRFL kap. 25. Den danske straffelov indeholder 3 forskellige bestemmelser om vold, der indbyrdes grænser til hinanden.        § 244 omfatter simpel/ordinær vold, § 245 omfatter kvalificeret/grov vold og § 246 omfatter særlig grov vold. Denne sondring mellem karakteren af den udøvede vold fremgår ikke direkte af bestemmelsernes ordlyd, men kan findes i både litteratur og praksis.

I den strafferetlige teori er det fast antaget, at det ikke betragtes som vold i strafferetlig forstand, hvis volden begås som et naturligt led i en ellers lovlig sport. Man kan her for eksempel nævnte bokseren, der under en boksekamp – naturligt nok – slår sin modstander. Dette betragtes ikke som vold i straffelovens forstand. Man kan imidlertid ikke påberåbe sig sport som frifindelsesgrund, alene fordi voldshandlingen blev udøvet under lovlig sport. Således må tennisspilleren i sagens natur ikke slå sin modstander i hovedet med tennisketcheren for herefter at være straffri, fordi forholdet blev begået under sport. Der må således sondres mellem den lovlige sportsvold og strafbar vold.  

Betragtningen om at lovlig sportsvold ikke er omfattet af straffelovens voldsbestemmelser, hidrører fra den strafferetlige fortolkningsgrundsætningen om materiel typicitet. Grundsætningen siger i udgangspunktet, at et forhold, der umiddelbart er omfattet af en bestemmelses ordlyd, alene skal henføres under bestemmelsen, hvis forholdet også er omfattet af bestemmelsens mening. Hvis dette ikke er tilfældet, foreligger der materiel atypicitet, og forholdet er dermed straffrit. Vold begået indenfor en lovlig sportsgrens regler vil således som udgangspunkt kunne antages at være materielt atypiske, hvorimod vold uden for sportsgrenens regler vil være materielt typiske, og derfor skal bedømmes som ulovlig vold.

I dommen U 2011.2169 Ø havde den tiltalte, efter at være blevet tacklet under en fodboldkamp, nikket en modspiller en skalle. Modspilleren var ikke involveret i tacklingen. Både byretten og landsretten fandt, at der var tale om vold i straffelovens forstand. Det forhold, at volden var begået under en fodboldkamp, blev imidlertid anset som en formildende omstændighed under strafudmålingen. I dommen var der dissens i både byret og landsret, og mindretallet fandt, at det efter bevisførelsen var usikkert, om hovederne muligt var stødt hændeligt sammen.

Dommen illustrerer, at domstolene viser forståelse for, at sportsudøvere lader sig ophidse under sportsudøvelsen og derfor begår handlinger, der ikke kan henføres under selve sportsgrenen, og som under andre omstændigheder ville blive straffet hårdere. Denne forståelse rækker dog ifølge dommen ikke til strafbarheden, men derimod alene til strafudmålingen.

Til Eksamen

Fortolkningsgrundsætningen om materiel atypicitet siger, at selv om ordlyden af en bestemmelse i straffeloven dækker en handling eller undladelse, vil der alligevel kunne ske frifindelse ud fra en fornuftig læsning af den pågældende bestemmelse. Grundsætningen benyttes til at begrunde, hvorfor eksempelvis en tackling under en fodboldkamp, eller slag under en boksekamp, ikke er strafbare handlinger. Materiel atypictet er imidlertid ikke en undtagelsesfri straffrihedsgrund. Dette illustrereres af  dommen U 2011.2169 Ø, hvor en fodboldspiller blev fundet skyldig i overtrædelse af STRFL § 244. Fodboldspilleren var blevet tacklet, og havde herefter nikket  en skalle til en modspiller, der ikke deltog i tacklingen.

Det kan af dommen udledes, at domstolene udviser forståelse for, at sportsudøvere under sportsudøvelsen kan blive så ophidsede, at de begår voldshandlinger, der ikke indgår som en del af den lovlige sportsudøvelse. Denne forståelse rækker dog ikke til strafbarheden, men alene til strafudmålingen.