search menu
bookmark
person

Fakturaen og den utilstrækkelige denunciation – U.1963.214/2V

bookmark_border attachment

Vestre Landsrets dom i sag 944/1962. Refereret af andre i U.1963.214/2V.

Kommenteret af

Christian Frank Madsen Christian Frank Madsen

i 2017

Verificeret af advokat

Jacob Lund-Andersen

i 2017

Resumé

Dom afsagt af Vestre Landsret

Dissens: Ingen

Tema: Denunciation.

Fakta:

Salling Øst A/S havde en fuldt udnyttet kassekredit hos A/S Landbobanken i Skive. Da kassekreditten var fuldt udnyttet lavede parterne en aftale om belåning af fakturaer. Salling Øst A/S kom senere under likvidation, i hvilken forbindelse likvidationsboet påstod banken dømt til at indbetale nogle beløb indbetalt til banken af Salling Øst A/S’ kunder.

Dommen vedrører en denunciations overensstemmelse med kravene i henhold til gældsbrevslovens § 31. I underretningen, der fremgik af fremsendelsesdokumenterne og en faktura, var alene angivet, at de skyldige beløb skulle indbetales til banken. Derudover var det for nogle beløbs vedkommende arrangeret således at banken indkasserede beløbene og nogle af skyldnerne havde afgivet engangserklæring, om at beløbene skule indbetales til banken.

Eksamensrelevans:

For så vidt angår underretning på fakturarerne fremgår det af præmisserne, at det ikke ses at opfylde de krav med hensyn til meddelelse til debitor, som må stilles, for at en sådan overdragelse skal være beskyttet over for overdragerens kreditorer”.

Dommen illustrerer retspraksis’ generelle restriktive tilgang til denunciationers behørighed, herunder de formelle krav – uanset de impliceredes kendskab til arrangementet. Om de indholdsmæssige krav henvises eksempelvis til Sikkerhed i fordringer 7. udg. af Nis Jul Clausen og Camilla Hørby Jensen s. 57-63.

Til Eksamen

Vestre Landsrets dom viser, at det ikke er tilstrækkeligt, at det i fremsendelsesdokumenterne alene angives, at det skyldige beløb skal indbetales til erhververen. Videre viser dommen, at kravene til en behørig denunciation i overensstemmelse med kravene i gældsbrevslovens § 31 fastholdes – også hvor skyldneren er oplyst om at skulle betale til en anden part.

I kombination med andre domme kan dommen således anvendes til støtte for, at der i retspraksis generelt er en restriktiv tilgang til denunciationers behørighed.