search menu
bookmark
person

Esbjerg Taxa – U.1977.495/2H

bookmark_border attachment

Højesterets dom i sag II 238/1976. Refereret af andre i U.1977.495/2H.

Kommenteret af

Marie Kjærulff-Jørgensen Marie Kjærulff-Jørgensen

i 2017

Verificeret af advokat

Peter E. Stassen Peter E. Stassen

i 2017

Resumé

Dom afsagt af Højesteret med 7 dommere

Dissens: Ingen

Tema: Forvaltningsret, sagsbehandlingsfejl, generel modificeret væsentlighedsbedømmmelse

Fakta:

Sagsøger, som var taxavognmand i Esbjerg Kommune, søgte om bevilling til hyrevognskørsel og fik afslag på denne ansøgning. Afgørelsen var truffet på baggrund af oplysninger indhentet fra en konkurrerende taxavirksomhed, som udtalte sig kritisk om sagsøgeren. Sagsøgeren havde hverken fået forelagt eller haft mulighed for at kommentere de indhentede oplysninger. Der var desuden ikke indhentet yderligere oplysninger, og der forelå ikke klager eller indberetninger om dårlig opførsel eller lignende forhold, som kunne begrunde en afvisning. Kommunen havde desuden ikke givet tilstrækkelig vejledning angående muligheden for at drive virksomhed uden bevilling. Højesteret dømte dermed kommunens afslag ugyldigt.

Eksamensrelevans:

Dommen er relevant i forbindelse med vurderingen af væsentligheden af sagsbehandlingsfejl. I nærværende sag var der tale om en krænkelse af partshøringspligten, officialprincippet og vejledningspligten. Det bemærkes, at forvaltningsloven ikke eksisterede på tidspunktet for dommens afsigelse, hvorfor der var tale om ulovbestemte pligter til partshøring og vejledning (disse regler findes i dag i hhv. forvaltningslovens §§ 19 og 7). Officialprincippet (undersøgelsesprincippet) bygger på en almindelig retsgrundsætning og kan kun fraviges ved lov.

Tilsidesættelsen af disse regler fandtes konkret at medføre afgørelsens ugyldighed.

Dommen kan bruges som eksemplificering af retsstillingen i Danmark, hvor der (formentlig) anvendes en generel modificeret væsentlighedsvurdering, som anført af Karsten Revsbech m.fl. Dette retsstilling omhandler, at hvis en sagsbehandlingsfejl efter en generel vurdering ikke kan antages at påvirke afgørelsens indhold (ordensforskrift), vil afgørelsen trods fejlen være gyldig. Hvis fejlen derimod efter en generel vurdering kan antages at påvirke afgørelsens indhold (garantiforskrift), bevirker det, at afgørelsen bliver ugyldig, medmindre det kan antages, at fejlen i det konkrete tilfælde har været uden betydning, jf. Revsbech, Karsten, m.fl.: "Forvaltningsret - sagsbehandling", 7. udgave, s. 346 f.

Højesteret tiltådte mindretallet i landsretten, der udtalte, at krænkelsen af partshøringspligten, officialprincippet samt vejledningspligten efterlod en sådan tvivl om "hvorvidt udvalget har været i stand til på et sagligt og korrekt grundlag at udøve »et samlet skøn over sagsøgerens egnethed til at komme i betragtning ved meddelelse af hyrevognsbevilling«", at afgørelsen måtte anses for ugyldig.

Ad partshøringspligt

Partshøringspligten er en garantiforskrift, der giver parten lejlighed til at gøre sig bekendt med- og udtale sig om oplysninger i sagen, jf. Revsbech, Karsten, m.fl. "Forvaltningsret - sagsbehandling", 7. udgave, s. 196 ff.

Sagsøgeren skulle i nærværende sag have været gjort bekendt med de oplysninger kommunen havde indhentet hos den konkurrerende virksomhed.

Ad officialprincippet (undersøgelsesprincippet)

Officialprincippet er en retsgrundsætning der bl.a. omhandler, at det er op til den offentlige myndighed at sørge for den nødvendige oplysning af sagerne. Mindretallet i landsretten udtalte i sagen, at det havde været muligt for Esbjerg Kommune at oplyse sagen yderligere, hvorfor det var en krænkelse af officialprincippet at afgøre sagen på det foreliggende grundlag. Officialprincippet finder også anvendelse på sagens parter, hvorefter disse selv er ansvarlige for tilvejebringelsen af processtoffet, herunder for sagens oplysning, jf. Revsbech, Karsten, m.fl. "Forvaltningsret - sagsbehandling", 7. udgave, s. 145 ff.

Ad vejledningspligt

Hovedsynspunktet bag vejledningspligten er at undgå, at en borgers misforståelser, uvidenhed eller lignende fører til, at borgeren lider et retstab, jf. Revsbech, Karsten, m.fl. "Forvaltningsret - sagsbehandling", 7. udgave, s. 139 ff. Esbjerg Kommune kunne i sagen have undgået dette ved at vejlede om, at bevillingen ikke var en nødvendig betingelse for at opnå tilknytning til bestillingskontoret.  

Til Eksamen

I eksamensøjemed kan afgørelsen inddrages på følgende vis:

I U 1977.495/2 H fastslog Højesteret, at sagsbehandlingsfejl i form af manglende partshøring samt utilstrækkelig oplysning og vejledning måtte føre til, at en kommunes afgørelse var ugyldig. Det kunne ikke udelukkes, at fejlene havde gjort udvalget ude af stand til at træffe afgørelsen på et sagligt og korrekt grundlag.