search menu
bookmark
person

Esbjerg Taxa – U.1977.495/2H

bookmark_border attachment

Højesterets dom i sag II 238/1976. Refereret af andre i U.1977.495/2H.

Kommenteret af

Mette Riber Rasmussen

i 2017

Verificeret af advokat

Henrik Rubæk Jørgensen

i 2017

Resumé

Dom afsagt af Højesteret den 10. maj 1977, 7 dommere

Dissens

Ingen.

Tema

Forvaltningsret, sagsbehandlingsfejl, generel modificeret væsentlighedsbedømmelse.

 

 

Fakta

Sagsøger, som var taxachauffør i Esbjerg Kommune, søgte om bevilling til hyrevognskørsel og fik afslag på denne ansøgning. Afgørelsen var truffet på baggrund af oplysninger indhentet ved en konkurrerende virksomhed. Sagsøgeren havde ikke haft mulighed for at kommentere på de indhentede oplysninger. Der var ej heller indhentet yderligere oplysninger. Der forelå ikke klager eller indberetninger om dårlig opførsel eller lignende. Kommunen havde desuden ikke givet den tilstrækkelige vejledning angående muligheden for at drive virksomhed uden bevilling. 

Eksamensrelevans

Dommen er relevant i forbindelse med vurderingen af væsentligheden af sagsbehandlingsfejl. I sagen var der tale om krænkelse af partshøringspligten, officialprincippet og vejledningspligten. Det bemærkes, at forvaltningsloven ikke fandtes på tidspunktet for afsigelsen af dommen, hvorfor der var tale om ulovbestemte pligter til partshøring samt vejledning (disse regler findes i dag i hhv. forvaltningslovens §§ 19 og 7). Officialprincippet (undersøgelsesprincippet) bygger på en almindelig retsgrundsætning og kan kun fraviges ved lov. 

Tilsidesættelsen af disse regler fandtes konkret at gøre afgørelsen ugyldig. Dommen kan bruges som et eksempel på retsstillingen i Danmark, hvor vi (formentlig) anvender en generel modificeret væsentlighedsvurdering. 

Denne retsstilling beskrives i "Sagsbehandling", 7. udgave, 2014, s. 346-347, af Karsten Revsbech, Carl Aage Nørgaard og Jens Garde. 

Mindretallet i Landsretten udtalte, at de tre nedenstående krænkelser efterlod en sådan tvivl om "hvorvidt udvalget har været i stand til på et sagligt og korrekt grundlag at udøve »et samlet skøn over sagsøgerens egnethed til at Komme i betragtning ved meddelelse af hyrevognsbevilling«", at afgørelsen måtte anses for ugyldig. 

 

Partshøringspligten: 

Partshøringspligten giver parten lejlighed til at gøre sig bekendt med og udtale sig om oplysninger i sagen. Sagsøgeren skulle i denne sag have været gjort bekendt med de oplysninger kommunen havde indhentet hos den konkurrerende virksomhed. Partshøringspligten er en garantiforskrift. 

 

Officialprincippet: 

Officialprincippet er en retsgrundsætning, der fører til, at det er op til den offentlige myndighed at sørge for den nødvendige oplysning af sagerne. Mindretallet i Landsretten udtalte i denne sag, at det havde været muligt for Esbjerg Kommune at oplyse sagen yderligere, hvorfor det var en krænkelse af officialprincippet, at afgøre sagen på det foreliggende grundlag. 

 

Vejledningspligten: 

Hovedsynspunktet bag vejledningspligten er at undgå, at en borgers misforståelser, uvidenhed eller lignende fører til, at borgeren lider et retstab. Esbjerg Kommune kunne have undgået dette ved at vejlede om, at bevilligen ikke var en nødvendig betingelse for at opnå tilknytning til bestillingskontoret.

 

Til Eksamen

Dommen kan bruges i forbindelse med opgaver, hvor der er sket sagsbehandlingsfejl. Fejl i sagsbehandlingen vil ikke altid føre til afgørelsens ugyldighed, men dommen er et eksempel på, hvordan selv sådanne fejl kan have en konkret betydning for afgørelsens udfald, hvorfor de bør føre til afgørelsens ugyldighed. 

 

Eksempel på anvendelse: 

"I dommen U 1977.495/2 H kom Højesteret (og mindretallet i Landsretten) frem til, at sagsbehandlingsfejl i form af manglende partshøring og utilstrækkelig oplysning samt vejledning efter en generel modificeret væsentlighedsvurdering måtte føre til, at afgørelsen var ugyldig. Det kunne således ikke udelukkes, at fejlene havde gjort udvalget ude af stand til at træffe afgørelsen på et sagligt og korrekt grundlag".