search menu
bookmark
person

Eksportlicens pga. oprør og uroligheder i Indien – U 1951.995/2 H

bookmark_border attachment

Højesterets dom i sag 414/1950. Refereret af andre i U 1951.995/2 H.

Oprindeligt kommenteret af

Peter Emil Colding Peter Emil Colding

i 2018

Verificeret af advokat

Benjamin Bunnage Benjamin Bunnage

i 2018

Resumé

Resumé

Dom afsagt af Højesteret

Dissens: Ingen

Tema: Køberet, opfyldelseshindring, genussælgers ansvar for forsinkelse, købeloven § 24, dækningskøb.

 

Fakta:

Grosserer, Knud Nielsen (køber), havde den 17. januar 1950 købt fem tons sort Malabar peber af Firma P. Carl Petersen (sælger). Sælger fremsendte herefter rembours (særlig betalingsform, der typisk anvendes ved internationale varekøb) til deres leverandør i Indien. Det blev mellem køber og sælger aftalt, at peberet om muligt skulle afskibes fra Indien den 15. februar.

Sælger modtog imidlertid den 25. februar et brev fra deres indiske leverandør, hvori det blev meddelt, at på grund af oprør og uroligheder i Indien, var remboursen først kommet i leverandørens besiddelse den 18. februar. Den indiske regering havde dog den 17. februar udstedt et krav om eksportlicenser for sådanne handler, hvorfor leveringen af peberet til sælgeren nu var forbeholdt, at leverandøren kunne få en sådan eksportlicens. Disse omstændigheder medførte alt i alt, at peberet formentlig ikke kunne nå at sendes af sted i februar. Dette meddelte sælger efterfølgende til køber.

Efter modtagelsen af disse informationer, meddelte køber til sælger, at man efter den 28. februar ville foretage dækningskøb for sælgers regning, da sælger ikke opfyldte deres forpligtelser i henhold til kontrakten. Den 2. marts meddelte sælger til køber, at man d.d. havde modtaget brev fra leverandøren om, at peberet ville ankomme den 20. marts. Denne forlængelse ville køber dog ikke gå med til, og han foretog derfor dækningskøb for sælgers regning den 7. marts. Den 14. marts krævede køber dækningskøbets konstaterede difference erstattet af sælger, og da sælger nægtede dette, lagde køber sag an.

Sælger påstod først og fremmest frifindelse, da sælger i medfør af købelovens § 24 anså sig løst fra leveringspligt, eftersom det var force majeure-forhold, der var skyld i opfyldelseshindringen. Derudover gjorde sælger gældende, at køber ikke havde lidt et tab af den angivne størrelse.

Retten fandt, at der ved den foreliggende hindring kun var tale om en hindring for leverandøren af en bestemt kategori, og dermed ikke en almindelig virkende hindring for afskibning. Derudover forelå der ikke sikre oplysninger om hindringens effektivitet. Retten mente heller ikke med sikkerhed, at licensordningen, der blev oplyst af leverandøren til sælger den 18. februar, umuliggjorde opfyldelse indenfor den i kontrakten fastsatte afskibningsfrist.

De af sælger påberåbte hindringer var af så usikker karakter, og så stærkt tilknyttet sælgers individuelle leveringsforanstaltninger, at de ikke kunne danne grundlag for en ansvarsfrigørelse. Sælger skulle dermed erstatte differencen mellem den aftalte pris og prisen på dækningskøbet.

 

Eksamensrelevans:

Dommen omhandler en genussælgers ansvar for forsinkelse. Her har købelovens § 24 den strenge retsvirkning, at sælgeren er pligtig til at svare skadeserstatning, selv om forsinkelsen for salgsgenstanden ikke kan tilregnes ham. Det udvidede ansvar skyldes, at en genussælger har flere forskellige muligheder for at opfylde aftalen, da varen er bestemt pr. art og dermed vil sælgeren som udgangspunkt have mere end én mulighed for at anskaffe varen.

Af bestemmelsens ordlyd kan der udledes to undtagelser til ovenstående udgangspunkt. Den første undtagelse går ud på at sælgeren ikke skal svare skadeserstatning, hvis han har forbeholdt sig fritagelse herfor. Denne fritagelse kan for det første ske ved en almindelige ansvarsfraskrivelse, der således er underlagt de almindelige aftaleretlige regler. For det andet kan den ske ved, at køberen udtrykkeligt i købsaftalen angiver de opfyldelsesforanstaltninger, som sælgeren har pligt til at foretage, da genussælgeren ved denne afgrænsning af sine opfyldelsesforpligtelser forbedrer sin mulighed for at kunne påberåbe sig umulighed, jf. straks nedenfor, når kontrakten ikke lader sig opfylde inden for disse rammer.

Den anden undtagelse påberåbes af sælger i denne sag og kan generelt betegnes for "umulighedsbetingelsen". Det følger af § 24's ordlyd, at sælger ikke er ansvarlig, såfremt muligheden for at opfylde aftalen må anses for udelukket ved omstændigheder, der ikke er af en sådan beskaffenhed, at sælgeren ved købets afslutning burde have taget disse i betragtning. Ved disse omstændigheder forstås hændelig undergang af alle genstande af den art eller det parti, som købet angår. Som eksempler herpå nævner § 24 krig, indførelsesforbud eller lignende. Udover disse kan nævnes oprør, udførelsesforbud, blokade eller naturkatastrofer.

Hvis ikke opfyldelseshindringen rammer hele genstandens art, så befrier den ikke genussælgeren for hans forpligtelse uanset dens årsag. Hvis umuligheden skyldes individuelle forhold hos den konkrete sælger - hvilket retten fandt var tilfældet i den pågældende sag -, vil betingelsen som udgangspunkt ikke være opfyldt.

Foruden ovenstående kan det bemærkes, at køber i den pågældende sag foretager et dækningskøb som følge af sælgers manglende levering. Et dækningskøb definerer en købers nye køb hos en anden sælger, når den oprindelige sælger har misligholdt aftalen. Det følger af købelovens § 25, 2. pkt., at hvis en køber har foretaget et dækningskøb på en forsvarlig måde og inden rimelig tid efter aftalens ophævelse, skal sælger betale erstatning til køber svarende til prisforskellen mellem den oprindeligt aftalte pris og prisen ved dækningskøbet.

Til Eksamen

Til eksamen:

Sagen trykt i U 1951.995/2H omhandlede en sælgers ansvar for forsinket levering. Her havde en grosserer (Køber) den 17. januar 1950 købt fem tons sort Malabar peber af Firma P. Carl Petersen (Sælger) til levering 15. februar. Sælger fik dog efterfølgende besked fra deres leverandør i Indien om, at leveringen ville blive forsinket som følge af oprør og nye krav om eksportlicens for eksport af peber. Leveringen ville derfor formentlig ikke kunne nås i februar, hvilket sælger efterfølgende meddelte køber.

Køber var ikke tilfreds med forsinkelsen, hvorfor han foretog et dækningskøb for sælgers regning og krævede prisforskellen erstattet af sælger. Sælger gjorde gældende, at der forelå sådanne omstændigheder som oplistet i købelovens § 24, der gjorde levering umulig, hvorfor sælger ikke var ansvarlig for den manglende levering. Retten fandt dog, at der ved den foreliggende hindring kun var tale om en hindring for leverandøren af en bestemt kategori, og dermed ikke en almindelig virkende hindring for sælger. Derfor var sælger ansvarlig for forsinkelsen og skulle derfor erstatte prisforskellen mellem den oprindeligt aftalte pris og prisen på dækningskøbet.

Dommen illustrerer det strenge ansvar, der påhviler en genussælger ved forsinkelse, jf. købelovens § 24. Det gælder herefter, at sælgeren er pligtig til at svare skadeserstatning til køber, selv om forsinkelsen for salgsgenstanden ikke kan tilregnes ham. Det udvidede ansvar skyldes, at en genussælger har flere forskellige muligheder for at opfylde aftalen, da varen er bestemt pr. art og dermed vil sælgeren som udgangspunkt have mere end én mulighed for at anskaffe varen.

Køberen i den pågældende sag påberåbte sig - uden held - undtagelsen for dette ansvar, der ligeledes følger af købelovens § 24. Denne finder anvendelse, når muligheden for at opfylde aftalen må anses for udelukket grundet omstændigheder, som sælgeren ikke burde have taget i betragtning, hvorefter sælger ikke er ansvarlig. Undtagelsen betegnes "umulighedsbetingelsen" og indebærer overordnet, at hele genstandens art hændeligt skal gå til grunde.

Som eksempler på omstændigheder, der kan forårsage genstandens undergang, oplister bestemmelsen krig, indførelsesforbud eller lignende, men derudover kan nævnes oprør, udførelsesforbud, blokade eller naturkatastrofer. Hvis ikke opfyldelseshindringen rammer hele genstandens art, så frigør den ikke genussælgeren for hans forpligtelse uanset dens årsag.

Sælgeren kunne formentlig have undgået ansvaret ved at have forbeholdt sig fritagelse herfor ved en almindelig ansvarsfraskrivelse. Derudover kunne sælger have specificeret sine forpligtelser, da dette øger chancen for, at der foreligger artsumulighed. Ved udtrykkeligt i købsaftalen at angive de opfyldelsesforanstaltninger, som sælgeren har pligt til at foretage, øger han sandsynligheden for, at han ved uforudsete begivenheder opfylder den ovenfor nævnte umulighedsbetingelse.