search menu
bookmark
person

Ejendomshandlen uden hustrusamtykke – U.1939.267H

bookmark_border attachment

Højesterets dom i sag 258/1937. Refereret af andre i U.1939.267H.

Kommenteret af

Anne Sofie Jacobs Anne Sofie Jacobs

i 2017

Verificeret af advokat

Jonas Per Nielsen Jonas Per Nielsen

i 2017

Resumé

Dom afsagt af Højesteret sat med 9 dommere

Dissens: ingen

Tema: Familieret. Særråden. Ægtefællesamtykke. Fast ejendom

 

Fakta:

En mand, som levede i almindeligt formuefællesskab med sin hustru, købte en villa. Efterfølgende købte manden en grund med en tennisbane stødende op til villaejendommen samt en strandgrund beliggende et stykke fra villaen. Senere ophævede manden ensidigt samlivet med hustruen og fraflyttede villaen, hvor hustruen og børnene blev boende.

Spørgsmålet var herefter, om manden kunne disponere over de respektive grunde uden hustruens samtykke, eller om dette krævede samtykke efter retsvirkningslovens § 18.

Landsretten fastslog, at manden kunne disponere over tennisbanen og strandgrunden uden hustruens samtykke, idet afhændelse af disse ikke ville gøre villaen med tilhørende have uegnet eller ufyldestgørende som bolig for familien. Denne del af dommen blev ikke indbragt for Højesteret.

Højesteret fandt, at villaen uden videre var omfattet af retsvirkningslovens § 18. Højesteret fandt derudover, at der tillige skulle indhentes samtykke § 18 var til hinder for, at manden solgte den del af villaens have [Købte han også en grund udover Tennisbanen og strandgrunden. Det fremgår ikke klart ovenfor?], der var særskilt matrikuleret, idet dette måtte anses som en naturlig bestanddel af den pågældende ejendom.

Højesteret udtalte endvidere, at ægtefællernes samlivsophævelsen ikke bragte samtykkekravet efter retsvirkningslovens § 18 til ophør.

 

Eksamensrelevans:

Afgørelsen fastslår rækkevidden af samtykkekravet i retsvirkningslovens § 18, der efter sin ordlyd alene omfatter den del af ejendommen, der tjener som som familiens bolig. Efter afgørelsen kan boligbegrebet udviddes i forhold til, hvad der naturligt omfattes som bolig (den selvstændige grund), men ikke fx en strandgrund, der som sådan ikke har noget med boligen at gøre.

Hvilke dispositioner er omfattet af § 18

Dommen fastslår, at § 18 også omfatter salg af en del af en fast ejendom. Dommen viser, at det ved salg af en del af en fast ejendom er afgørende,  at den pågældende del udgør en naturlig bestanddel af ejendommen, og dermed om ejendommen efter afhændelsen af en del af denne stadig er egnet til familiens bolig eller ægtefællernes erhvervsvirksomhed.

I den konkrete sag ville et frasalg af den væsentligste del af villaens have forringe ejendommens egnethed til familiens beboelse i en sådan grad, at det var omfattet af beskyttelsen i retsvirkningslovens § 18. Derimod ville et frasalg af en tilstødende grund med en tennisbane samt en strandgrund ikke gøre villaen uegnet eller ufyldestgørende som bolig for familien.

Den tidsmæssige udstrækning af samtykkekravet

Dommen fastslår derudover, at samlivsophævelse mellem ægtefællerne ikke bringer kravet om ægtefællesamtykke til ophør. I praksis betyder det blandt andet, at § 18 giver en beskyttelse i situationer, hvor ægtefællerne er gået fra hinanden eller er ved at gå fra hinanden.

En række nyere domme har statueret, at samtykkekravet gælder, indtil der på skiftet efter en separation er taget endelig stilling til, hvem der skal have udlagt en ejendom, der er omfattet af § 18, se f.eks. U1980.824V.

 

Til Eksamen

Efter reglerne om formuefællesskab gælder et generelt hovedprincip om  særråden, jf. retsvirkningslovens § 16, stk. 1, hvorefter hver ægtefælle kan disponere på egen hånd over alt, hvad denne har indført i fællesboet.

Der gælder en række indskrænkninger til dette hovedprincip, som har særlig betydning for ikke-ejer ægtefællens retsstilling. Der sondres mellem de såkaldte ”sociale, kvalitative beskyttelsesregler”/ ”specielle regler” i retsvirkningslovens §§ 18 og 19, og de ”kvantitative beskyttelsesregler”/ ”de generelle regler” i retsvirkningslovens §§ 17, 23 og 38.

De kvalitative beskyttelsesregler indfører et krav om ægtefællesamtykke som gyldighedsbetingelse for visse dispositioner over aktiver, der er fælleseje. Reglerne beskyttelser navnlig grundlaget for familiens hverdag i hjemmet og den anden ægtefælles erhverv.

Efter retsvirkningslovens § 18 kræves samtykke fra den anden ægtefælle, når en ægtefælle foretager visse dispositioner over visse faste ejendomme, der hører til den disponerendes ægtefælles egen bodel. § 18 omfatter afhændelse af fast ejendom i form af salg, bytte eller gave. I hvilket omfang afhændelse af en del af en fast ejendom er omfattet af bestemmelsen er mere tvivlsomt.

Det er vigtigt at have for øje, at samtykkekravet ikke gælder ved fast ejendom, der tilhører ægtefællen som skilsmisse- eller fuldstændigt særeje.

Delvis frasalg:

Ifølge U 1939.267 H (Grue-sagen) er det afgørende ved salg af en del af en fast ejendom, at den pågældende del udgør en naturlig bestanddel af ejendommen, og dermed om ejendommen efter afhændelsen af en del af denne stadig er egnet til familiens bolig eller ægtefællernes erhvervsvirksomhed.

I den konkrete sag ville et frasalg af den væsentligste del af en families villa have forringet ejendommens egnethed til familiens beboelse i en sådan grad, at det var omfattet af beskyttelsen i retsvirkningslovens § 18. Derimod ville et frasalg af en tilstødende grund med en tennisbane samt en strandgrund ikke gøre villaen uegnet eller ufyldestgørende som bolig for familien.

 

Perioden for beskyttelsen:

Beskyttelsen efter § 18 gælder indtil der efter separation eller skilsmisse på skiftet er taget stilling til, hvem der skal have udlagt en ejendom, som er omfattet af § 18. Højesteret har i U 1939.267 H (Grue-sagen) fastslået, at samlivsophævelse ikke bringer samtykkekravet til ophør. Dette gælder uanset om det er den rådende ægtefælle, den ikke-rådende eller begge ægtefæller, der forlader det fælles hjem. I praksis betyder det blandt andet, at § 18 giver en beskyttelse i situationer, hvor ægtefællerne er gået fra hinanden eller er ved at gå fra hinanden.

[Jeg har rettet en del. Er der ikke en hel del gentagelser? - prøv at korte det noget ned]