search menu
bookmark
person

Ejendomsforbeholdet og passiviteten – U.1983.607V

bookmark_border attachment

Vestre Landsrets dom i sag 1496/1982. Refereret af andre i U.1983.607V.

Oprindeligt kommenteret af

Nicolai Uno Madsen Nicolai Uno Madsen

i 2019

Verificeret af advokat

Jonas Per Nielsen Jonas Per Nielsen

i 2019

Resumé

 

Dom afsagt af Vestre Landsret 

Dissens: Ingen

Tema: Bortfald af ejendomsforbehold grundet passivitet

Fakta:

Køber 1 havde i 1977 købt en bil af sælger på afbetaling med ejendomsforbehold. Som en del af betalingen modtog sælger en bil, som det senere viste sig var behæftet med en restgæld. Køber 1 videresolgte bilen til en anden bilforhandler, der igen videresolgte den til en ny bilforhandler. Herfra blev bilen solgt til køber 2, som videresolgte den til køber 3. Køber 3 fik af køber 2 forevist en kvittering, af hvilken det fremgik, at køber 2 havde betalt købesummen for bilen. Spørgsmålet var nu, om den oprindelige sælger kunne kræve bilen udleveret af køber 3 på baggrund af det tagne ejendomsforbehold. Landsretten lagde vægt på, at køber 1 flere gange havde misligholdt købekontraktens bestemmelser om betaling, at sælger fik besked fra forsikringsselskabet om, at præmien på bilen ikke var betalt uden at undersøge dette nærmere, og at sælger ikke havde sikret sig, at bilen var hos køber 1 på trods af, at denne ikke overholdt kontraktens bestemmelser. Landsretten fandt, at sælger herved havde udvist en sådan passivitet, hvilket sammen med køber 3's gode tro medførte, at ejendomsforbeholdet bortfaldt.  

Eksamensrelevans:

Dommen er fra før indførelsen af bilbogen. Det følger nu af TL § 42 d, stk. 1, 2. pkt., at et ejendomsforbehold i et motorkøretøj skal tinglyses for at opnå beskyttelse mod godtroende aftaleerhververe og retsforfølgning. Der ses her bort fra reglen i TL § 42 d, stk. 2. Nedenstående vil således ikke være relevant i disse tilfælde længere.  

Udgangspunktet ved et gyldigt taget ejendomsforbehold er, at sælgeren kan kræve det solgte tilbage – sælgeren har altså vindikationsret. Dette udgangspunkt er dog ikke uden undtagelser og der kan i visse tilfælde ske ekstinktion. Før der kan ske ekstinktion skal en række almindelige ekstinktionsbetingelser være opfyldt - disse betingelser er rådighedsberøvelse, besiddelse hos mellemleddet, god tro og ”noget mere”. Enkelte lovregler fraviger dog udgangspunktet om rådighedsberøvelse – eksempelvis reglerne om legitimationsekstinktion. Kravet om ”noget mere” dækker over nogle yderligere omstændigheder, der skal være til stede, før der kan ske ekstinktion. 

I U 1983.607/2 V kunne den godtroende køber netop ekstingvere sælgerens ejendomsforbehold grundet sælgerens passivitet. Landsretten begrunder passiviteten med konkrete forhold, hvilke er nævnt i dommen.

Passivitet er altså et forhold, der kan indgå i vurderingen af, om der foreligger "noget mere" og der således skal ske ekstinktion, når de øvrige ekstinktionsbetingelser er opfyldt.

Se også U 1984.846 V. 

Til Eksamen

Efter indførelsen af bilbogen, så er sælgeren beskyttet mod godtroende aftaleerhververe og retsforfølgning, når sælgeren har tinglyst sit ejendomsforbehold i motorkøretøjet. U 1983.607/2 V kan dog bruges til at illustrere, at når de almindelige ekstinktionsbetingelser er opfyldt, så kan sælgerens passivitet være et yderligere moment, der kan tale for ekstinktion i tilfælde, hvor sikringsakten ikke er tinglysning.