search menu
bookmark
person

Ejendomsforbehold vs. TL § 38 – U.1985.227V

bookmark_border attachment

Vestre Landsrets dom 5. afd. B 2800-1983. Refereret af andre i U.1985.227V.

Oprindeligt kommenteret af

Emil Brudsgård Larsen Emil Brudsgård Larsen

i 2019

Verificeret af advokat

Emil Brudsgård Larsen Emil Brudsgård Larsen

i 2019

Resumé

Dommen er afsagt i Vestre Landsret

Dissens:  (2-1)

Fakta: En Kvickly solgte forskellige husholdsningsmaskiner til en privatperson for et samlet beløb af 8.474 kr. Dette beløb skulle erlægges ved en kontant straksbetaling på 2.088 kr., hvorefter restbeløbet + renter skulle betales over 3 år. Kvivkly tog et gyldigt ejendomsforbehold i disse husholdningsmaskiner. Husholdningsmaskinerne blev i første omgang placeret i køberens ægtefælles ejendom for derefter at blive flyttet til samme ægtefælles ejerlejlighed. Denne ejerlejlighed blev senere solgt på tvangsauktion begæret af Kreditforeningen Danmark. Landsretten fandt, at sælgerens ejendomsforbehold ikke kunne fortrænges af Kreditforeningen Danmarks pant i ejendommen, jf. tingslysningslovens § 38. Dermed bortfaldte Kvicklys gyldigt indgåede ejendomsforbehold ikke.

Eksamensrelevans: Dommen sætter fokus på problematikken vedrørende omfanget af tinglysningslovens § 38. Det særligt interessante i sagen er, at tinglysningslovens § 38 netop omtaler, at særskilt ret over bl.a. husholdningsmaskiner ikke kan forbeholdes, som ejendomsret eller på anden måde, når disse effekter indlægges i en bygning. Det er således, hvad Kreditforeningen Danmark gør gældende. Sagen er imidlertid den, at der i det konkrete tilfælde er tale om, at der tages et gyldigt ejendomsforbehold i effekterne, som derefter i første omgang placeres i en anden ejendom, end den Kreditforeningen Danmark har pant i. Effekterne blev derefter overflyttet til den pågældende ejerlejlighed, hvori Kreditforeningen Danmark havde pant. Domstolen udtalte, at eftersom Kvickly havde givet kredit i tillid til, at effekterne befandt sig i den første ejendom, hvor ejendomsforbeholdet fuldt ud ville kunne gøres gældende, kunne Kreditforeningen Danmark, uanset den generelle regel i tingslysningslovens § 38, ikke fortrænge ejendomsforbeholdet. I forlængelse heraf udtales det, at dette desuden er retspraksis i tilfælde, hvor effekter med ejendomsforbehold er anskaffet til lejede lokaler for derefter at blive forflyttet til en bygning, der ejes af vedkommende, der har anskaffet effekterne. Som et eksempel derpå, se U1970.380V

Til Eksamen

Dommen har eksamensrelevans i forhold til en diskussion vedrørende omfanget af tinglysningslovens § 38. I en eksamenssituation vil det naturlige udgangspunkt være, at tage fat i tinglysningslovens § 38 regler om, at særskilt ret over bl.a. husholdningsmaskiner ikke kan forbeholdes, som ejendomsret eller på anden måde, når disse effekter indlægges i en bygning. Herefter kan anføres undtagelsen, som fremføres i denne sag, at ejendomsforbeholdet ikke fortrænges af tinglysningslovens § 38, såfremt der er sket en overflytning af effekterne fra én ejendom til en anden, hvis ellers de rigtige omstændigheder er til stede. Dette er således tilfældet i den situation, som omtales af én af dommerne i dommens præmisser, hvor effekterne med ejendomsforbehold er anskaffet til lejede lokaler for derefter at blive forflyttet til en bygning, der ejes af vedkommende, der har anskaffet effekterne. Der er således overflytningen af effekterne fra én ejendom til en anden, der er vigtig i denne sag sammenholdt med sælgerens berettigede tillid til, at kunne håndhæve ejendomsforbeholdet.