search menu
bookmark
person

Dykand-sagen – U 1948.294 Ø

bookmark_border attachment

Østre Landsret dom i sag anke VI 188/1947. Refereret af andre i U 1948.294 Ø.

Kommenteret af

Peter Emil Colding Peter Emil Colding

i 2017

Verificeret af advokat

Mathias Kjærsgaard Mathias Kjærsgaard

i 2017

Resumé

Dom afsagt af: Østre Landsret

Dissens: Ingen

Tema: Love og anordningers bindende kundgørelsesform. Statsforfatningsret. Lovtidendelovens § 3.


Fakta:

En bekendtgørelse af 8. februar 1947 om ekstrafredning af dykænder blev offentliggjort i Lovtidende d. 12. februar 1947. En person blev tiltalt for d. 11. februar 1947 at have nedlagt to troldænder, som hører til andegruppen dykænder, selvom vedkommende var opmærksom på det nye forbud, der fulgte af bekendtgørelsen.

Østre Landsret frikendte tiltalte, eftersom der ikke kunne pålægges et strafferetligt ansvar for jagten, der foregik tidligere end offentliggørelsen af bekendtgørelsen. Det var dermed ikke af afgørende betydning, at den tiltalte var klar over forbuddet, da det endnu ikke var kundgjort.

Eksamensrelevans:

Dommen er interessant, da den slår fast, at kendskab til en bekendtgørelse ikke i sig selv bevirker, at vedkommende kan straffes herefter. Dommen slår dermed fast, at tidspunktet for offentliggørelse i Lovtidende er afgørende. Selvom tiltalte erkendte at være klar over, at der var udstedt et forbud mod jagt af dykænder som følge af bekendtgørelsen af 8. februar, blev tiltalte alligevel frikendt, eftersom offentliggørelse i Lovtidende først fandt sted den efterfølgende dag.

Til Eksamen

I Dykand-sagen U 1948.294 Ø blev en tiltalt ikke straffet for overtrædelse af et forbud mod jagt af dykænder, eftersom forbuddet endnu ikke var offentliggjort i Lovtidende. Som udgangspunkt er Lovtidende en bindende kundgørelsesform, medmindre lovgivningsmagten konkret lægger vægt på individuelt kendskab og desuden iagttager grundlovens § 22 og de heri liggende retsbeskyttelseshensyn. Denne bindende virkning af kundgørelse i Lovtidende medfører først og fremmest, at ukendskab til loven ikke betyder, at en lov eller anordning er uden virkning over for vedkommende og således ikke ville kunne håndhæves - 'ukendskab til loven diskulperer ikke'. For det andet medfører udgangspunktet om Lovtidende som bindende kundgørelsesform, at kendskab til en lov eller anordning, der endnu ikke er kundgjort ikke kan danne grundlag for håndhævelse over for vedkommende. Dette gælder også selvom vedkommende er klar over forbuddet, hvilket sagen også er udtryk for.