search menu
bookmark
person

Det væltede træ – U.2001.1374V

bookmark_border attachment

Vestre Landsrets dom 9. afd. B-0950-00. Refereret af andre i U.2001.1374V.

Oprindeligt kommenteret af

Stefan Brkic Stefan Brkic

i 2019

Verificeret af advokat

Stefan Brkic Stefan Brkic

i 2019

Resumé

Dom afsagt af Vestre Landsret
Dissens: Ingen
Tema: Grundejeransvar, culpa 

Fakta

En bilist kom alvorligt til skade, da et større træ ved en offentlig vej væltede og ramte bilen. Retten pålagde grundejeren - på hvis grund træet stod plantet – et erstatningsansvar med den begrundelse, at grundejeren havde forsømt at føre et omhyggeligt tilsyn med sine træer, som frembød en alvorlig risiko for trafikanterne.

Eksamensrelevans

Når det skal vurderes, om en person har handlet ansvarspådragende efter den almindelige erstatningsregel i dansk ret - culpareglen - skal den pågældendes adfærd bedømmes i lyset af en række faktorer, der skal søge at fastlægge adfærdens farlighed, skadeevne og muligheden for at undgå skade. Det vil i de fleste tilfælde have umiddelbar betydning for vurderingen, såfremt der er overtrådt en forskrift eller sædvane på området, som foreskriver en bestemt adfærd. På en række områder er der imidlertid ingen adfærdsregulerende forskrifter, og der vil i disse tilfælde skulle inddrages andre faktorer i culpabedømmelsen. I nærværende sag blev ansvaret for de skader, som et træ tilhørende en grundejer havde forårsaget på en forbikørende bilist, således vurderet ud fra en række faktorer.

For så vidt angår træets farlighed og skadeevne blev det lagt til grund, at træet størrelse og placering ud til en offentlig vej frembød en betydelig risiko for forbipasserende trafikanter, såfremt træet væltede eller grene blæste ned. Ved vurderingen af om grundejeren burde have indset denne risiko, og om den pågældende burde have iværksat foranstaltninger for at imødekomme risikoen, blev der afholdt syn og skøn for at belyse træets tilstand. Det blev efter skønsmandens vurdering lagt til grund, at træet var væltet som følge af massiv råd i dets nederste del, som antages at have stået på i nogen tid. Træets tilstand kunne være afsløret ved en overfladisk besigtigelse, idet manglende bark og vanris (små skud fra stammen) er indikatorer for, at træet ikke har optimale vækstforhold, hvilket burde have givet grundejeren anledning til nærmere undersøgelser – om fornødent med sagkyndig bistand. Retten lagde endvidere vægt på, at et andet træ i rækken tidligere var væltet, hvilket i sig selv burde have givet anledning til en undersøgelse af de øvrige træer. Årsagen til ulykken var således ikke usædvanlige vindforhold på ulykkestidspunktet men alene træets tilstand, som grundejeren måtte bære ansvaret for.  

Til Eksamen

Når det skal vurderes, om en skadevolder har handlet ansvarspådragende efter culpareglen, vil der skulle foretages en vurdering og afvejning af alle omstændigheder omkring skaden. På den ene side kan forhold tale for, at skadevolder har handlet culpøst, mens der modsat kan være forhold, der taler for, at skadevolder har handlet forsvarligt - eller i hvert fald ikke culpøst. Der vil typisk skulle foretages en konkret vurdering af samtlige omstændigheder, som skal holdes op mod hinanden og afvejes.

I nærværende sag fandt retten, at grundejeren havde udvist uforsvarlig adfærd ved ikke at føre et omhyggeligt tilsyn med sine træer, som frembød en betydelig risiko for forbipasserende trafikanter. Grundejeren burde have foretaget nærmere undersøgelser - eventuelt med sagkyndig bistand - som kunne have afsløret det væltede træs tilstand. Det bemærkes, at retten ikke fremhæver omstændigheder, som taler for, at grundejeren har handlet forsvarligt. 

Hvis det efter vurdering af skadevolders adfærd kan lægges til grund, at den pågældende har handlet culpøst og påført skadelidte et tab, skal det dernæst vurderes, om der er den fornødne årsagsforbindelse (kausalitet) mellem adfærden og skaden, og om skaden var påregnelig (adækvat) for skadevolder. Særligt sidstnævnte betingelse kan være vanskelig at vurdere i praksis. Såfremt alle betingelserne er opfyldte, og der ikke foreligger nogen ansvarsfrihedsgrunde, kan det følgelig konkluderes, at skadevolder er erstatningsansvarlig over for skadelidte.