search menu
bookmark
person

Det ugyldige dødsfaldssæreje – U.1991.125V

bookmark_border attachment

Vestre Landsrets dom 7 afd. i sag B 2271/1990. Refereret af andre i U.1991.125V.

Kommenteret af

Anne Sofie Jacobs Anne Sofie Jacobs

i 2017

Verificeret af advokat

Jonas Per Nielsen Jonas Per Nielsen

i 2017

Resumé

Dom afsagt af Vestre Landsret

Dissens: ingen

Tema: Familieret. Særeje. Præceptivitet. Dødsfaldssæreje. Ulovlig aftale om særeje

 

Fakta

Et ægtepar, som levede i et almindeligt formuefællesskab, indgav en ægtepagt om særeje til tinglysning. Ægtepagten indeholdt en aftale om formuefællesskab i tilfælde af separation og skilsmisse, men at der skulle bestå fuldstændig særeje i ægteskabet i tilfælde af bodeling ved dødsboskifte, dvs. når den førstafdøde ægtefælle afgik ved døden.

Ægtepagten blev af tinglysningsdommeren afvist fra personbogen. Ægteparret kærede afgørelsen til landsretten, som stadfæstede tinglysningsrettens afvisning af at tinglyse ægtepagten.

Landsretten henviste til, at der ikke i retsvirkningsloven var hjemmel til ved ægtepagt at aftale, at der, hvor der i ægteskabet er formuefællesskab, skal bestå særeje i tilfælde af dødsboskifte.

 

Eksamensrelevans

Retsvirkningslovens § 28 fastlægger, hvad ægtefæller kan indgå ægtepagter om. Særeje kan som udgangspunkt oprettes på to måder, enten som skilsmissesæreje eller fuldstændig særeje, eller de i retsvirkningslovens § 28, stk. 2 hjemlede afledte særejeformer, der på forskellig måde kombinerer formuefællesskab, skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje. 

Dommen fastslår, at der derimod ikke kan indgås en ægtepagt, hvor der er fælleseje i ægteskabet, men der bliver særeje ved en ægtefælles død. Denne type særeje kaldes dødsfaldssæreje, og omfatter en aftale om særeje alene ved dødsbosituationen.

En aftale om fuldstændig særeje kan derfor kun træffes i forbindelse med en aftale om skilsmissesæreje. Fuldstændig særeje i forbindelse med en aftale om skilsmissesæreje kan således kun træffes om samme aktiver, samme brøkdel, samme tidsbegrænsede periode m.v., som skilsmissesærejeaftalen vedrører. Fuldstændigt særeje skal med andre ord altid være en overbygning på skilsmissesæreje.

Ifølge dommen er dødfaldssæreje derfor en ulovlig særejetype, og er efter dansk ret ikke gyldig. Dommen fastslår desuden, at såfremt ægtefæller aftaler en formueordning, som ikke er lovlig, er aftalen ugyldig og skal afvises fra tinglysning. 

Til Eksamen

Efter særejereformens (lov nr. 296/1990) ikrafttræden blev der åbnet mulighed for at træffe bestemmelse om flere arter af særeje. Retsvirkningslovens § 28 fastlægger, hvad ægtefæller kan aftale om deres formueordning ved ægtepagt. Bestemmelsen hjemler udtrykkeligt de to særejeformer; skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje, jf. § 28, stk. 1, nr. 1 og 2.

Retsvirkningslovens § 28, stk. 2 indeholder hjemmel til at begrænse en aftale om særeje. Dette kan være ved en begrænsning af aftalen i tid, en begrænsning af hvilke aktiver særejeaftalen skal omfatte eller en begrænsning gående på, at aftalen kun skal gælde i tilfælde af én af ægtefællernes død. Stk. 2 udgør derudover hjemmelsgrundlaget for en række afledte særejeformer, der på forskellig måde kombinerer formuefællesskab, skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje. Dette er navnlig konstruktionerne; brøkdelssæreje, kombinationssæreje, aftrapningssæreje, sumsæreje og sumfælleseje. 

Der kan derimod ikke indgås en ægtepagt, hvor der er fælleseje i ægteskabet, men der bliver særeje ved en ægtefælles død. Denne type særeje kaldes dødsfaldssæreje, og er altså en ulovlig særejetype, som efter dansk ret ikke er gyldig. Dette blev fastslået i U.1991.125V.

En aftale om fuldstændig særeje kan derfor kun træffes i forbindelse med en aftale om skilsmissesæreje. Fuldstændig særeje i forbindelse med en aftale om skilsmissesæreje kan således kun træffes om samme aktiver, samme brøkdel, samme tidsbegrænsede periode m.v., som skilsmissesærejeaftalen vedrører. Fuldstændigt særeje skal med andre ord altid være en overbygning på skilsmissesæreje.