search menu
bookmark
person

Det uægte maleri – U.1960.1048H

bookmark_border attachment

Højesterets dom i sag II 48/1959. Refereret af andre i U.1960.1048H.

Oprindeligt kommenteret af

Stefan Brkic Stefan Brkic

i 2019

Verificeret af advokat

Stefan Brkic Stefan Brkic

i 2019

Resumé

Dom afsagt af Højesteret med 7 dommere

Dissens: 5-2

Tema: Handelskøb, garanti, absolut reklamationsfrist

Fakta:

Den erhvervsdrivende kunsthandler K købte d. 10 april 1951, 3 malerier (1 stort og 2 små) af den erhvervsdrivende kunsthandler S for 10.400 kr. Alle malerierne angav at være malet af den norske maler Adolph Tidemand. I forbindelse med købsaftalens indgåelse, afgav S følgende erklæring: "for Ægtheden Garanteres".

I november 1957 indgik K en købsaftale med en norsk køber, Direktør Savabini (herefter A), hvorefter A købte det store maleri for 16.000 NOK dog således, at handlen skulle gå tilbage, såfremt billedet blev erklæret uægte. En ekspertundersøgelse af maleriet afslørede, at billedet ikke var malet af Adolph Tidemand, hvorfor A lod handlen med K gå tilbage.

K anlagde dernæst sag mod S d. 16 juli 1958. K krævede principalt erstatning på 16.655,16 kr., hvilket var beregnet som:
1) Købesummen med den norske køber på 15.200 DKK (den norske købesum omregnet til danske kroner.)
2) værdien af det ene af de 2 små malerier, der udmåltes til 700 kr. samt
3) K's udgifter i anledning af det annullerede salg med A, der udmåltes til 755,16 kr.

K krævede subsidiært et mindre beløb efter rettens skøn, dog mindst 9.700 kr.

S påstod principalt frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb efter rettens skøn.

Til støtte for sin frifindelsespåstand gjorde S blandt andet gældende, at den garanti han havde givet ikke angav en varighed for garantien, og derfor måtte garantien være gjort gældende af K inden et år efter købet i overensstemmelse med den almindelige regel i KBL § 54 (på daværende tidspunkt var den absolutte reklamationsfrist i KBL § 54 på 1 år, og ikke 2 år som indført ved L 2002 213).

K gjorde overfor dette gældende, at garantien efter sit indhold måtte være 'stedsevarende' (vedvarende) og dermed ikke omfattet af etårs-fristen i KBL § 54.

Landsretten tog K's principale påstand til følge med følgende begrundelse: "Gyldigheden af den uden tidsbegrænsning udstedte garantierklæring for de i sagen omhandlede malerier kan ikke antages begrænset af den i købelovens § 54 fastsatte frist […]".

For Højesteret nedlagde K påstand om stadfæstelse, og S nedlagde påstand om frifindelse.

Højesterets flertal på 5/7 dommere tog S' frifindelsespåstand til følge med følgende begrundelse: "I hvert fald under de foreliggende omstændigheder, hvor handlen om de tre malerier blev indgået mellem to kunsthandlere som led i deres bedrift, findes der ikke at foreligge holdepunkter for at forstå den af sælgeren afgivne garantierklæring således, at sælgeren har påtaget sig at indestå for længere tid end den i købelovens § 54 fastsatte frist af et år".

Eksamensrelevans:

Købelovens § 54, stk. 1, fastslår, at der for reklamationer vedrørende mangler ved salgsgenstanden gælder en absolut reklamationsfrist på 2 år (1 år før L 2002 213), således at manglerne ikke kan gøres gældende over for sælger, hvis der ikke er reklameret inden 2 år efter genstandens overgivelse. Der gøres (bl.a.) undtagelse til den absolutte reklamationsfrist, hvis S har påtaget sig at indestå for genstanden i længere tid.

Det interessante ved denne dom er, at den vedrører fortolkningen af en garanti, der ikke er tidsbestemt. Såfremt garantien havde været tidsbestemt, ville situationen være uproblematisk, da spørgsmålet i så fald ville kunne afgøres ved en simpel ordlydsfortolkning.

Tvivlsspørgsmålet i dommen var, om den blotte afgivelse af en ægthedsgaranti uden tidsangivelse, skulle fortolkes således, at der enten (1) var afgivet en garanti, der kunne påberåbes i et ubegrænset tidsrum, eller således, at (2) garantiens "længde" var begrænset til den absolutte reklamationsfrist i KBL § 54.

Højesterets flertal fortolkede garantien af maleriernes ægthed således, at garantien ikke - i hvert fald under de foreliggende omstændigheder, hvor begge parter var erhvervsdrivende, der handlede som led i deres bedrift - skulle forstås på den måde, at sælgeren havde påtaget sig at indestå for ægtheden i længere tid end den absolutte reklamationsfrist i KBL § 54 - Højesterets flertal valgte med andre ord fortolkning (2).

Ifølge Højesterets præmisser, har det utvivlsomt spillet en rolle, at der var tale om et handelskøb, jf. præmissen "I hvert fald under de foreliggende omstændigheder, hvor handlen om de tre malerier blev indgået mellem to kunsthandlere som led i deres bedrift […]".

I sin kommentar til dommen, udtaler den deltagende Højesteretsdommer Gjerulff (TfR 1961, s. 301ff.), at det formentlig må være udgangspunktet efter KBL § 54, at der ved en garanti som den foreliggende, skal noget særligt til for at antage, at der foreligger en fravigelse af et-års-reglen, således at garantien er ubegrænset i tid. Gjerulff anfører tillige, at det vil være mere nærliggende at fortolke en ægthedsgaranti som ubegrænset, såfremt der er tale om en købsaftale mellem en erhvervsdrivende kunsthandler og en privat køber (forbrugerkøb). Om denne situation - se Østre Landsrets dom i sag III 354/1967, refereret i UfR som U 1968.828 Ø

Litteratur:
TfR 1961, s. 301 ff., S. Theilgaard m.fl., Købeloven med kommentarer, 4. udg., s. 988ff. L. H. Kristensen m.fl., Lærebog i Dansk og International Køberet, 5. udg., s. 151.

 

Til Eksamen

Til eksamen:

Dommen vedrører fortolkning af en garanti for en genstands egenskaber (ægthedsgaranti) i et handelskøb, hvor garantien ikke angiver sin tidsmæssige udstrækning. Højesterets flertal konkluderede, at en sådan garanti i mangel af konkrete holdepunkter for andet, skal forstås således, at den er begrænset til den tidsmæssige periode i KBL § 54, hvorfor den ikke kan påberåbes efter udløbet af dette tidsrum.