search menu
bookmark
person

Det pantomfattede kontorinventar – U.1980.178H

bookmark_border attachment

Højesterets dom i sag II 137/1978. Refereret af andre i U.1980.178H.

Kommenteret af

Emil Brudsgård Larsen Emil Brudsgård Larsen

i 2017

Verificeret af advokat

Camilla Duhn Clausen

i 2017

Resumé

Dommen er afsagt i Højesteret

Dissens:  Ingen

Fakta: Et entreprenørselskab, der blev drevet fra en ejendom, som var blevet pantsat, gik konkurs. Sagens drejede sig om, hvorvidt pantet i ejendommen tillige omfattede entreprenørselskabets driftsmateriel bestående af kontorinventar og entreprenørmaskiner, jf. tinglysningslovens § 37. Retten fandt, at kontorinventaret var omfattet af tinglysningslovens § 37, men at entreprenørmaskinerne, eftersom de praktisk talt var uafhængige af ejendommen, ikke var omfattet af tinglysningslovens § 37.

Eksamensrelevans: Dommen er relevant til belysning af flere momenter, som tinglysningslovens § 37 indeholder. Først og fremmest bestemmer den, at grundinventar, som kontormøbler, er omfattet af tinglysningslovens § 37. Der lægges i domsafsigelsen vægt på, at der her er tale om helt almindelig kontortilbehør. Kontorinventaret kan således siges at danne grundlag for driften, og kan principielt antages at være en del af selve "produktionen". Der foretages således en positiv afgrænsning i forhold til kontorinventaret.

Samtidig foretager dommen en anden afgrænsning i forhold til entreprenørmaskinerne. Disse siges i domsafsigelsen, at være praktisk talt uafhængige af ejendommen og dens indretning. Det gøres klart, at entreprenørvirksomheden i alt væsentlighed blev drevet fra ejendommen, men at selve entreprenørarbejdet foregik på de respektive byggepladser i hele landet. Derfra blev entreprenørmaskinerne flyttet fra sted til sted. Dette bruges således som argument for, at entreprenørmaskinerne ikke skulle omfattes af panteretten i ejendommen.

Til Eksamen

Dommen er nyttig i en eksamenssituation, hvor den studerende skal foretage en afgræsning og vurdering af, hvilke genstande tinglysningslovens § 37 omfatter. Udgangspunktet bør tages i bestemmelsens grundelementer, hvori der med en begrænsende angivelse kan fremhæves; om der tale om en ejendom, der er  "varigt indrettet", om den er varigt indrettet med en "særlig erhvervsvirksomhed for øje" og om driftsmateriellet er "dertil hørende". Med en gennemgang af disse led tydeliggøres en forståelse af tinglysningslovens § 37.

Dernæst kan dommen bruges til støtte for, at grundinventar som kontormøbler/inventar er omfattet af tinglysningslovens § 37. Der lægges i domsafsigelsen vægt på, at der her er tale om helt almindelig kontortilbehør. Kontorinventaret kan siges at danne grundlag for driften, og kan dermed siges at anvendes som en del af "produktionen" i virksomhedern. Dermed foretager dommen en positiv afgrænsning i forhold til kontorinventaret.

Samtidig foretages en afgrænsning i forhold til entreprenørmaskinerne. Disse siges i domsafsigelsen, at være praktisk talt uafhængige af ejendommen og dens indretning. Der gøres klart, at entreprenørvirksomheden i alt væsentlighed blev drevet fra den pantsatte ejendom, men at selve entreprenørarbejdet foregik på forskellige byggepladser fordelt i hele landet. Derfra blev entreprenørmaskinerne flyttet fra sted til sted, og var reelt aldrig "hjemme" på ejendommen. Dette kan dermed bruges som argument for, at entreprenørmaskinerne ikke skulle omfattes af panteretten i ejendommen, ligesom argumentet kan tjene til støtte i lignenede sager.