search menu
bookmark
person

Det langvarige ægteskab og kompensationen – U.2012.1075Ø

bookmark_border attachment

Østre Landsrets dom i 17. afd. a.s. nr. B-352-11. Refereret af andre i U.2012.1075Ø.

Kommenteret af

Nicklas Kirstejn Krogh Nicklas Kirstejn Krogh

i 2019

Verificeret af advokat

Jonas Per Nielsen Jonas Per Nielsen

i 2019

Resumé

Dom afsagt af Østre Landsret

Dissens: Ingen

Tema: Rimelige pensionsrettigheder, fællesskabskompensation, rimelighedskompensation


Fakta:

M og H havde været gift i 28 år, da de i december 2007 blev separeret. H havde alene indbetalt 156.002 kr. på hendes pensionsordninger pr. 31. december 2007. M havde pr. samme dato en tjenestemandspension, der omregnet til fri kapital ville have en værdi på 1.247.292 kr., ligesom han havde en supplerende pensionsordning, der havde en værdi af 186.545 kr.

M havde endvidere en kapitalpension, men da denne indgik i bodelingen, var den irrelevant for nærværende sag.

Efter ægtefællerne fik børn i henholdsvis 1981 og 1985 arbejdede H på deltid af hensyn til familien. M havde - ifølge hans egen forklaring - sidst i 1980'erne og først i 1990'erne foreslået H at gå op i tid, hvilket hun ikke var interesseret i. H havde i en lang årrække efter at have født børnene alene deltidsarbejde, og hun havde indtil 2000 ikke en arbejdsgiverbetalt pensionsordning som en del af hendes ansættelse.

Eksamensrelevans:

Egne rimelige pensionsrettigheder:

Det fremgår af retsvirkningslovens § 16 b (nuværende § 34 i lov om ægtefællers økonomiske forhold), at alle rimelige pensionsordninger udtages forlods. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at dette omfatter alle arbejdsmarkedspensioner. Derfor vil en tjenestemandspension som udgangspunkt altid kunne udtages forlods.

Da M havde en sådan, medførte det dog, at der blev stillet spørgsmålstegn ved rimeligheden af hans supplerende pensionsordning, selvom denne beløbsmæssigt ikke var meget større end H's samlede pensionsopsparing.

Da den supplerende pensionsordning var oprettet som led i hans ansættelsesforhold og var forhandlet på organisationsniveau, tiltrådte landsretten dog, at pensionsordningen var en sædvanlig og rimelig arbejdsmarkedspension, hvorfor også denne kunne udtages forlods.

Fællesskabskompensation:

Landsretten fandt, at H måtte anses for under ægteskabet at have foretaget en mindre pensionsopsparing, end hvad der svarede til en rimelig pensionsordning for hende, jf. retsvirkningslovens § 16 d, stk. 1, nr. 1 (nuværende § 44, stk. 1, nr. 1 i lov om ægtefællers økonomiske forhold).

På baggrund af M's forklaring om, at han havde opfordret H til at gå op i tid, og da hun først i 2000 - 15 år efter den sidste fødsel - fik en arbejdsgiverbetalt pensionsordning som en del af sin ansættelse, fandt landsretten ikke, at hensynet til familien kunne anses for at have været årsag til den manglende pensionsindbetaling, jf. retsvirkningslovens § 16 d, stk. 1, nr. 2 (nuværende § 44, stk. 1, nr. 2 i lov om ægtefællers økonomiske forhold).

Da betingelserne i bestemmelsen er kumulative, tiltrådte landsretten derfor, at H ikke var berettiget til fællesskabskompensation.

Rimelighedskompensation:

Efter retsvirkningslovens § 16 e (nuværende § 45 i lov om ægtefællers økonomiske forhold), har domstolene mulighed for at pålægge en ægtefælle at betale et beløb til den anden i tilfælde af separation, skilsmisse eller bosondring for at sikre, at denne ikke stilles urimeligt i pensionsmæssig henseende, hvis

(i)  ægteskabet er af længere varighed og

(ii) der er stor forskel i værdierne af ægtefællernes pensionsrettigheder.

Af forarbejderne til retsvirkningslovens § 16 e fremgår, at et ægteskab som udgangspunkt vil betragtes som have været af længere varighed, hvis ægtefællerne har været gift i 15 år eller længere. Ægteskabet var derfor utvivlsomt af længere varighed.

Forarbejderne fastslår endvidere, at en årlig forskel i de løbende udbetalinger på ca. 50.000 kr. normalt ikke vil kunne anses for stor, hvorfor kompensation normalt ikke vil blive givet, hvis der ikke er en sådan forskel, ligesom der ikke skal kompenseres i videre omfang, end at der altid er en forskel på ca. 50.000 kr. i de løbende udbetalinger.

Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at der ved afgørelsen skal tages hensyn til ægteskabets varighed, ægtefællernes formueforhold og omstændighederne i øvrigt. Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår bl.a., at den pensionsmæssigt ringest stillede ægtefælle ikke bør have noget beløb, hvis den pågældende i forbindelse med skiftet modtager en betydelig boslod fra den anden ægtefælle, herunder en andel af den anden ægtefælles pensionsordning, der ikke kan udtages forlods.

Landsretten fandt, at der var tale om en betydelig forskel i værdierne af ægtefællernes pensionsordninger. Kombineret med ægteskabets varighed og parternes alder førte dette til, at landsretten fandt, at H burde have en rimelighedskompensation.

Under hensyn til, at H i forbindelse med ægtefælleskiftet havde modtaget 399.781 kr. i boslod, og at M's kapitalpensions indgik i delingen af fællesboet, fastsattes kompensationen skønsmæssigt til 200.000 kr.

Til Eksamen

I tilfælde af død, separation, skilsmisse eller bosondring kan ægtefællerne udtage deres pensionsordninger forlods af boet, jf. lov om ægtefællers økonomiske forhold, §§ 34 og 52. Ved død er der som udgangspunkt ingen begrænsninger for størrelsen af sådanne ordninger, mens alene rimelige pensionsordninger kan udtages forlods i tilfælde af et ægtefælleskifte (skilsmisse og separation), jf. lov om ægtefællers økonomiske forhold, § 34, stk. 1.

Har ægteskabet alene været af kortere varighed udtager ægtefællerne alle pensionsrettigheder forlods, jf. lov om ægtefællers økonomiske forhold, § 35, stk. 1. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsens forgænger, retsvirkningslovens § 16 c, at "et ægteskab må som udgangspunkt anses for korterevarende, hvis det har varet i mindre end 5 år."