search menu
bookmark
person

Det endelige forlig – U.2005.616H

bookmark_border attachment

Højesterets dom i sag 31/2003. Refereret af andre i U.2005.616H.

Oprindeligt kommenteret af

Emma Marie Søgaard Emma Marie Søgaard

i 2019

Verificeret af advokat

Sarah Ann Mønsted Sarah Ann Mønsted

i 2019

Resumé

Dom afsagt af Højesteret den 16. november 2004, 11 dommere. 

Dissens: ingen. 

Tema: adgang til at aftale sig ud af sagsbehandlingsregler, afskedigelse af offentlig ansat, praksis fra Folketingets Ombudsmand. 

Fakta: 

Sagen omhandler en situation, hvor en offentlig ansat skulle afskediges. Man havde i løbet af denne proces valgt at indgå et forlig vedrørende fratrædelsen. Dette forlig skulle endeligt afgøre sagen og både landsretten og Højesteret fandt, at dette medførte, at sagsøger ikke kunne påberåbe sig de sagsbehandlingsfejl, der måtte være begået i behandlingen af sagen. 

Dette stod i skarp kontrast til det resultat Folketingets Ombudsmand var kommet frem til ved sin behandling af sagen, hvor han havde fundet, at der ikke er mulighed for at aftale sig ud af de regler, der skal beskytte borgerne i forvaltningsretten. 

Eksamensrelevans:

Afgørelse eller aftale?

Der har længe været enighed om, at de aftaler forvaltningen indgår ikke er afgørelser i forvaltningslovens forstand. I denne sag blev der indgået et forlig (og dermed en aftale) i en situation, der ellers ville være en afgørelse, hvorfor de forvaltningsretlige regler skulle have været overholdt. Højesteret fandt dog (i modsætning til Folketingets Ombudsmand), at man godt ved aftale kunne fravige de forvaltningsretlige regler, og at sagsøger derfor ikke længere kunne påberåbe sig disse. 

Spørgsmålet er herefter, om det kun er de regler der vedrører sagsbehandlingen, der kan bortses fra. Dette er ikke nærmere fastslået i praksis. 

Sagen er desuden et eksempel på, at domstolene ikke er bundet af hvad Folketingets Ombudsmand har fundet i sin tidligere behandling af en sag. I denne sag var Folketingets Ombudsmand netop kommet frem til, at det ikke er muligt at aftale sig ud af de forvaltningsretlige regler. 

Til Eksamen

Dommen kan bruges som eksempel på, at praksis fra Folketingets Ombudsmand ikke binder domstolene. Det kan dog nævnes i en eksamen, at det faktum, at domstolene ikke er bundet, ikk er det samme, som at udtalelser fra Folketingets Ombudsmand ikke har retskildemæssig værdi overhovedet. Der lægges ofte vægt på den linje, der lægges i udtalelserne, og Folketingets Ombudsmand har på flere punkter haft en vis retsskabende funktion (blandt andet i forbindelse med forvaltningslovens tilblivelse). 

Dommen kan desuden bruges i forbindelse med fastlæggelsen af, hvornår der er tale om en forvaltningsretlig afgørelse. Dommen illustrerer, at der godt i første omgang kan være tale om en afgørelse, men et dette kan ændre sig til et privatretligt forhold, såfremt der indgås en aftale mellem parterne. 

Dommen har sin primære funktion i forhold, hvilke konsekvenser der er ved at aftale sig ud af de forvaltningsretlige regler. 

Eksempel: 

"Sagen U 2005.616 H illustrerer, hvordan det er muligt at aftale sig ud af de forvaltningsretlige regler. I sagen havde forvaltningen (ifølge Folketingets Ombudsmand) brudt reglerne om begrundelse, notatpligt og partshøring. Både landsretten og Højesteret fandt dog, at det forlig, der var indgået vedrørende afskedigelsen, måtte forstås således, at sagsøger havde givet afkald på at påberåbe sig disse fejl. Konklusionen blev således, at man godt kan aftale sig ud af de forvaltningsretlige regler."