search menu
bookmark
person

Den urimelige kaution – U.2010.1628H

bookmark_border attachment

Højesterets dom i sag 518/2007 2. afd.. Refereret af andre i U.2010.1628H.

Kommenteret af

Stefan Cyron Stefan Cyron

i 2017

Verificeret af advokat

Christian Frank Madsen Christian Frank Madsen

i 2017

Resumé

Dom afsagt af Højesteret
Dissens: Ingen
Tema: Kaution - tilsidesættelse af kaution i medfør af aftalelovens § 36

 

Fakta

En landbrugsejer var i økonomiske vanskeligheder, og fik af sin sparekasse dels bevilget et lån på 1,5 millioner kroner til akkordering af hans allerede eksisterende gæld, og dels en kassekredit på 250.000 kroner til dækning af den løbende erhvervsmæssige landbrugsdrift. Til sikkerhed herfor fik sparekassen pant i gårdejerens landbrugsejendom, og gårdejerens forældre indvilligede i at kautionere for engagementet med 750.000 kroner over for sparekassen. Som sikkerhed for opfyldelse af kautionsforpligtelsen fik sparekassen et ejerpantebrev i moderens parcelhus, som på tidspunktet for kautionen var gældfrit og omtrent 350.000 kroner værd. Forældrene havde dog generelt en beskeden økonomi, idet den 57-årige far var ufaglært med en timeløn på 95 kroner, mens den 60-årige mor var på efterløn.

I løbet af de følgende to år fortsatte gårdejerens økonomi med at være trang, og sparekassen forhøjede løbende det bevilgede træk på kassekreditten fra oprindeligt 250.000 kroner til slutteligt cirka 1,4 millioner kroner.

Da gårdejeren senere misligholdt sine forpligtelser blev hans gård solgt på tvangsauktion til en pris, der ikke dækkede hele gårdejerens gæld, herunder kassekredittens negative saldo. Sparekassen krævede derfor, at forældrene indfriede kautionsforpligtelsen på 750.000 kroner, men forældrene gjorde gældende, at kautionserklæringen i henhold til aftalelovens § 36 var urimelig og derved uforbindende, og sagen blev indbragt for domstolene.

Sparekassen fik medhold i både byretten og landsretten, men Højesteret fandt, at det ville være urimeligt at opretholde kautionen fuldt ud, og nedsatte i medfør af aftalelovens § 36 kautionsforpligtelsen til 350.000 kr. Som begrundelse for nedsættelsen nævnte Højesteret, at der forelå privat kaution over for et pengeinstitut til sikkerhed for et familiemedlems erhvervsmæssige gæld, at der var et misforhold mellem kautionens omfang og forældrenes beskedne økonomi, samt at kassekreditten løbende var blevet udvidet med deraf følgende øget risiko.

Eksamensrelevans

Afgørelsen omhandler tilsidesættelse af en kautionsforpligtelse i henhold til aftalelovens § 36.

En kautionsaftale kan på linje med andre aftaler tilsidesættes helt eller delvis med hjemmel i aftalelovens § 36, hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende.

Afgørelsen er et illustrativt eksempel på en delvis tilsidesættelse, idet Højesteret nævner flere momenter, der kan inddrages ved en sådan vurdering.

For det første lagde Højesteret vægt på, at der var tale om en privat kaution til et pengeinstitut til sikkerhed for et familiemedlems erhvervsmæssige gæld. Yderligere bemærkede Højesteret, at der i sagen forelå et misforhold mellem kautionens omfang og kautionisternes beskedne økonomi, da forældrene med deres lave indkomst, høje alder og begrænsede aktiver ikke ville kunne komme i nærheden af at opfylde kautionen på 750.000 kr. Samtidig lagde Højesteret vægt på, at kassekreditten løbende var blevet udvidet, og derved havde øget risikoen for, at gårdens værdi ikke ville dække det samlede låneengagement.

Selvom Højesteret i sagen lagde til grund, at forældrene var blevet vejledt om den særlige risiko ved kautionen og generelt var bekendt med sønnens økonomiske situation, tilsagde sagens samlede omstændigheder altså, at kautionens omfang var urimelig.

I en eksamenssituation vil man kunne lægge vægt på, om der er tale om en privat kaution, om gælden er stiftet i erhvervsmæssig regi, og om der er et misforhold mellem kautionisternes økonomi og størrelsen af den stillede kaution. Derudover kan det være af relevans, om långiveren løbende har bevilget yderligere kredit til låntager, og derved gjort kautionsforpligtelsen mere risikabel.

Der skal altså foretages en samlet bedømmelse af sagens omstændigheder, og hvis disse tilsiger, at det vil være urimeligt at gøre kautionen gældende, vil kautionen kunne tilsidesættes helt eller delvist.

Måske kunne det have påvirket resultatet i modsatte retning, hvis kautionisterne løbende blevet om kreditudvidelsen.

Til Eksamen

Af Højesterets præmisser kan udledes en række momenter, der er af relevans ved vurdering af tilsidesættelse af en kautionsforpligtelse i medfør af aftalelovens § 36. Blandt momenterne er, om der er tale om privat kaution for et familiemedlems erhvervsmæssige gæld, om gældsrammen løbende er blevet udvidet med långivers vidende, og om kautionsforpligtelsen står i et misforhold til kautionisternes økonomi. Som parameter i forhold til sidstnævnte lagde Højesteret i sagen vægt på, at der ikke var en realistisk udsigt til, at kautionisterne ville kunne opfylde kautionen.