search menu
bookmark
person

Den underforståede trussel om vold – TfK2003.559/2

bookmark_border attachment

Vestre Landsrets dom i sag S-0278-03. Refereret af andre i TfK2003.559/2.

Kommenteret af

Julie Brøndt Glarkrog Julie Brøndt Glarkrog

i 2019

Verificeret af advokat

Julie Brøndt Glarkrog Julie Brøndt Glarkrog

i 2019

Resumé

Dom afsagt af: Vestre Landsret

Dissens: Ingen

Tema: Voldtægt, forsøg, frihedsberøvelse

Fakta:

T havde lokket sin tidligere ægtefælle, A, ind i et soveværelse, og herefter ved en underforstået trussel om vold tvunget hende til at tage sit tøj af og gennemføre et samleje. Efter samlejet havde T låst A inde i soveværelset og forladt stedet. Det lykkedes imidlertid A at slippe ud af soveværelset ved at lempe nøglen ud af nøglehullet og trække den ind under døren, så hun kunne låse døren op. T blev fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1 om voldtægt samt forsøg på frihedsberøvelse efter straffelovens § 261, jf. § 21.

Eksamensrelevans

Voldtægt

Denne dom skildrer blandt andet, at gerningsmomentet i straffelovens § 216 om at ”tiltvinge sig samleje ved vold eller trussel om vold” under visse omstændigheder kan være opfyldt allerede, hvor der er tale om en underforstået trussel om vold. 

Forsøg på frihedsberøvelse

Dommen giver endvidere et eksempel på, hvornår der er tale om forsøg. Straf for forsøg bliver aktuel i de situationer, hvor der har været forsæt til den fuldbyrdede forbrydelse, men hvor der på et eller flere punkter mangler noget i gerningsindholdets opfyldelse.

I ovenstående dom blev der straffet for forsøg på frihedsberøvelse efter straffelovens § 261, stk. 1. Denne bestemmelse lyder som følger: ”Den, som berøver en anden friheden, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 år”. Det objektive gerningsmoment i bestemmelsen er således, at man skal ”berøve en anden friheden”. I bemærkningerne til § 261, stk. 1, i den kommenterede straffelov 10. udgave fremgår, at bestemmelsen omhandler indskrænkninger i den frie adgang til at bevæge sig fra sted til sted efter egen bestemmelse. Afhængigt af omstændighederne vil der kunne straffes, selvom frihedsberøvelsen har været kortvarig, men almindeligvis kræves det, at frihedsberøvelsen ikke er helt kortvarig. I kommentarerne til bestemmelsen fremgår, at Waaben synes at kræve en mindstetid på ½ - 1 time.

I ovenstående dom slap A hurtigt ud af soveværelset, og det objektive gerningsindhold i straffelovens § 261, stk. 1 var således ikke realiseret. Derfor var der alene rejst tiltale om forsøg på frihedsberøvelse.

Som nævnt er straf for forsøg betinget af, at det fornødne forsæt har været til stede. I forhold til straffelovens § 261, stk. 1, vil det fornødne forsæt til frihedsberøvelse mangle, såfremt gerningspersonen regner med, at begrænsningen meget hurtigt vil ophøre pga. øvrige omstændigheder. I den konkrete dom må det lægges til grund, at T ikke havde regnet med, at begrænsningen hurtigt ville ophøre, eftersom han låste døren og forlod lejligheden. Derfor var det fornødne forsæt til stede.

 

Til Eksamen

Vedrørende voldtægt

I TfK 2003.559/2 blev tiltalte dømt for voldtægt trods en beskeden anvendelse af vold. Retten lagde vægt på parternes forudgående kendskab til hinanden, herunder forurettedes forklaring om hendes erfaringer med den tiltaltes ønsker og fremfærd i relation til seksuelle forhold. Det blev på den baggrund fundet bevist, at tiltalte havde skaffet sig samleje ved en underforstået trussel om vold, samt at tiltalte havde forstået dette.

Vedrørende forsøg

Straf for forsøg er aktuel i de situationer, hvor der har været forsæt til den fuldbyrdede forbrydelse, men hvor der på et eller flere punkter mangler noget i gerningsindholdets realisation. Straf for forsøg ses bl.a. i TfK 2003.559/2, hvor tiltalte havde det fornødne forsæt til ulovlig frihedsberøvelse efter straffelovens § 261, stk. 1, ved at låse A inde i et soveværelse, men hvor der alene blev straffet for forsøg, idet det hurtigt lykkedes A at slippe ud igen.