search menu
bookmark
person

Den ugyldige gældsægtepagt – U.2011.1112H

bookmark_border attachment

Højesterets dom i sag 189/2010. Refereret af andre i U.2011.1112H.

Kommenteret af

Anne Sofie Jacobs Anne Sofie Jacobs

i 2017

Verificeret af advokat

Jonas Per Nielsen Jonas Per Nielsen

i 2017

Resumé

Dom afsagt af Højesteret

Dissens: ingen

Tema: Familieret. Ægtepagt. Særeje. Tinglysning. Gæld

 

Fakta:

Et ægtepar havde anmeldt en ægtepagt mellem dem til tinglysning i personbogen. Ægtepagten indeholdte en bestemmelse om, at den ideelle anpart på halvdelen af en ejendom ”med den på ejendommen hvilende gæld” skulle tilhøre manden som fuldstændigt særeje. Højesteret tiltrådte tinglysningsrettens afvisning af at tinglyse bestemmelsen om gælden, idet der i retsvirkningslovens § 28 ikke er hjemmel til at indgå særeje vedrørende gæld.  Det var uden betydning, at ægteparret anførte, at bestemmelsen om gælden alene var medtaget af pædagogiske grunde, idet gælden ville blive særeje, selv om dette ikke var nævnt i ægtepagten.

 

 

Eksamensrelevans:

Retsvirkningslovens § 28 fastlægger, hvad ægtefæller kan aftale om deres formueordning ved en ægtepagt. Det fremgår af bestemmelsen, at en aftale om særeje kan træffes vedrørende en ægtefælles ”ejendele”, jf. § 28, stk. 1, nr. 2, stk. 2 og stk. 3. Ud fra en sproglig fortolkning af bestemmelsen, kan der således kun træffes bestemmelser om aktiver, og ikke om passiver. Dette er endvidere bekræftet af flere afgørelser, som afviser særejebestemmelser om gæld, jf. f.eks. U 2011.1112 H.

I dommen tiltræder Højesteret således, at der ikke i retsvirkningslovens § 28 om ægtepagter er hjemmel til at indgå særeje vedrørende gæld.

Det var uden betydning, at ægteparret anførte, at bestemmelsen om gælden alene var medtaget af pædagogiske grunde, idet gælden ville blive særeje, selv om dette ikke var nævnt i ægtepagten. Det følger nemlig af Ægtefælleskiftelovens § 50, at kun gæld, der ”hører til” ægtefællernes bodele, medregnes på fællesboskiftet. Det betyder, at når et aktiv af en bestemt formueart belånes, så vil gælden få samme formueart som aktivet. Dvs. hvis et særejeaktiv belånes, vil gælden automatisk blive særeje. I den konkrete sag, ville det således være uden betydning, om den del af ægtepagten, der vedrørte ejendommens gæld, kunne tinglyses, da den kun var indsat i ægtepagten af pædagogiske årsager.

Dommen er imidlertid udtryk for, at en bestemmelse om gæld i ægtepagt alligevel ikke kan tinglyses, selvom den kun er indsat i ægtepagten af pædagogiske grunde. At dette er tilfældet, blev endvidere stadfæstet af Landsretten i kendelse af 24. Oktober 2012. I den pågældende sag havde ægtefællerne anmeldt en ægtepagt til tinglysning, som indeholdt en bestemmelse, hvorefter hustruens ejendom skulle tilhøre hende som særeje. Desuden fremgik det af ægtepagten, at ”vi er bekendt med, at pantegælden i ejendommen bliver særeje, selvom vi ikke kan få dette tinglyst”. Ægtefællerne oplyste, at ægtepagten ikke gjorde gælden til særeje, men at sætningen alene var ment som en pædagogisk oplysning. Uanset dette kunne bestemmelsen ikke tinglyses.

Til Eksamen

Retsvirkningslovens § 28 fastlægger, hvad ægtefæller kan aftale om deres formueordning ved en ægtepagt. Det fremgår af bestemmelsen, at en aftale om særeje kan træffes vedrørende en ægtefælles ”ejendele”, jf. § 28, stk. 1, nr. 2, stk. 2 og stk. 3. Ud fra en sproglig fortolkning af bestemmelsen, kan der således kun træffes bestemmelser om aktiver, og ikke om passiver. Dette er endvidere bekræftet af flere afgørelser, som afviser særejebestemmelser om gæld, jf. f.eks. U 2011.1112 H.

I dommen havde et ægtepar anmeldt en ægtepagt mellem dem til tinglysning i personbogen. Ægtepagten indeholdte en bestemmelse om, at den ideelle anpart på halvdelen af en ejendom ”med den på ejendommen hvilende gæld” skulle tilhøre manden som fuldstændigt særeje. Højesteret tiltrådte tinglysningsrettens afvisning af at tinglyse bestemmelsen om gælden, idet der i retsvirkningslovens § 28 ikke er hjemmel til at indgå særeje vedrørende gæld.

I dommen tiltræder Højesteret således, at der ikke i retsvirkningslovens § 28 om ægtepagter er hjemmel til at indgå særeje vedrørende gæld.

Det var uden betydning, at ægteparret anførte, at bestemmelsen om gælden alene var medtaget af pædagogiske grunde, idet gælden ville blive særeje, selv om dette ikke var nævnt i ægtepagten. At en bestemmelse om gæld i ægtepagt ikke kan tinglyses, selvom den kun er indsat i ægtepagten af pædagogiske grunde blev endvidere stadfæstet af Landsretten i kendelse af 24. Oktober 2012. I den pågældende sag havde ægtefællerne anmeldt en ægtepagt til tinglysning, som indeholdt en bestemmelse, hvorefter hustruens ejendom skulle tilhøre hende som særeje. Desuden fremgik det af ægtepagten, at ”vi er bekendt med, at pantegælden i ejendommen bliver særeje, selvom vi ikke kan få dette tinglyst”. Ægtefællerne oplyste, at ægtepagten ikke gjorde gælden til særeje, men at sætningen alene var ment som en pædagogisk oplysning. Uanset dette kunne bestemmelsen ikke tinglyses.