search menu
bookmark
person

Den uforbindende hensigtserklæring – U.1998.1289H

bookmark_border attachment

Højesterets dom i sag II 59/1997. Refereret af andre i U.1998.1289H.

Kommenteret af

Stefan Cyron Stefan Cyron

i 2017

Verificeret af advokat

Michael Schebye Brandt-Jensen Michael Schebye Brandt-Jensen

i 2017

Resumé

Dom afsagt af Højesteret
Dissens: 4-1
Tema: Kaution - fortolkning af støtteerklæring

Fakta

Selskabet SCS Finans drev virksomhed med valutahandel, og havde til brug herfor en kreditramme på 500 millioner kroner hos Varde Bank. I forbindelse med denne kredit udstedte SCS Finans' moderselskab en støtteerklæring, også benævnt "letter of comfort", blandt andet med følgende indhold: "Vi erklærer samtidig i forbindelse med ydelse af ovennævnte, økonomisk at ville støtte [datterselskabet] med henblik på, at selskabet vil være i stand til at opfylde sine forpligtelser overfor [banken]".

Da både datterselskabet og moderselskabet efterfølgende gik konkurs, havde banken et krav som følge af træk på kreditten for 10 millioner kroner. Banken modtog dividende fra datterselskabets konkursbo, og anmeldte restfordringen i moderselskabets konkursbo med henvisning til, at støtteerklæringen udgjorde et retligt bindende tilsagn om at sikre datterselskabets forpligtelser. Konkursboet efter moderselskabet afviste imidlertid at anerkende denne forpligtelse, og sagen blev indbragt for domstolene.

Flertallet i Højesteret udtalte, at erklæringen ikke udtrykte en forpligtelse til at tilføre datterselskabet likvide midler, og stemte herefter for at frifinde konkursboet. Én dommer i Højesteret var uenig heri og mente, at erklæringen var udtryk for en økonomisk forpligtelse for moderselskabet.

 

Eksamensrelevans

Afgørelsen vedrører støtteerklæringers retlige betydning. En støtteerklæring er en persons erklæring om at ville støtte en anden person med henblik på, at denne kan opfylde sine forpligtelser. Der er imidlertid ikke altid en juridisk forpligtelse forbundet med sådanne erklæringer, hvilket afgørelsen illustrerer.

I en tidligere afgørelse refereret i U1994.470H havde Højesteret fastslået, at man ved vurderingen af om en støtteerklæring indeholder en retlig forpligtelse i første række skal kigge på den konkrete erklærings indhold. I 1994-afgørelsen fandtes en erklæring indeholdende ordene "tilføre selskabet tilstrækkelige likvide midler (…)" at være juridisk bindende for afgiveren, som derfor måtte friholde erklæringsmodtageren for tab.

Med henvisning til 1994-afgørelsen udtalte flertallet af dommere i den aktuelle sag, at moderselskabet ved erklæringen ikke havde afgivet en udtrykkelig forpligtelse til at tilføre likvide midler til datterselskabet. Erklæringen om "økonomisk at ville støtte" var således ikke tilstrækkelig til at være juridisk bindende for moderselskabet. Højesteret uddybede dette med henvisning til, at erklæringen ville kunne opfyldes på anden vis end ved tilførsel af likvide midler.

I en eksamenssituation kan afgørelsen inddrages ved vurdering af, om en støtteerklæring indeholder en juridisk forpligtelse til at friholde erklæringens modtager for tab. Med hjemmel i både denne afgørelse og 1994-afgørelsen skal man således tolke på den konkrete erklærings indhold, og tillige inddrage eventuelle oplysninger om omstændighederne forud for erklæringens afgivelse.

Til Eksamen

I afgørelsen fandt Højesteret, at der ikke var en retlig forpligtelse i en støtteerklæring fra et moderselskab, som havde erklæret "økonomisk at ville støtte" sit datterselskab med henblik på, at dette kunne opfylde sine forpligtelser. Dette kan sammenholdes med støtteerklæringen i U1994.470H, hvor formuleringen "tilføre selskabet tilstrækkelige likvide midler (…)" ifølge Højesteret indeholdt en juridisk forpligtelse for afgiveren. Ved vurderingen af en støtteerklæring må man således fortolke den konkrete erklærings indhold og tillige inddrage eventuelle omstændigheder forud for erklæringens afgivelse.