search menu
bookmark
person

Den psykisksyge læge – U 1966.460 V

bookmark_border attachment

Vestre Landsret dom i sag 1066/1965. Refereret af andre i U 1966.460 V.

Oprindeligt kommenteret af

Anna Christina de Jonquieres Anna Christina de Jonquieres

i 2017

Verificeret af advokat

Jonas Per Nielsen Jonas Per Nielsen

i 2017

Resumé

Resumé

Dom afsagt af Vestre Landsret

Dissens: Ingen

Tema: Strafferet, tilregnelighed

Fakta:

En tandlæge havde igennem 5 år undladt at medtage indtægter på i alt kr. 65.500 ved ansættelsen af vedkommendes skattepligtige indtægt, idet tandlægen dels havde undladt at bogføre en række kontante beløb og dels havde rettet på kundekortene. En mentalundersøgelse af tiltalte viste, at han havde tegn på sindssygdom i form af udtalte selvhenføringsideer og lettere forfølgelsesvanvid. Af en erklæring fra Retslægerådet fremgik, at tandlægens psykiske tilstand i perioden, hvor skatteunddragelserne fandt sted, kunne henføres under straffelovens ("STRFL") § 16. Vestre Landsret fandt, at der ikke var en sådan forbindelse mellem tandlægens sindssygdom og hans urigtige oplysninger til skattemyndighederne, at han kunne anses som værende utilregnelig. Tandlægen blev herefter idømt hæfte (fængsel) i 30 dage samt en tillægsbøde.

Eksamensrelevans:

Tilregnelighedskravet i dansk ret har to sider. For det første skal gerningsmanden have opnået en vis alder, og for det andet skal gerningsmanden besidde en vis grad af psykisk normalitet. Med andre ord kan man kun straffe en person, der er i stand til at forstå, hvad den pågældende på tidspunktet for den (objektive) strafbare handling har foretaget sig.

En person, som på gerningstidspunktet var utilregnelig som følge af sindssygdom eller tilstande, der kan ligestilles hermed, straffes derfor i udgangspunktet ikke, jf. STRFL § 16, stk. 1, 1. pkt. En lovovertræder, der er fundet utilregnelig efter STRFL § 16, stk. 1, 1. pkt., kan af retten idømmes andre foranstaltninger, der findes formålstjenlige for at forebygge yderligere lovovertrædelser, jf. STRFL § 68. Bedømmelsen af om der foreligger sindssygdom, en sindssygelignende tilstand eller mental retardering i højere grad, er et lægeligt fagligt anliggende, der i praksis varetages af psykiatere. Vurderingen af, om en lægeligt konstateret sindssygdom el. lign. skal medføre fritagelse for straf efter STRFL § 16, er derimod et retsligt anliggende. Det er således en juridisk vurdering, om gerningsmanden har været utilregnelig på gerningstidspunktet.

Det fremgår ikke direkte af straffeloven, hvordan begrebet utilregnelighed skal defineres. Efter både straffelovens forarbejder og retspraksis er det hovedreglen, at der statueres straffrihed efter STRFL § 16, stk. 1, 1. pkt., når sindssygdom er tilstrækkeligt bevist.  Af dommen U 1966.460V kan det udledes, at domstolene tillægger det betydning, om der har været en årsagssammenhæng i mellem sindssygdommen og lovovertrædelsen. I den konkrete afgørelse havde den tiltalte tandlæge påstået sig frifundet under henvisning til STRFL § 16 for at have overtrådt skattekontrolloven. Landsretten fandt imidlertid, at der ikke var en sådan sammenhæng mellem den tiltaltes lægeligt konstaterede sindssygdom og hans urigtige skatteansættelser, at han kunne anses for at have været utilregnelig. Tandlægen blev derfor fundet skyldig i tiltalen og idømt 30 dages hæfte samt en tillægsbøde.

Til Eksamen

Af dommen U 1966.460V kan der udledes et årsagskriterium ved rettens vurdering af utilregnelighed. I sagen blev en psykisk syg tandlæge fundet skyldig i skattesvig. Landsretten var af den opfattelse, at der ikke var en sådan sammenhæng mellem den tiltaltes sindssygdom og hans skatteunddragelse, at tiltalte kunne anses for at være omfattet af STRFL § 16, stk. 1, 1. pkt. Dommen understreger endvidere, at det i sidste ende er en juridisk vurdering, om der foreligger utilregnelighed efter STRFL § 16, stk. 1.