search menu
bookmark
person

Den manglende rådighedsberøvelse – U 1993.96 V

bookmark_border attachment

Vestre Landsret dom i sag i anke 8-B 681/1990. Refereret af andre i U 1993.96 V.

Kommenteret af

Rikke Kanstrup Grav Rikke Kanstrup Grav

i 2017

Verificeret af advokat

Marie Guldberg Marie Guldberg

i 2017

Resumé

Instans og rettens sagsnr.: Vestre Landsret dom i anke 8-B. 681/1990.

Domsnr. (tidsskrift, årstal og sidetal): Refereret af andre i: U.1993.96V.

 

Resume

Dom afsagt af Vestre Landsret

Dissens: Ingen                  

Tema: Panteret, håndpant, rådighedsberøvelse, individualisering, identifikationskrav.

 

Fakta

Pantsætter gav i sagen panthaver håndpant i 10.000 dusin tennissko i overensstemmelse med en håndpantserklæring. Håndpantsætningen blev foretaget ved oplagring af tennisskoene ved tredjemand. Tennisskoene skulle oplagres i nogle haller som tredjemand havde lejet. Pantsætter havde lejet nogle andre haller på samme adresse som tredjemands haller, hvor de håndpantsatte sko skulle opbevares.

Panthaver havde i sagen meddelt tredjemand, at denne kun måtte frigive de håndpantsatte tennissko med panthavers samtykke.

Tvisten omkring de håndpantsatte tennissko opstod i forbindelse med pantsætters konkurs, hvor skoene faktisk befandt sig i hallerne lejet af pantsætter, og ikke i de af tredjemand lejede haller. Pantsætter havde således fuld rådighed over de håndpantsatte tennisskoen på konkurstidspunktet.

Eksamensrelevans:

Vestre landsret fandt i sagen, at der ikke var foretaget en tilstrækkelig effektiv rådighedsberøvelse af de håndpantsatte tennissko, hvorfor håndpantsætningen ikke kunne gøres gældende overfor pantsætters kreditorer. Landsretten byggede sin dom på, at det var ubestridt, at de håndpantsatte tennissko havde befundet sig i lokaler hvortil pantsætter havde fuld rådighed. Landsretten tilføjede, at under de i sagen anførte omstændigheder kunne det ikke føre til et andet resultat, at panthaver havde haft grund til at tro, at der var sket en effektiv rådighedsberøvelse af tennisskoene.

Ved håndpant i løsøre er sikringsakten rådighedsberøvelse. Rådighedsberøvelsen er nødvendig for, at håndpantsætningen kan opretholdes over for tredjemand. Rådighedsberøvelsen skal være effektiv. Effektivitetskravet medfører, at det pantsatte aktiv som udgangspunkt ikke må være tilgængeligt for pantsætter under håndpantsætningen. Såfremt pantsætter har haft adgang til det pantsatte aktiv under håndpantsætningen kan det medføre, at pantsætningen ikke kan gøres gældende overfor pantsætterens kreditorer. Det er endvidere et krav, at panthaveren udøver tilstrækkelig kontrol over det pantsatte aktiv for at pantsætningen kan gøres gældende overfor pantsætterens kreditorer. For mere om håndpant og kravene hertil se f.eks. "Sikkerhed i løsøre", af Anders Ørgaard, 7. udgave, side 24-34, samt "Panteret" af Bent Iversen, Lars Hedegaard Kristensen og Lars Henrik Gam Madsen, 5. udgave, side 449-457.

I denne sag viste det sig, at den foretagne rådighedsberøvelse over de pantsatte aktiver ikke var effektiv, da aktiverne befandt sig i lokaler hvortil pantsætter havde fri adgang. Panthaver havde således ved den foretagne rådighedsberøvelse ikke sikret sig, at pantsætter var frataget rådigheden over aktiverne. Landsrettens afgørelse kan anses som et udtryk for, at det afgørende for om hvorvidt der foreligger en effektiv rådighedsberøvelse er de faktiske omstændigheder, hvorfor panthavers opfattelse og hensigt ikke kan gøre op for det faktum, at der faktisk ikke er sket en effektiv rådighedsberøvelse. Der er dog begrænsninger til dette udgangspunkt, således at det formentlig må være sådan, at panteretten kun bortfalder såfremt det kan bebrejdes panthaver, at denne ikke har holdt tilstrækkelig kontrol med de pantsatte aktiver til at sikre, at pantsætter ikke havde fri adgang hertil.

Dommen er bl.a. kommenteret af Bent Iversen, Lars Hedegaard Kristensen og Lars Henrik Gam Madsen i "Panteret", 5. udgave, side 452.
 

Til Eksamen

Til eksamen: 

Vestre Landsrets dom viser, at det er de faktiske forhold under pantsætningen der er afgørende for hvorvidt pantsætningen kan opretholdes overfor pantsætters kreditorer. Ved håndpantsætningen skal rådighedsberøvelsen af de pantsatte aktiver således have været effektiv sådan at pantsætter faktisk ikke har haft rådighed over aktiverne. Dommen viser, at det ikke er tilstrækkeligt, at der blot foreligger en aftale om, at pantsætter ikke skal have adgang til de pantsatte aktiver. Der gælder således formentlig et kontrolkrav for panthaver til at denne under pantsætningen skal udføre rimelig kontrol med, at pantsætter faktisk ikke har rådighed over de pantsatte aktiver.