search menu
bookmark
person

Den habile viceborgmester – U.1981.637H

bookmark_border attachment

Højesterets dom i sag I 266/1980. Refereret af andre i U.1981.637H.

Kommenteret af

Marie Kjærulff-Jørgensen Marie Kjærulff-Jørgensen

i 2019

Verificeret af advokat

Peter E. Stassen Peter E. Stassen

i 2019

Resumé

Dissens: Ingen

Tema: Forvaltningsret, generel habilitet


Fakta:

I sagen havde Indenrigsministeriet og tilsynsrådet uretmæssigt tilsidesat Helsinge byråds beslutning om valg af viceborgmester på grund af inhabilitet. Sagsøger var valgt til 1. viceborgmester i Helsinge Kommune samt økonomiudvalget i byrådet. Sagsøger var civilingeniør og havde i flere år været medindehaver af et rådgivende ingeniørfirma, som kommunen benyttede til løsning af en række forskellige opgaver. Tilsynsmyndighederne vurderede, at sagsøger som følge af sit medejerskab til ingeniørfirmaet var inhabil i forbindelse med varetagelsen af hvervene som 1. viceborgmester og udvalgsmedlem.

Sagsøger havde dog kun været nødsaget til at forlade møderne i økonomiudvalget ved 78 ud af 2.891 dagsordenspunkter. Det var derudover ejendomsudvalget og ikke økonomiudvalget, der traf de beslutninger, som umiddelbart havde indflydelse på sagsøgerens firmas opgaver for kommunen. Sagsøger fungerede desuden som tillidsmand for kommunen i sin rådgivende funktion. Højesteret fandt på baggrund heraf, at sagsøger ikke burde anses for inhabil, hverken i forhold til hvervet som 1. viceborgmester eller som udvalgsmedlem.   

Eksamensrelevans:

Habilitetsreglerne kan overordnet inddeles i tre kategorier, jf. Rønsholdt, Steen: "Forvaltningsret – Retssikkerhed, proces, sagsbehandling", 5. udgave, s. 209 ff.:

  • Almindelig inhabilitet: Angår situationer, hvor den relevante myndighedsperson ikke kan beklæde en stilling pga. manglende opfyldelse af betingelser om eksempelvis fagkundskab, personlig og åndelig udvikling, straffri vandel eller tilknytning til det danske samfund.
  • Speciel inhabilitet: Angår situationer, hvor myndighedspersonen har en inhabilitetsbegrundende interesse i en konkret foreliggende sags udfald (og således ikke må deltage i behandling og afgørelse af denne konkrete sag).
  • Generel inhabilitet: Angår situationer, hvor der foreligger interesser af en art eller et omfang, som bevirker, at myndighedspersonen helt afskæres fra at beklæde en bestemt stilling, dvs. ikke blot i forhold til en konkret sag.

Dommen kan bruges til at belyse spørgsmålet om generel habilitet, dvs. om sagsøgeren i sin egenskab af medejer af en af kommunens rådgivere generelt måtte siges at være inhabil i forhold til hvervene som henholdsvis 1. viceborgmester eller medlem af økonomiudvalget.

Højesteret udtalte, at der kan være tilfælde, hvor en privat person på grund af et privat hverv kan være helt afskåret fra at sidde med i et udvalg, men fandt dog ikke, at dette var tilfældet i den konkrete sag. Højesteret henviste i den forbindelse til, at beslutninger, som havde umiddelbar indflydelse sagsøgerens firmas arbejde for kommunen generelt blev truffet af ejendomsudvalget (og således ikke økonomiudvalget), og at sagsøgeren som følge af speciel habilitet alene havde været afskåret fra at deltage i økonomiudvalgets behandling af 78 ud af 2.891 dagsordenspunkter. 

Til Eksamen

U 1981.637 H kan anvendes til opgaver vedrørende generel habilitet, da de konkrete tal i sagen (sagsøger måtte pga. speciel inhabilitet udeblive fra 78 ud af 2.891 dagsordenspunkter), gør den til et udemærket sammenligningsgrundlag - både i opgaver hvor man måtte komme frem til, at der foreligger inhabilitet, og i opgaver hvor resultatet bliver det modsatte.

I eksamensøjemed kan nærværende sag inddrages på følgende vis:

I U 1981.637 H fik sagsøger medhold i, at denne ikke var inhabil i forbindelse med arbejdet som 1. viceborgmester samt dennes deltagelse i byrådets økonomiudvalg. Sagsøger var medindehaver af et rådgivende ingeniørfirma, som kommunen anvendte jævnligt. Sagsøger havde dog kun måtte forlade møder i økonomiudvalget ved 78 ud af 2.891 dagsordenspunkter, hvorfor Højesteret fandt, at der ikke forelå generel inhabilitet. Højesteret udtalte dog også, at der kan være tilfælde, hvor et privat hverv vil kunne føre til inhabilitet i forbindelse med deltagelse i udvalgsarbejde.