search menu
bookmark
person

Den habile viceborgmester – U.1981.637H

bookmark_border attachment

Højesterets dom i sag I 266/1980. Refereret af andre i U.1981.637H.

Kommenteret af

Mette Riber Rasmussen

i 2017

Verificeret af advokat

Henrik Rubæk Jørgensen

i 2017

Resumé

Dom afsagt af Højesteret den 18. juni 1981, 7 dommere

Dissens: ingen

Tema: almindelig habilitet

Fakta

Dommen omhandler en situation, hvori sagsøger var valgt til 1. viceborgmester i Helsinge Kommune samt økonomiudvalget i Helsinge byråd. Sagsøger var desuden civilingeniør og havde i flere år været medindehaver af et rådgivende ingeniørfirma. Helsinge Kommune benyttede dette firma til en række forskellige opgaver, hvorfor tilsynsmyndighederne vurderede, at sagsøger var inhabil i forbindelse med varetagelsen af hvervene som 1. viceborgmester og udvalgsmedlem. Sagsøger havde dog kun været nødsaget til at forlade møderne ved 78 ud af 2.891 dagsordenspunkter. Det var ejendomsudvalget og ikke økonomiudvalget, der traf de beslutninger, der umiddelbart havde indflydelse på firmaets opgaver for kommunen. Sagsøger fungerede desuden som tillidsmand for kommunen i sin rådgivende funktion. Højesteret fandt på baggrund af dette, at sagsøger ikke burde anses for inhabil, hverken i forhold til hvervet som 1. viceborgmester eller som udvalgsmedlem. 

Eksamensrelevans

Sagen kan bruges til belysning af spørgsmålet om almindelig habilitet. Da sagsøgeren slet ikke deltog, når sager vedrørende hans firma blev behandlet, var speciel habilitet ikke problemet. Sagen drejede sig derimod om sagsøgers almindelige habilitet i forbindelse med udvalget og stillingen som 1. viceborgmester som helhed.

Kammeradvokaten fremførte som represæntant for sagsøgte, at reglerne om speciel habilitet skulle finde anvendelse også i denne situation, men Højesteret kom i denne sag frem til, at der ikke var en sådan overordnet påvirkning af budgettering og planlægning, at reglerne om speciel habilitet kunne finde anvendelse. 

Højesteret kom i den konkrete sag frem til, at sagsøgeren ikke var inhabil til at beklæde sine stillinger, men åbnede også mulighed for, at der i visse tilfælde kan være situationer, hvor man på grund af et privat hverv kan være afskåret fra at sidde med i et udvalg. 

 

Til Eksamen

Sagen er ideel at bruge som eksempler i opgaver vedrørende almindelig habilitet, da de konkrete tal der findes i sagen (sagsøger måtte udeblive fra 78 ud af 2.891 punkter), gør den til et godt sammenligningsgrundlag, både i opgaver hvor man måtte komme frem til, at der foreligger inhabilitet, samt i opgaver hvor resultatet bliver det modsatte. 

 

Eksempel: 

"Som eksempel kan nævnes sagen U 1981.637 H, hvori sagsøger fik medhold i, at denne ikke var inhabil i forbindelse med arbejdet som 1. viceborgmester samt dennes deltagelse i byrådets økonomiudvalg. Sagsøger var medindehaver af et rådgivende ingeniørfirma, som kommunen anvendte jævnligt. Sagsøger havde dog kun måttet forlade møder i økonomiudvalget ved 78 ud af 2.891 dagsordenspunkter. Højesteret fastslog dog i sagen, at der kan være tilfælde, hvor et privat hverv vil kunne føre til inhabilitet i forbindelse med deltagelse i udvalgsarbejde."