search menu
bookmark
person

Den hæftende ægtefælle – U.1994.328Ø

bookmark_border attachment

Østre Landsrets dom 15. afd. a.s. nr. B-1804-92. Refereret af andre i U.1994.328Ø.

Kommenteret af

Nicklas Kirstejn Krogh Nicklas Kirstejn Krogh

i 2017

Verificeret af advokat

Jonas Per Nielsen Jonas Per Nielsen

i 2017

Resumé

Dom afsagt af Østre Landsret

Dissens: Ingen

Tema: Hæftelse for den anden ægtefælles dispositioner/princippet om særhæften


Fakta:

Manden, M, bestilte A til at reparere pudsslaget på en ejendom, som hustruen, H, ejede. A havde forinden påbegyndelsen af arbejdet undersøgt ejerforholdet og konstateret, at H var eneejer. H var til stede på ejendommen under udførelsen, hvor A flere gange talte med hende. M og H havde særskilt økonomi, og de forklarede samstemmende, at kun M ønskede arbejdet udført, og det skete under forudsætning af, at M betalte herfor alene. Landsretten fandt imidlertid, at det måtte have stået klart for H, at A regnede med, at arbejdet udførtes efter bestilling af også ejendommens ejer. Da H ikke havde gjort noget for at bringe A ud af denne vildfarelse, hæftede også hun for udgifterne.

Eksamensrelevans:

Særhæften:

Lov om ægtefællers økonomiske forhold, § 3, fastslår princippet om særhæften - altså at en ægtefælle ikke kan stifte gæld med virkning for den anden. Det kræver derfor et særligt grundlag, førend den anden ægtefælle kan blive medhæftende.

Hæftelse på ulovbestemt grundlag:

Spørgsmålet var derfor, om H på et særligt grundlag hæftede for arbejdet. Det er vigtigt at fastslå, at H på baggrunden af ægtefællernes forklaringer ikke kunne anses for at have givet fuldmagt til M til at indgå handlen på hendes vegne.

Her fandt landsretten, at A regnede med, at arbejdet udførtes efter bestilling også af ejendommens ejer, sådan at han fik et krav mod ejeren. Dette måtte ifølge landsretten have stået klart for H, hvorfor hun burde have bragt A ud af denne vildfarelse. Da hun ikke gjorde dette, blev hun således bundet i kraft af hendes passivitet.

Dommen er i overensstemmelse med tidligere praksis i U.1991.343V og U.1987.43V.

Til Eksamen

Det bemærkes, at dommen har et begrænset anvendelsesområde, idet den konkret er begrundet i, at H opholdte sig på ejendommen, hvorfor det måtte have stået hende klart, at A også regnede med, at arbejdet udførtes på hendes bestilling. Yderligere må det antages at have spillet ind, at sådanne forbedringer på en ejendom øger værdien af hendes særeje. Dette kan vanskeligt overføres til andre formuegoder.

Der kan eksempelvis henvises til dommen på følgende måde:

"Tilfældet, hvor en ægtefælle kan komme til af hæfte for arbejde udført på dennes ejendom bestilt af den anden ægtefælle, illustreres af U.1994.328Ø, hvor den ægtefælle, der ejede ejendommen, havde gået hjemme under håndværkerens arbejde med pudsning af huset. Landsretten fandt, at det i den forbindelse måtte have stået hende klart, at håndværkeren med føje kunne forvente, at også hun hæftede for arbejdet. Da hun ikke havde gjort noget for at bringe håndværkeren ud af denne vildfarelse, hæftede hun i kraft af hendes passivitet for arbejdet."