search menu
bookmark
person

Den grådige sælger – U.1953.398

bookmark_border attachment

Østre Landsrets dom i sag VII nr. 277/1952. Refereret af andre i U.1953.398.

Kommenteret af

Nikolai Dokkedahl Nikolai Dokkedahl

i 2017

Verificeret af advokat

Rasmus Thingholm Rasmus Thingholm

i 2017

Resumé

Østre Landsrets dom i sag VII nr. 277/1952. Refereret af andre i U.1953.398.

Resumé

Dom afsagt af Østre Landsret.

Dissens: Ingen.

Tema: Aftaleret, uoverensstemmende accept.

Fakta

En køber afgav et bud på kr. 100.000 for en sælgers ejendom, hvilken imidlertid var udbudt kr. 50.000-70.000 højere. Efter forhandling fastholdt køber sit bud på kr. 100.000 med en aftalt acceptfrist til dagen efter. Sælger bad en repræsentant for sig spørge køber, om ikke denne ville give kr. 110.000 alternativt købe pantebreve for kr. 20.000. Efter betænkningstid afslog køber dette og meddelte, at han i det hele taget havde mistet interessen. Sælger ville imidlertid herefter fasholde køber sit oprindelige tilbud på kr. 100.000. Da meddelelsen om, at køber ønskede kr. 110.000 alternativt med køb af pantebreve for kr. 20.000 måtte anses som en uoverensstemmende accept, var købers oprindelige tilbud derved bortfaldet, og køber var således ikke længere forpligtet heraf.

Eksamensrelevans

Afgørelsen, der også går under navnet "Den grådige sælger", er særligt relevant for sondringen mellem en forespørgsel og en uoverensstemmende accept efter aftalelovens § 6, stk. 1.

Retsvirkningen af at der er tale om en uoverensstemmende accept bliver, at tilbuddet bortfalder jf. § 5. Dette er også selvom svarfristen endnu ikke er udløbet. Herefter får accepten virkning som et nyt tilbud. Undtagelsen hertil findes i § 6, stk. 2, såfremt afsenderen går ud fra, at accepten er overensstemmende med tilbuddet, og tilbudsgiveren må indse dette. Dette fandt retten ikke, at der var tvivl om i nærværende sag.

Interessant fra afgørelsen er desuden det element, at selvom det er smedemester Christensen, der som repræsentant for sælger, adspørger køber om prisen, bemærker domstolen, at det må være købers risiko, at denne måtte have givet meddelelsen en form som en uoverensstemmende accept. Dette følger de almindelige fuldmagtsregler og tanken om identifikation mellem fuldmagtsgiver og fuldmægtigen og er således vigtig at erindre ved en opgaveløsning.

Med fra afgørelsen kan det noteres, at det bør formuleres ganske klart, såfremt en henvendelse skal fungere alene som en del af forhandlinger/som en forespørgsel og ikke som et svar på et afgivet tilbud, og at tilbuddet dermed ønskes holdt åbent.

Vedrørende uoverensstemmende accept kan desuden henvises til U.1994.344H.

Til Eksamen

I en eksamenssituation vil afgørelsen være særligt relevant til at illustrere, at i en situation hvor der eksempelvis er adspurgt efter en højere pris, men uden at det er gjort tilstrækkeligt klart, at man vil fastholde det oprindelige tilbud, da vil meddelelsen få virkning som et svar.

Ligeledes kan dommen illustrere, at en repræsentants måde at videreformidle meddelelsen på har virkning for afsenderen, således at denne må bære risikoen for, at svaret eksempelvis bliver afgivet som en uoverensstemmende accept.