Den gamle ægtepagt – U.1971.772H

Kendelse afsagt af Højesteret

Dissens: Ingen

Tema: Ægtepagt

Fakta:

Ægtefællerne havde d. 5. marts 1965 i anledning af deres nært forestående ægteskab oprettet ægtepagt. Efter at ægtefællerne ophævede samlivet indleverede M den 30. april 1971 ægtepagten til tinglysning.

Eksamensrelevans:

Højesteret fastslog, at der ikke er nogen tidsfrist for at lade en ægtepagt tinglyse. Da de samtidig ikke fandt, at den omstændighed, at samlivet mellem ægtefællerne var ophævet, inden tinglysning fandt sted, kunne medføre bortfald af ægtepagten, fandt de, at ægtepagten skulle tinglyses.

I det øjeblik formuefællesskabet ophører - ved anmodning om separation eller skilsmisse - bortfalder muligheden for at tinglyse ægtepagten imidlertid, jf. U.2014.1896Ø.

Det er for alle ægtepagter en gyldighedsbetingelse, at de tinglyses i personbogen. Begge ægtefællerne har ret til at begære ægtepagten tinglyst. I dag sker tinglysning digitalt, og begge ægtefællers digitale signatur er nødvendig.

Der findes ingen lovfrist for, hvornår en ægtepagt skal tinglyses, hvorfor det kan ske flere år efter dens oprettelse, jf. U.1971.722H, hvor Højesteret fastslog, at en 6 år gammel ægtepagt skulle indføres i personbogen. Højesteret slog samtidig fast, at den omstændighed, at samlivet var ophævet med henblik på separation eller skilsmisse, inden ægtepagten blev tinglyst, ikke i sig selv medførte ægtepagtens bortfald.

På baggrund af dommen må udgangspunktet derfor være, at man - også efter en samlivsophævelse - vil kunne tinglyse en flere år gammel ægtepagt og derved gøre den retskraftig.