search menu
bookmark
person

Den forflyttede svinebesætning – U.1995.927V

bookmark_border attachment

Vestre Landsrets dom i sag B-0573-95. Refereret af andre i U.1995.927V.

Kommenteret af

Emil Brudsgård Larsen Emil Brudsgård Larsen

i 2019

Verificeret af advokat

Emil Brudsgård Larsen Emil Brudsgård Larsen

i 2019

Resumé

Kendelsen er afsagt i Vestre Landsret

Dissens:  (2-1)

Fakta: En gårdejer, der producerede svin fra hovedgården "Karupgaard" havde pantsat denne ejendom, herunder besætningen, til Nykredit, jf. tinglysningslovens § 37. Som led i udvidelsen af denne svineproduktion indlejede gårdejeren en nærliggende gård, "Gundestrup", hvortil han løbende overførte svin fra "Karupgaard". Gårdejeren havde håndpantsat et løsøreejerpantebrev til Egnsbank Nord, hvor der var givet denne pant i den til en hver tid værende besætning på den lejede ejendom. Tvisten gik på, hvorledes "Gundstrup" var en integreret del af hovedgården "Karaupgaard", og hvem der følgeligt havde rettighederne over det pantsatte. Retten fandt, at svinebesætningen på den lejede "Gundestrup" var omfattet af panteretten i pantsætterens egen ejendom, jf. tinglysningslovens § 37.

Eksamensrelevans: Dommen har eksamensrelevans, eftersom den er med til at fastlægge det samlede omfang af tinglysningslovens § 37. Dommen giver således en nyttig vejledning til, hvornår en besætning på en landejendom kan siges at være udskilt af driften. I nærværende dom lægges der vægt på, at den til en hver tid værende besætning på den lejede ejendom, "Gundestrup", stammede fra hovedgården "Karupgaard", hvorfor besætningen også havde den fornødne stedlige og driftsmæssige tilknytning til "Karupgaard", og var omfattet af tinglysningslovens § 37. Præmisserne i dommen bemærker desuden, at overflytningen af svin fra "Karupgaard" til "Gundestrup" blev karakteriseres som led i en udvidelse af den igangværende landbrugsdrift på "Karupgaard" og dermed ikke en igangsættelse af en selvstændig virksomhed. Dermed var der ikke tale om en særskilt produktionsenhed, og løsøreejerpantebrevet, der var blevet oprettet i medfør af tinglysningslovens § 47b, stk. 2 kendtes ugyldigt.

Selvom dommen er afsagt med dissens, vil det stadig kunne tjene til støtte for lignende situationer, hvor den studerende skal foretage en afvejning af, hvorvidt der er tale om én samlet produktionsenhed eller to selvstændige erhvervsvirksomheder.

For en nærmere uddybning af "besætning" på anden ejendom, se Claus Rohde i U 2012 B.409

Til Eksamen

Denne dom vil kunne tjene til støtte for andre lignende situationer, hvor den studerende skal foretage en afvejning af, hvorvidt der er tale om én samlet produktionsenhed eller to selvstændige erhvervsvirksomheder. Der lægges i den konkrete domsafsigelse vægt på, at den til en hver tid værende besætning på den lejede ejendom, "Gundestrup", stammede fra hovedgården "Karupgaard", hvorfor besætningen også havde den fornødne stedlige og driftsmæssige tilknytning til "Karupgaard", og således var omfattet af tinglysningslovens § 37. Præmisserne i dommen bemærker desuden, at overflytningen af svin fra "Karupgaard" til "Gundestrup" blev karakteriseres som led i en udvidelse af den igangværende landbrugsdrift på "Karupgaard" og dermed ikke en igangsættelse af en selvstændig virksomhed. Dermed var der ikke tale om en særskilt produktionsenhed, og løsøreejerpantebrevet, der var blevet oprettet i medfør af tinglysningslovens § 47b, stk. 2, kendtes ugyldigt.

Dommen kan dermed fungere som lod i afvejningen af, hvorvidt en virksomhed kan siges at være udskilt til selvstændig drift eller ej. Man bør lægge vægt på de momenter, som retten udtaler i sine præmisser om, hvorvidt der er den fornødne stedlige og driftsmæssige tilknytning mellem de to foretagender.