search menu
bookmark
person

Den forbyttede vaskemaskine – U.1969.579Ø

bookmark_border attachment

Østre Landsrets dom i sag I.a.s. nr. 458/1968. Refereret af andre i U.1969.579Ø.

Kommenteret af

Nikolai Dokkedahl Nikolai Dokkedahl

i 2019

Verificeret af advokat

Rasmus Thingholm Rasmus Thingholm

i 2019

Resumé

Dom afsagt af Østre Landsret.

Dissens: Ingen.

Tema: Aftaleret, særligt anvendelse af § 39, 2. pkt.


Fakta

En forbruger (F) ønskede at forære en vaskemaskine til en slægtning, og bestilte herefter maskinen i en af to butikker, der lå i samme gade, som begge havde tilbud på den samme maskine. Senere indfandt hun sig i den anden af de to butikker og betalte for hvad hun troede var sin bestilling. Slægtningen afhentede dagen efter den forudbestilte, men ikke betalte maskine i den første butik. Da F få dage senere blev mindet om den manglende betaling af butikken hvori maskinen var afhentet, betalte hun straks og bad samtidig den første butik tilbagebetale det indbetalte beløb. Denne butik, hvori der først var betalt for maskinen, nægtede at tilbagebetale beløbet under henvisning til, at der var indgået en bindende aftale. Selvom det ikke fandtes at være tilstrækkelig sandsynliggjort at fejlen burde være indset af butikken, fandt retten, at de foreliggende omstændigheder berettigede til at frigøre forbrugeren efter aftalelovens § 39, 2. pkt.

Eksamensrelevans

Domstolen diskuterer i afgørelsen aftalelovens § 32, stk. 1 og 39, 2. pkt.

Aftalelovens § 32, stk. 1 er en svag ugyldighedsgrund og kræver derfor, at løftemodtageren enten indså eller burde indse, at der forelå en fejltagelse.

I denne sag fandt landsretten ikke, at de udtalelser der fremkom ved forbrugerens betaling af maskinen var nok til, at butikken burde indse at der var tale om en fejl. Derved kunne løftet ikke gøres ugyldigt på baggrund af § 32, stk. 1.

Note: Husk at hovedreglen er, at denne vurdering foretages med udgangspunkt i kundskabstidspunktet, jf. aftalelovens § 39, 1. pkt.

Aftalelovens § 39, 2. pkt. skal alene ses som en slags sikkerhedsventil og ikke som en almindelig tilbagekaldelsesadgang i lighed med § 7. For at bestemmelsen kan bringes i anvendelse skal to betingelser opfyldes:

  1. Der skal foreligge særlige omstændigheder
  2. Viljeserklæringen må ikke have virket bestemmende for modtageren

Reglen i § 39, 2. pkt. kan dermed godt bringes i anvendelse selvom løftemodtageren var i god tro på kundskabstidspunktet.

I denne sag fandt landsretten "det stemmende med billighed efter omstændighederne at anvende bestemmelsen". Herved fandtes der dermed at foreligge så særlige omstændigheder, at bestemmelsen kunne bringes i anvendelse, når der samtidig bemærkes at det skønnes, at der er reklameret tilstrækkelig hurtigt, og at have påført butikken noget arbejde eller nogen udgift.

Bestemmelsen i § 39, 2. pkt. bringes ganske sjældent i anvendelse og udpræget alene i forbrugerforhold som dette, og domstolene har overordnet set været meget utilbøjelige til at anvendelse bestemmelsen på erhvervsforhold.

Anden illustrerende dom vedrørende § 39, 2. pkt. er refereret i U.1989.561H "Den hurtige ejendomsmægler".

Til Eksamen

Dommen er blandt i sjældne eksempler på anvendelsen af § 39, 2. pkt., og kan således tjene som reference i lignende situationer. Anvendelse af § 39, 2. pkt. er baseret på en meget konkret vurdering af bestemmelsens betingelser, og der bør derfor udvises en vis forsigtighed med direkte overførsel af resultatet.