search menu
bookmark
person

Den fartglade hotelkarl – U.1964.806H

bookmark_border attachment

Højesterets dom i sag 244/1963. Refereret af andre i U.1964.806H.

Oprindeligt kommenteret af

Rasmus Thingholm Rasmus Thingholm

i 2019

Verificeret af advokat

Rasmus Thingholm Rasmus Thingholm

i 2019

Resumé

Dom afsagt af Højesteret med 11 dommere.

Dissens: Dissens med dommerstemmerne 7-4 om, hvorvidt ansvaret skulle begrænses eller bortfalde i medfør af den dagældende bestemmelse i forsikringsaftalelovens § 25, stk. 1, 2. pkt.

Tema: Erstatningsret, ansvar for motorkøretøjer, principalansvar, regres.

Fakta:

En hotelgæst havde overladt tændingsnøglen til sin bil til en hotelkarl, så denne kunne køre bilen i hotellets garage og køre den frem næste dag. Hotelkarlen, der ikke havde erhvervet kørekort, valgte dog at køre en tur i bilen, hvorunder han ved et sammenstød forvoldte skade på hotelgæstens bil og på en fremmed bil. Forsikringsselskabet, hvori hotelgæstens bil var ansvars- og kaskoforsikret, dækkede begge skader og gjorde efterfølgende regres gældende mod hotelejeren. Højesteret fandt, at hotelejeren ikke kunne ifalde ansvar efter Danske Lov 3-19-2 for den skade, der blev påført den fremmede bil, hvorimod hotelejeren blev ansvarlig for skaden på hotelgæstens bil i henhold til DL 3-19-2, da bilen havde været i hotellets varetægt.

Eksamensrelevans:

I dansk ret gælder den almindelige regel, at en arbejdsgiver hæfter for det erstatningsansvar, som hans arbejdstager måtte pådrage sig for culpøse, skadegørende handlinger forårsaget under udførelsen af sit hverv for arbejdsgiveren. Dette princip om principalansvar er lovfæstet i Danske Lov 3-19-2. Principalansvaret er en ansvarsskærpelse i forhold til det almindelige culpaansvar, da arbejdsgiveren ifalder ansvar for sine ansattes culpøse skadegørende handlinger inden for arbejdstiden, uanset om arbejdsgiveren selv har handlet uagtsomt eller ej.

Principalansvaret efter DL 3-19-2 finder anvendelse både i og uden for kontraktforhold, men ansvaret har ikke samme rækkevidde. Uden for kontraktforhold hæfter arbejdsgiveren ikke for arbejdstagerens skadegørende handlinger, hvis der er tale om en hel usædvanlig (abnorm) adfærd. Dette illustreres bl.a. af dommen U 1964.806 H.

I afgørelsen fandt Højesteret, at hotelejeren efter DL 3-19-2 var ansvarlig for skaderne, som hotelkarlen påførte hotelgæstens bil, da der ved overdragelsen af bilen fra hotelgæsten til hotelkarlen var etableret en forvaringskontrakt (ansvar i kontraktforhold). Hotelejeren var derimod ikke ansvarlig for den skade, som hotelkarlen påførte den fremmede bil ved påkørslen (ansvar uden for kontraktforhold).

På baggrund af denne afgørelse samt afgørelserne U 1953.69 H og U 1955.517 H kan retstilstanden for hotellers ansvar for skader, som hotellets ansatte forvolder under kørsel med gæsters køretøjer, beskrives på følgende måde:

Hvis kørslen sker på hotelgæstens anmodning er hotelejeren ansvarlig for skader på gæstens køretøj i medfør af principalansvaret i kontraktforhold, jf. DL 3-19-2. Ved skader på tredjemands person eller ting er gæsten, og ikke hotelejeren, derimod ansvarlig efter reglen i færdselslovens § 101, stk. 1, jf. § 104, stk. 1.

Hvis kørslen derimod foretages uberettiget, er hotelejeren ligeledes ansvarlig for skader forvoldt på hotelgæstens bil i medfør af principalansvaret i kontraktforhold efter DL 3-19-2. Ved skader på tredjemands person eller ting er det hverken hotelejeren eller hotelgæsten, der bærer ansvaret, men derimod den ansatte på hotellet. I nærværende sag var det derfor hotelkarlen, der endeligt måtte bære ansvaret for skaden på det fremmede køretøj, men Højesteret kunne ikke gøre hotelkarlen ansvarlig, da hotelkarlen ikke var indstævnt i sagen.

For en mere uddybende gennemgang af afgørelsen og dens problemstillinger kan man med fordel læse artiklen ”En dom om motorforsikringens regres og om forholdet mellem ansvar i og uden for kontrakt” af P. Spleth trykt i U 1965B.17.

Til Eksamen

I dommen trykt i U 1964.806 H behandlede Højesteret spørgsmålet om, hvorvidt en hotelejer kunne gøres ansvarlig efter Danske Lov 3-19-2 for de skader, som en hotelkarl, der ikke havde kørekort, havde påført en hotelgæsts bil og en tredjemands bil ved sin uberettigede kørsel i gæstens bil.

Højesteret fandt, at der ved overdragelsen af bilen fra hotelgæsten til hotelkarlen var etableret et forvaringsforhold (ansvar i kontraktforhold), hvorfor hotelejeren ifaldt ansvar efter DL 3-19-2's regel om principalansvar i kontraktforhold. Hotelejeren ifaldt derimod ikke ansvar for den skade, som hotelkarlen påførte tredjemands bil ved påkørslen, da der var tale om et ansvar uden for kontraktforhold. Højesteret fandt, at hotelejeren ikke skulle bære ansvaret for hotelkarlens abnorme handling.

Retstilstanden for hotellers ansvar for skader, som hotellets ansatte måtte forvolde under kørsel med gæsters køretøjer, kan derfor opsummeres på følgende måde:

Hvis kørslen sker på hotelgæstens anmodning er hotelejeren ansvarlig for skader på gæstens køretøj i medfør af principalansvaret i kontraktforhold, jf. DL 3-19-2. Ved skader på tredjemands person eller ting er gæsten, og ikke hotelejeren, derimod ansvarlig efter reglen i færdselslovens § 101, stk. 1, jf. § 104, stk. 1.

Hvis kørslen til gengæld foretages uberettiget, er hotelejeren ligeledes ansvarlig for skader forvoldt på hotelgæstens bil i medfør af principalansvaret i kontraktforhold efter DL 3-19-2, men ved skader på tredjemands person eller ting er det hverken hotelejeren eller hotelgæsten, der bærer ansvaret, men derimod den ansatte på hotellet.