search menu
bookmark
person

Den besøgende på kunstudstilling – U 1978.399 Ø

bookmark_border attachment

Østre landsrets dom i 14. afd. i sag 20/1977. Refereret af andre i U 1978.399 Ø.

Oprindeligt kommenteret af

Nicolai Uno Madsen Nicolai Uno Madsen

i 2019

Verificeret af advokat

Ellen Skodborggaard Ellen Skodborggaard

i 2019

Resumé

Dom afsagt af Østre Landsret.

Dissens: Ingen

Tema:

Erstatning uden for kontrakt, culpa, uagtsomhed, accept af risiko, uforsigtighed, arrangør

Fakta:

En besøgende på en kunstudstilling kom i forbindelse med iagttagelsen af et billede til at gå et skridt baglæns og vælte en udstillingsfigur, der blev ødelagt. Figuren var placeret, men ikke fastgjort, på en sokkel. Kunstneren gjorde gældende, at den besøgende var ansvarlig for skaden og skulle idømmes betaling af erstatning. Den besøgende påstod frifindelse. Landsretten fandt, at den skrøbelige figur var anbragt ubeskyttet og på et udsat sted, og at den besøgende alene havde udvist et "øjebliks uopmærksomhed", hvorfor han ikke havde udvist en sådan uagtsomhed, at han havde pligt til at erstatte skaden. Landsretten stadfæstede således byrettens afgørelse og den besøgende blev frifundet.

Eksamensrelevans:

Dommen illustrerer særligt landsrettens culpa/uagtsomhedsvurdering samt skadelidtes egen accept af risiko og eget ansvar som arrangør.

For det første viser dommen, at den pågældende handling - at træde et skridt tilbage på en kunstudstilling uden at være opmærksom - ikke som udgangspunkt har karakter af uagtsomhed. Der er tale om et øjebliks uopmærksomhed, som ikke medfører et culpaansvar. Dommen er derfor bl.a. interessant, da denne illustrerer en grad af uforsigtighed, der ligger under den nedre grænse for culpøs adfærd.

Dommen kan dog tillige ses som et eksempel på, at "accept af risiko" (at skadelidte indså eller burde have indset risikoen for at lide skade) spiller ind på culpavurderingen. Landsretten anfører i dennes resultat, at "Den skrøbelige figur var anbragt ubeskyttet på et udsat sted i udstillingslokalet, hvor udstillingsgæster let under rundgang på udstillingen uforvarende kunne komme til at støde til udstillede genstande, hvorved betydelig skade kunne ske." Således beskriver landsretten skadevolders uforsigtighed og anfører herefter "Under disse omstændigheder findes indstævnte ikke at have udvist en sådan uagtsomhed, at han har pligt til at erstatte den skete skade." Med landsrettens brug af vendingen "under disse omstændigheder" må denne anses for at inddrage figurens ubeskyttede placering i lokalet i vurderingen af skadevolders uagtsomhed. Dommen illustrerer derfor, at skadelidtes accept af risiko - dvs. bl.a. kunstnerens anbringelse af figuren ubeskyttet i et rum med besøgende - påvirker vurderingen af skadevolders culpa/uagtsomhed og konkret i denne sag medførte, at der ikke forelå det fornødne ansvarsgrundlag.

I tråd med vurderingen af skadelidtes egne handlinger kan den pligt en arrangør har til at sørge for, at dennes arrangement er tilrettelagt og afviklet på en måde, hvormed der ikke sker skade, inddrages. Særligt her bliver arrangøren (kunstneren) selv ramt af skade. Dette kan støtte ovenstående antagelse om, at skadevolders uagtsomhed vurderes i lyset af, at arrangøren (kunstneren) selv gennem planlægning (placering af kunstværker) har bidraget til skadesituationen.

Til sidst illustrerer dommen, at landsretten lægger vægt på, at figuren var særlig skrøbelig. Figurens skrøbelighed nævnes eksplicit, og skrøbeligheden kan tages til indtægt for at være et moment i den samlede vurdering af situationen, idet en skrøbelig genstand ikke bør stilles et udsat sted.

Til Eksamen

Dommen kan anvendes til eksamen i forbindelse med culpa/uagtsomhedsvurderingens nedre grænser - særligt i relation til skadelidtes egne handlingers betydning for den samlede uagtsomhedsvurdering.