search menu
bookmark
person

Den 10-årige retssag – U.2003.2031H

bookmark_border attachment

Højesterets dom i sag 550/2002 2. afd.. Refereret af andre i U.2003.2031H.

Kommenteret af

Tobias Holm Yde Tobias Holm Yde

i 2017

Verificeret af advokat

Ellen Skodborggaard Ellen Skodborggaard

i 2017

Resumé

Dom afsagt af Højesteret

Dissens: Ingen

Tema: Forholdet mellem folkeret og national ret

Faktum:

En person var ved landsretten fundet skyldig i hæleri af særlig grov beskaffenhed i forbindelse med selskabstømning af en række selskaber. Landsretten fastsatte straffen til 1 år og 6 måneder og bemærkede hertil, at "der ved sanktionsfastsættelsen, herunder ved spørgsmålet om hvorvidt straffen skal gøres helt eller delvist betinget, som nævnt ovenfor taget hensyn til, at tiltalte efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 1, har krav på at få sin sag afgjort inden rimelig tid." 

Højesteret stadfæstede landsrettens afgørelse og bemærkede i forbindelse med ovenfor citerede passus, at "der er herved taget hensyn til, at der på grund af sagens samlede varighed sammenholdt med, at sagen fra september 1996 ikke blev fremmet gennem en periode på ca. 2 år, må antages at foreligge en overtrædelse af bestemmelsen i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 6, stk. 1, om rettergang inden en rimelig frist."

Eksamensrelevans:

Forholdet mellem folkeret og national ret

Der blev med lov nr. 285 af 29. april 1992 foretaget en inkorporering af direkte anvendelige artikler fra Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i dansk ret. Den danske oversættelse af konventionen er ikke autentisk. Autentisk betyder i denne sammenhæng, at den danske oversættelse ikke er en juridisk bindende lovtekst.

Den studerende skal yderligere være opmærksom på, at Menneskerettighedsdomstolens praksis ikke er direkte anvendelig i dansk ret, da lovforslaget om inkorporeringen ikke er vedtaget efter den grundlovsikrede procedure for suverænitetsafgivelse. Dette betyder dog ikke at de danske domstole er afskåret fra, at tage Menneskerettighedsdomstolens domme i betragtning, ved afgørelsen af danske retssager. Se mere herom i kommentaren til U 2003.1328 H.

Det centrale ved foreliggende afgørelse er, at domstolene anvendte artikel 6. stk. 1 i Menneskerettighedskonventionen direkte. Menneskerettighedsdomstolens retspraksis vedrørende denne artikel blev dog ikke direkte omtalt i landsrettens eller Højesterets begrundelse. Dette flugter umiddelbart med ovenstående, idet Menneskerettighedsdomstolens praksis som sagt ikke er direkte anvendelig i dansk ret. Det fremgår dog yderligere af dommens begrundelse, at Højesteret ikke er blind for Menneskerettighedsdomstolens praksis, idet de behandlede momenter, bl.a. sagens samlede varighed sammenholdt med, at sagen ikke blev fremmet gennem en periode på ca. 2 år, er momenter som er behandlet indgående i Menneskerettighedsdomstolens praksis vedrørende artikel 6, stk. 1.   

Til Eksamen

Til eksamen:

Følgende tekststykke er tiltænkt som et eksempel på en kort og præcis reference til afgørelsen U 2003.2031 H:

"At Menneskerettighedsdomstolens praksis ikke er direkte anvendelig i dansk ret, betyder ikke, at de danske domstole ikke kan tage denne praksis med i betragtning. Der findes en række domme og kendelser, der viser, at de danske domstole rent faktisk tager Menneskerettighedsdomstolens praksis i betragtning. Dommen U 2003.2031 H er ved følgende passus fra Højesterets begrundelse et eksempel på dette; >> Der er herved taget hensyn til, at der på grund af sagens samlede varighed sammenholdt med, at sagen ... ikke blev fremmet gennem en periode på ca. 2 år, må antages at foreligge en overtrædelse af bestemmelsen i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 6, stk. 1, om rettergang inden en rimelig frist. <<"