search menu
bookmark
person

De salmonellainficerede æg – U.2003.2288V

bookmark_border attachment

Vestre Landsrets dom i 10. afd. sag B-2595-01. Refereret af andre i U.2003.2288V.

Oprindeligt kommenteret af

Signe Sabroe Bjernemose Signe Sabroe Bjernemose

i 2017

Verificeret af advokat

Niels Aagaard Pedersen Niels Aagaard Pedersen

i 2017

Resumé

Dom afsagt af Vestre Landsret

Dissens: 2-1

Tema: Produktansvar. Defektbegrebet i produktansvarsloven § 5.

Fakta:

Et autoriseret æggepakkeri, Æ, havde leveret æg til en bagerforretning, B. På de æggebakker, som æggene var leveret i, var der påklistret et mærke med teksten ”salmonellakontrolleret fra danske pakkerier”.

Bagerforretningen videresolgte en æggebakke til en forbruger, F. F anvendte, samme dag som hun købte bakken med æg, 3 af bakkens 6 æg til hjemmelavet kærnemælkskoldskål. 7 personer havde spist af koldskålen og de blev alle syge. 3 af disse personer måtte indlægges på sygehuset pga. symptomer på salmonellaforgiftning.

De 3 personer, der havde været indlagt, anlagde efterfølgende sag mod Æ med påstand om, at Æ skulle anerkende at være erstatningsansvarlig for de skader, som de havde pådraget sig ved salmonellaforgiftningen.

Landsretten anså Æ for producent i produktansvarslovens forstand og fastslog, at Æ var erstatningsansvarlig for de skader, som de tre personer havde pådraget sig som følge af salmonellaforgiftningen, idet det ansås for bevist, at æggene havde været inficeret med salmonella, da de blev bragt i omsætning af Æ, og at der var årsagssammenhæng mellem brugen af æggene i koldskålen og personskaden i form af svie og smerte. Rette fandt at æggene var defekte iht. produktansvarslovens § 5.

Eksamensrelevans:

Produktansvarets grundlag

Produktansvar kan gøres gældende på grundlag af produktansvarsloven (PAL) eller på grundlag af det retspraksisudviklede produktansvar (RUP). I denne sag anvendes PAL. For at statuere et produktansvar med hjemmel i PAL kræves det, at der er forårsaget en skade af et defekt produkt, som enten er produceret eller leveret af henholdsvis en producent eller en mellemhandler, dvs. at der skal foreligge en produktskade, jf. PAL § 1.

Defektbegrebet i PAL

I denne sag er det centrale spørgsmål, hvorvidt de salmonellainficerede æg udgør et defekt produkt, som begrebet er defineret i PAL § 5. Det fremgår heraf, at et produkt er defekt, hvis det ikke ”frembryder den sikkerhed som med rette kunne forventes”. Herudover opregnes følgende omstændigheder,  som særligt skal inddrages i bedømmelsen:

  1. Produktets markedsføring
  2. Den anvendelse af produktet, som med rimelighed kan forventes,
  3. Tidspunktet, da produktet er bragt i omsætning.

 

Landsretten fandt det bevist, at æggene, der havde været brugt til koldskålen havde været inficeret med salmonella, på det tidspunkt, hvor æggene blev bragt i omsætning, og at der var årsagssammenhæng mellem brugen af æggene og personskaden, som de tre sagsøgere havde lidt, i form af svie og smerte. Dommen blev afsagt med dissens og det var netop spørgsmålet om, hvorvidt der forelå et defekt produkt i henhold til PAL § 5, som adskilte flertallet fra den dissentierende dommer.

Den dissentierende dommer argumenterede imod, at æggene kunne anses som defekte i produktansvarslovens forstand. Dommeren anførte, at den almindelige forbruger på skadestidspunktet var bekendt med risikoen for at pådrage sig salmonellainfektion ved indtagelse af retter, der indeholdt rå, upasteuriserede æg, hvorfor der heller ikke kunne forventes salmonellafrihed i rå æg, uanset mærkningen af æggebakken.

Det fremgår af flertallets udtalelse, at æggene må anses som defekte fordi Æ, under hensyn tagen til den hidtidige anvendelse af rå æg i husholdningen, måtte forvente, at æggene i et vist omfang fortsat blev anvendt således. Flertallet anførte herefter, at defektvurderingen beror på en helhedsvurdering af de foreliggende omstændigheder, herunder at æggene blev markedsført under betegnelsen ”salmonellakontrolleret fra danske pakkerier”, idet en almindelig forbruger ville forstå en sådan betegnelse som et udtryk for, at æggene havde været kontrolleret for salmonella og dermed var fri for infektionsrisikoen – og ikke at der bestod en risiko for salmonellasmitte.

Denne dom kan således bruges, når det skal vurderes, om et produkt, der har forårsaget en skade, er defekt i produktansvarslovens forstand. I så fald medfører dommen, at der skal foretages en helhedsvurdering af de foreliggende omstændigheder.

Til Eksamen

Fiktiv case

A brændte sig på en plastikskål, da hun tog skålen ud af mikrobølgeovnen, idet skålen var begyndt at smelte. A pådrog sig herved en skade. Det fremgik af den indpakning, som skålen var i ved købet, at den var lavet af ”Nyt materiale – kan nu uden problemer sættes direkte i mikrobølgeovnen”. Spørgsmålet er herefter, om A kan gøre et krav gældende mod producenten af skålen med henvisning til produktansvarsloven.

Som element i svaret på ovenstående case, ville den netop behandlede dom kunne indgå således:

”Det følger af produktansvarsloven, at statuering af et produktansvar forudsætter, at et defekt produkt har forårsaget en produktskade. Det skal således vurderes, om skålen kan betegnes som et defekt produkt.

Et produkt er defekt i produktansvarslovens forstand, når det ikke frembringer den sikkerhed, som med rette kunne forventes, jf. PAL § 5. Det følger af § 5, at alle omstændigheder skal inddrages i bedømmelsen, idet der dog navnlig skal lægges vægt på produktets markedsføring, den anvendelse af produktet, som med rimelighed kan forventes og tidspunktet, da produktet er bragt i omsætning. At der skal foretages en helhedsvurdering støttes i retspraksis af bl.a. dommen U2003.2288V, hvor landsretten udtalte, at defektvurderingen beror på en helhedsvurdering af de foreliggende omstændigheder. I sagen havde tre personer pådraget sig en salmonellaforgiftning ved at spise kærnemælkskoldskål, der var lavet på rå, upasteuriserede æg. Æggene var blevet markedsført som ”salmonellakontrolleret fra danske pakkerier”, hvilket Landsretten fandt, at en almindelig forbruger måtte forstå således, at æggene havde været kontrolleret for salmonella og derfor var fri for infektionsrisiko, hvilket var i strid med virkeligheden. Under hensyntagen hertil og idet landsretten ikke fandt grundlag for at antage, at det på skadestidspunktet var alment kendt blandt forbrugerne, at indtagelse af rå æg med den pågældende mærkning indebar en ikke ubetydelig risiko, fandtes æggene ikke at have frembudt den sikkerhed, som med rette kunne forventes. På den baggrund statuerede landsretten således, at æggene udgjorde et defekt produkt. I dette tilfælde har der tilsvarende været tale om brug af markedsføring, som har medført, at forbrugeren har haft anledning til at tro, at det ville være sikkert at sætte skålen i mikrobølgeovnen. Osv…”

 

.