search menu
bookmark
person

De opstillede, men ikke tilsluttede hårde hvidevarer – U 1987.854 V

bookmark_border attachment

Vestre Landsret dom i sag anke 1-B. 1198/1985. Refereret af andre i U 1987.854 V.

Kommenteret af

Rikke Kanstrup Grav Rikke Kanstrup Grav

i 2017

Verificeret af advokat

Marie Guldberg Marie Guldberg

i 2017

Resumé

Instans og rettens sagsnr.: Vestre Landsrets dom i sagen 1-B. 1198/1985 

Domsnr. (tidsskrift, årstal og sidetal): Refereret af andre i: U 1987.854 V

 

Resume  

Dom afsagt af Vestre Landsret 

Dissens: Ingen 

Tema: Pant i fast ejendom, TL § 38 

 

Fakta  

A opførte to prøvehuse. B leverede hårde hvidevarer til disse prøvehuse i form af to komfurer, to køleskabe og tolv el-radiatorer. 

Da A gik i betalingsstandsning og herefter konkursbehandling, afhentede B de leverede hårde hvidevarer. C havde tinglyst panteret i de to prøvehuse. 

Komfurerne, køleskabene og el-radiatorerne var opstillet i prøvehusene, men var endnu ikke blevet tilsluttet husene, herunder skal det nævnes, at de omhandlede hårde hvidevarer ikke var udstyret med de tilstrækkelige ledninger og stik således, at de ville kunne tilsluttes ejendommen uden videre. 

Spørgsmålet var herefter hvorvidt B var berettiget til at afhente de ovennævnte hårde hvidevarer, eller om disse var omfattet af C's panteret i ejendommene efter tinglysningslovens ("TL") § 38.  

 

Eksamensrelevans:  

Vestre Landsret fandt, at det ikke havde betydning for vurderingen af om de omhandlede hårde hvidevarer var omfattet af ejendomspantet efter TL § 38, at ejendommene var prøvehuse, da disse kunne købes med de opstillede hårde hvidevarer. Herudover henviste landsrettens til byrettens begrundelse og konkluderede, at de opstillede hårde hvidevarer var omfattet af ejendomspantet i ejendommene i henhold til TL § 38. Byretten begrundede deres resultat med, at de pågældende hårde hvidevarer alle var en nødvendig forudsætning for at ejendommene kunne anvendes til beboelse, samt at de var opstillet de steder i husene hvor de varigt skulle forblive. Herudover fandtes det uden betydning for vurderingen, at de pågældende hårde hvidevarer ikke var taget i brug og den endelige tilslutning ikke var sket. 

Det følger af TL § 38, at der ikke kan oprettes særskilt ret over en bygnings materialer og tilbehør i form af ledninger, varmeanlæg, husholdningsmaskiner eller lignende, der er blevet indlagt i bygningen på ejerens bekostning til brug for bygningen. Et tinglyst pantebrev på ejendommen omfatter automatisk ovennævnte tilbehør uden særlig vedtagelse heraf. 

TL § 38 medfører således, at f.eks. ejendomsforbehold over et aktiv ikke kan opretholdes, såfremt aktivet har karakter af bygningens materialer eller et tilbehør, der er omfattet af bestemmelsen, og indlagt i bygningen på ejeres bekostning til brug for bygningen. Dette betyder som udgangspunkt, at særskilte rettigheder over ovennævnte omfattede aktiver bortfalder for rettighedshaveren når aktivet indlægges på ejendommen på ejeres bekostning til brug for bygningen. Betingelserne for, at et aktiv er omfattet af TL § 38 er således, at aktivet skal have karakter af ledninger, varmeanlæg, husholdningsmasker eller lignende, herudover skal aktivet være indlagt i bygningen på ejerens bekostning og aktivet skal være til brug for bygningen. 

I denne sag var betingelserne i TL § 38 opfyldt ved, at komfurer, køleskabe og el-radiatorer blev betragtet som husholdningsmaskiner eller lignende, disse blev opstillet på ejerens (A'S) bekostning, ved at A skulle være ejeren af hårde hvidevarerne, og, som anført i byrettens begrundelse, var de pågældende hårde hvidevarer en nødvendighed for anvendelsen af ejendommen som beboelse, hvorfor betingelsen om, at aktiverne skal være til brug for bygningen var opfyldt. Spørgsmålet i sagen var således, hvorvidt de opstillede hårde hvidevarer kunne anses for at være indlagt i bygningen når de ikke var endeligt tilsluttede. Både landsretten og byretten fandt i forhold hertil, at de pågældende hårde hvidevarer var opstillet på de steder hvor de varigt skulle forblive, og at det herudover ikke kunne tillægges betydning, at den endelige tilslutning og brug af aktiverne ikke havde fundet sted. Det kan således udledes af sagen, at aktiver der opfylder de øvrige betingelser i TL § 38 vil blive anset for at være omfattet af pantet i henhold til TL § 38, såfremt de er opstillet hvor de varigt skal forblive, selvom de ikke er endeligt tilsluttet og taget i brug. Kravet om, at aktiverne skal være indlagt i bygningen må således skulle fortolkes sådan, at det er tilstrækkeligt når aktiverne er opstillet, hvor de varigt skal forblive. Det skal dog nævnes, at retsstillingen kan være en anden for andre former for aktiver, der ikke umiddelbart kan sidestilles med hårde hvidevarer (der må antages at være mere udskiftelige end andre aktiver). 

For mere om TL § 38 se eksempelvis "Sikkerhed i fast ejendom", af Peter Mortensen, 2. udgave fra 2014, side 133-148 eller "Panteret", af Bent Iversen, Lars Hedegaard Kristensen og Lars Henrik Gam Madsen, 5. udgave 2015, side 224-237.  

 

Til Eksamen

Til eksamen:   

Det relevante i sagen var hvorvidt de opstillede hårde hvidevarer opfyldte kravet i TL § 38 om at være indlagt i bygningen, når disse ikke var endeligt tilsluttede og dermed ikke taget i brug i de pågældende ejendomme. 

Landsretten fandt her, at det var tilstrækkeligt, at de pågældende hårde hvidevarer var opstillet de steder, hvor de var ment til varig forbliven og det derfor var uden betydning, at de ikke var endeligt tilsluttede.