search menu
bookmark
person

De individualiserede olietanke – U 1953.328 S

bookmark_border attachment

Sø- og Handelsrettens dom i h. s. 124/1952. Refereret af andre i U 1953.328 S.

Oprindeligt kommenteret af

Louise Sandra Clausen Louise Sandra Clausen

i 2017

Verificeret af advokat

Philip Hundahl Philip Hundahl

i 2017

Resumé

Resumé

 

Dom afsagt af Sø- og Handelsretten

 

Dissens: ingen

 

Tema: Individualisering og bindende individualisering

 

Fakta:

 

En køber (B) havde i begyndelsen af august 1951 afgivet bestilling på 25 olietanke, som skulle leveres af en sælger (A). Det blev aftalt, at olietankene skulle faktureres og betales, så snart de var færdige og herefter påmales med B's firmamærke "ORA". Det blev yderligere aftalt, at de midlertidigt skulle opbevares på A's plads til senere udkørsel, eftersom B ikke havde tilstrækkelig lagerplads. Olietankene skulle således afhentes, når B's kunder var klar til at modtage dem. I tiden fra 7. august 1951 indtil at A standsede sine betalinger den 11. oktober 1951, havde B afhentet 12 af olietankene. Der henlå herefter kun 7 tanke på A's plads, hvoraf de 6 var mærket med "ORA" mens en enkelt tank, som lå sammen med de øvrige 6, var umærket. B krævede de 7 tanke udleveret fra A's konkursbo, hvilket boets bestyrelse nægtede under henvisning til, at tankene ikke var tilstrækkeligt individualiserede, idet B's navn "'ORA" kun var påmalet med almindelig kalkfarve, som let kunne overmales. Sø- og Handelsretten fandt imidlertid, at alle 7 olietanke var tilstrækkeligt individualiserede.

 

Eksamensrelevans:

 

For at en erhverver opnår beskyttelse over for overdragerens kreditorer, er det i tingsretten et krav, at der er foretaget en individualisering af det købte. Baseret på juridisk litteratur samt retspraksis synes teorien om bindende individualisering, at være afgørende for om en genstand er tilstrækkeligt individualiseret til, at overdragerens kreditorer ikke kan ekstingvere erhververens ret.

 

For at en individualisering kan anses for at være bindende, er det i litteraturen anført, at individualiseringen skal foregå på en af følgende måder:

 

  1. Ved aftale mellem overdrageren og erhververen om udskillelse.
  2. Ved at erhververen overværer overdragerens udskillelse.
  3. Ved at overdrageren har afsendt det købte for erhververens regning og risiko.
  4. Ved at overdrageren ensidigt foretager udskillelse, og erhververen modtager meddelelse om, at dette er sket.
  5. Ved sædvane.

 

I U 1953.328 S konkluderede retten, at det var tilstrækkeligt, for at der var sket en bindende individualisering, at de 6 tanke blev henlagt for sig samt påmalet. Retten lægger i den forbindelse vægt på, at en sådan individualisering efter sædvanlig forretningsskik indikerer, at de bestemte tanke tilhører B. Ydermere fremhæves det at B har ført den fornødne kontrol med hensyn til de aftaler vedrørende tankene, som blev truffet. Hvad angår den sidste tank, som ikke blev påmalet, udtalte retten, at det var tilstrækkeligt for at statuere bindende individualisering, at denne tank blev opbevaret sammen med de resterende 6 påmalede tanke. En omstændighed retten lægger stor vægt på i forbindelse med den tilstrækkelige individualisering er, at A efter den trufne aftale har været forpligtet til at udskille tankene for B, hvorfor det havde været retsstridigt, såfremt denne individualisering af A blev ophævet.

Til Eksamen

U 1954.328 S anerkender teorien om bindende individualisering. I U 1953.328 S blev 7 henlagte olietanke, hvoraf de 6 var påmalede med mærket "ORA", anset for at være bindende individualiseret. At alle 7 olietanke blev anset for at være bindende individualiseret skyldes til dels at køberen af olietankene havde ført den fornødne kontrol med hensyn til individualiseringen af olietankene. Ydermere skyldes resultatet, at sælgeren efter aftalen med køberen har været forpligtet til at udskille tankene for køberen. Det havde altså været retsstridigt, såfremt individualiseringen blev ophævet af sælgeren.