search menu
bookmark
person

De ikke individualiserede vine – U 1988.368 H

bookmark_border attachment

Højesterets dom i sag I 75/1987. Refereret af andre i U 1988.368 H.

Kommenteret af

Rikke Kanstrup Grav Rikke Kanstrup Grav

i 2017

Verificeret af advokat

Marie Guldberg Marie Guldberg

i 2017

Resumé

Instans og rettens sagsnr.: Højesterets dom i sag I 75/1987

Domsnr. (tidsskrift, årstal og sidetal): Refereret af andre i: U.1988.368.H

 

Resume

Dom afsagt af Højesteret

Dissens: 3-2

Tema: Panteret, håndpant, rådighedsberøvelse, identifikationskrav.

 

Fakta

Master Wines ApS ("pantsætter") optog et varelån på 311.000 kr. hos Danske Bank ("panthaver") med sikkerhed ved håndpant i et nærmere bestemt antal specifikke vine, der i en håndpantserklæring var specificeret i forhold til antal, navn og årgang. Vinene blev oplagret hos et speditionsselskab ("speditøren") for panthaver. Oplagringen hos speditøren for panthaver blev dokumenteret ved et oplagsbevis. Hel eller delvis udlevering af de oplagrede vine kunne efter aftale ikke ske uden skriftlig tilladelse fra panthaver.

Pantsætter anmeldte under en måned efter håndpantsætningen af vinene betalingsstandsning og blev kort herefter erklæret konkurs.

Der blev foretaget en optælling af varelageret hos speditøren pr. betalingsstandsningsdagen, hvor det blev konstateret, at der var betydelige uoverensstemmelser mellem varelageret, håndpantsætningserklæringen og oplagsbeviset. Ifølge oplagsbeviset skulle den samlede beholdning af vine være 40.412, mens den faktiske beholdning på varelageret bestod af 52.242 flasker. Der blev således opbevaret andre end de håndpantsatte vinflasker i opbevaringsrummet. Der var endvidere uoverensstemmelser i forhold til antallet af de enkelte mærker af vine, både således at der var flere og færre end de angivne vinflasker i opbevaringsrummet, og herunder andre vinmærker end de oplistede. Der var kun overensstemmelse i forhold til ét vinmærke. Speditøren udtalte under sagen, at oplagsbeviset fra starten kun indeholdt en andel af den af panthaver opbevarede vin.

Det blev ved vidneforklaringerne anført, at der ikke skete ind- eller udlevering fra pantet i tiden fra håndpantsætningen til betalingsstandsningsdagen.

Eksamensrelevans:

Højesterets flertal (3 ud af 5) fandt i sagen, at fordi der ved betalingsstandsningen blev konstateret betydelige forskelle mellem de opgivne vinflasker angivet i håndpantsætningserklæringen og oplagsbeviset i forhold til det faktiske antal i opbevaringsrummet, og fordi de håndpantsatte vinflasker ikke var adskilt fra den øvrige lagerbeholdning, var der ikke i sagen foretaget en tilstrækkelig individualisering af de pantsatte aktiver, således at håndpantsætningen ikke kunne opretholdes overfor pantsætterens konkursbo.

Ved håndpant i løsøre er sikringsakten rådighedsberøvelse. Rådighedsberøvelsen er nødvendig for, at håndpantsætningen kan opretholdes over for tredjemand. Rådighedsberøvelsen skal være effektiv. Effektivitetskravet medfører, at det pantsatte aktiv som udgangspunkt ikke må være tilgængeligt for pantsætter under håndpantsætningen. Såfremt pantsætter har haft adgang til det pantsatte aktiv under håndpantsætningen kan det medføre, at pantsætningen ikke kan gøres gældende overfor pantsætterens kreditorer. Det er endvidere et krav, at panthaveren udøver tilstrækkelig kontrol over det pantsatte aktiv for at pantsætningen kan gøres gældende overfor pantsætterens kreditorer. For mere om håndpant og kravene hertil se f.eks. "Sikkerhed i løsøre", af Anders Ørgaard, 7. udgave, side 24-34.

Ved pantsætning er det et krav, at den pantsatte genstand er tilstrækkeligt individualiseret således, at der kan føres identifikationsbevis for præcist hvilke genstande, der er omfattet af pantet. I denne sag indeholdt håndpantsætningsaftalen både en håndpantsætningserklæring og et oplagsbevis, der skulle indeholde en præcisering af de pantsatte genstande. Højesterets flertal kom dog frem til, at fordi der var så store uoverensstemmelser mellem de vine, der faktisk var oplagret og de vine, der var oplistet på henholdsvis håndpantserklæringen og oplagsbeviset, var der ikke foretaget en tilstrækkelig individualisering af de håndpantsatte vine således at håndpantsætningen ville kunne nyde beskyttelse overfor pantsætters kreditorer. Dette må antages, at være begrundet i det faktum, at der ikke blot var opmagasineret andre vinflasker sammen med de håndpantsatte vinflasker, sådan at vinlagret indeholdt ekstra vinflasker udover de håndpantsatte, men også fordi der ligeledes var vinmærker oplistet på både håndpantserklæringen og oplagsbeviset, der ikke faktisk var oplagret i lagerlokalet på tidspunktet for betalingsdagen. Der forelå derfor en sådan usikkerhed omkring hvilke aktiver, der var håndpantsat, at håndpantsætningen ikke kunne opretholdes. 

Dommen er bl.a. kommenteret af Poul Heidmann og Christian Sinding i artiklen "Individualisering ved håndpant i løsøre" trykt i U.1989B.393, samt Anders Ørgaard i "Sikkerhed i løsøre", 7. udgave, side 33-34.

Til Eksamen

Til eksamen: 

Højesterets dom kan tages som et udtryk for, at ved en håndpantsætning af løsøre er det nødvendigt, at de pantsatte aktiver holdes adskilt fra en øvrig opbevaring af lignende aktiver, at der foreligger en form for dokumentation, der kan anvendes til at identificere de håndpantsatte aktiver på dagen for opgørelse af disse, og endelig, at det er fuldstændig klarlagt hvilke aktiver der er omfattet af håndpantet, således at der ikke kan ske besvigelse af pantsætters kreditorer.