search menu
bookmark
person

De forbudte barnevogne – U 2005.397S SH

bookmark_border attachment

Sø- og Handelsretten dom i sag N-1-04. Refereret af andre i U 2005.397S SH.

Oprindeligt kommenteret af

Niklas Dybro Jensen Niklas Dybro Jensen

i 2019

Verificeret af advokat

Ellen Skodborggaard Ellen Skodborggaard

i 2019

Resumé

Dom afsagt af Sø- og Handelsretten

Dissens: Ingen

Tema: Forvaltningsret, Partshøring, Begrundelse, Hjemvisning, Proportionalitetsprincip, Lighedsgrundsætningen

Fakta:

Sikkerhedsstyrelsen foretog i november 2003 test af klap-, kombi- og barnevogne på det nordiske marked. Resultater fra to vogne, som viste alvorlige fejl, blev af testlaboratoriet fremsendt til de danske leverandører ENG Denmark A/S og JYSK A/S samt det norske søsterselskab ENG Norway A/S. Efter modtagelse af resultaterne, svarede ENG Denmark A/S den 23. december 2003 testlaboratoriet, at de to fejlbehæftede vogne blev taget af markedet, og at fremtidige modeller ville opfylde relevante krav. JYSK A/S svarerede ikke på henvendelsen.

Den 30. januar 2004 meddelte Sikkerhedsstyrelsen påbud til ENG Denmark A/S og JYSK A/S med henvisning til produktsikkerhedsloven om straks at standse salget af de fire vogne, hvilket indebar en tilbagekaldelse af vognene fra forhandlerne. Ifølge Sikkerhedsstyrelsen viste testene så alvorlige fejl, at det var nødvendigt straks at påbyde et salgsstop. Under henvisning til at påbuddene var ulovlige lagde JYSK A/S og ENG Denmark A/S sag an mod Sikkerhedsstyrelsen.

Sø- og Handelsretten kom frem til, at Sikkerhedsstyrelsens sagsbehandling led af væsentlige mangler. Det af testlaboratoriet fremsendte brev med resultater, opfyldte ikke de forvaltningsretlige krav til partshøring. Dette skyldtes, at brevet, som ikke blev sendt af en kompetent myndighed, ud fra ordlyden måtte opfattes som en anmodning om en kommentar til testen ifm. udarbejdelse af en artikel til et forbrugerblad. Desuden blev et af brevene sendt til det norske søsterselskab ENG Norway A/S, som ikke var part i sagen. Begrundelserne i Sikkerhedsstyrelsens afgørelser var endvidere ikke dækkende, idet afgørelserne refererede til en standard, som ikke indeholdte de anførte krav. Disse fremgik derimod af et hertil ikke vedtaget ændringsforslag. Herudover var der ikke henvist til andre relevante retsregler, herunder produktsikkerhedsloven, forsigtighedsprincippet m.v.

Afgørelserne tog tilmed ikke stilling til, om mindre indgribende foranstaltninger kunne være tilstrækkelige, og Sikkerhedsstyrelsen havde undladt at rette påbud mod lignende barnevogne med samme fejl,  hvilket var i strid med det forvaltningsretlige krav til ligelig behandling. Desuden led afgørelsen af væsentlige mangler, som følge af en faktisk vildfarelse samt manglende vejledning om domstolsprøvelse.

Disse fejl bevirkede afgørelsens ugyldighed. Imidlertid fandt retten det ikke forsvarligt at ophæve afgørelserne og dermed lovliggøre de fejlbehæftede vogne. Sagerne blev i stedet hjemvist til fornyet behandling hos Sikkerhedsstyrelsen, mens ENG Denmark A/S og Jysk A/S skulle anerkende påbuddet og måtte dermed ikke sætte vognene på markedet indtil en ny afgørelse blev truffet.

Eksamensrelevans:

Der stilles ved forvaltningens afgørelser krav til, at der er en begrundelse for afgørelsens indhold, som skal udgøre en forklaring på afgørelsen. Dette indebærer bl.a. en henvisning til det anvendte og relevante retsgrundlag, en sådan tilstrækkelig henvisning var undladt i denne sag.

Kravet om partshøring stammer fra hensynet til, at ingen må dømmes uhørt. Kravet indebærer, at en myndighed ikke må træffe afgørelse, før myndigheden har gjort adressaten bekendt med sagens oplysninger og givet vedkommende mulig for at komme med en udtalelse. I denne sag indeholdte brevet testresultater, en oplysning om en mulig senere afgørelse samt anmodning om kommentarer med henblik på udarbejdelse af en artikel til et forbrugerblad, hvilket ikke opfyldte de forvaltningsretlige krav til partshøring.

Afgørelsen er desuden et udtryk for anvendelse af lighedsgrundsætningen, hvorefter væsentligt lige forhold skal behandles lige, medmindre der eksisterer et retsgrundlag eller sagligt relevante forhold, som kan begrunde en forskelsbehandling. Herudover viser dommen ligeledes en anvendelse af proportionalitetsprincippet, idet Sikkerhedsstyrelsen undlader at vurdere, hvorvidt mindre indgribende foranstaltninger kan anvendes.

Som udgangspunkt får en afgørelse om ugyldighed virkning ex tunc. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor dette ikke er hensigtsmæssigt, hvilket eksempelvis er illustreret i denne dom, hvor ugyldighed med virkning ex tunc ville indebære, at de fejlbehæftede vogne på ny kunne distribueres og sælges. Den ugyldige afgørelse blev derfor tillagt virkning frem til en ny afgørelse forelå. 

Til Eksamen

I dom U.2005.397S behandlede Sø- og Handelsretten spørgsmålet om, hvorvidt der var sket sagsbehandlingsfejl i forbindelse med Sikkerhedsstyrelsens udstedelse af påbud om tilbagekaldelse og salgsstop på en række barnevogne.

Sø- og Handelsretten kom frem til, at sagsbehandlingen led af væsentlige mangler, herunder manglende partshøring, begrundelse m.v., hvorfor Sikkerhedsstyrelsens afgørelser måtte ophæves som ugyldige. Dog fandt retten det ikke forsvarligt, at erklære påbuddet ugyldigt. Afgørelsen blev derfor hjemvist til fornyet behandling hos Sikkerhedsstyrelsen, men påbuddene forblev gyldige indtil en ny afgørelse blev truffet.