search menu
bookmark
person

Cafeteria-vognen – U1995.243V

bookmark_border attachment

Vestre Landsrets dom i sag B-0282-94. Refereret af andre i U1995.243V.

Oprindeligt kommenteret af

Nikolai Dokkedahl Nikolai Dokkedahl

i 2019

Verificeret af advokat

Rasmus Thingholm Rasmus Thingholm

i 2019

Resumé

Dom afsagt af Vestre Landsret.

Dissens: Ingen.

Tema: Aftaleret, læren om bristede forudsætninger, re integra.

Fakta

En bilkøber henvendte sig den 23. april 1992 hos en autoforhandler sammen med sin ægtefælle, for at købe en bil til brug for sit cafeteria, og underskrev samme dag en købsaftale. Dagen efter at have modtaget besked om at de nok ikke ville modtage alkoholbevilling til cafeteriet, da køber ikke var dansk statsborger, tog ægtefællen hen til autoforhandleren og annullerede købet. Både forudsætningslæren og aftalelovens re integra-bestemmelse i § 39, 2. pkt. blev i retssagen gjort gældende. Byretten kom frem til, at da der ikke fandtes at være lidt noget tab, var køber ikke erstatningsansvarlig for annullationen. Landsretten gik derimod nærmere ind i vurderingen af forudsætningslærens kriterier, og fandt at disse ikke var opfyldt. Da autoforhandleren her samtidig fandtes at have lidt et indtjeningstab, blev køber erstatningsansvarlig for den tabte avance.

Eksamensrelevans

Afgørelsen er særligt relevant i forhold til en gennemgang af kriterierne for anvendelse af læren om bristede forudsætninger.

Denne grundsætning indeholder 3 kriterier, der skal opfyldes. 1) Forudsætningen skal være kendelig for løftemodtager. 2) Forudsætningen skal være væsentlig for løftegiver 3) forudsætningen skal være relevant.

Hertil er det særligt vurderingen af det tredje kriterium, som oftest volder vanskeligheder. Dette indebærer en art af rimelighedsvurdering og betyder, at der i en eller anden form skal være et forhold, som løftemodtager har påvirket/har kunnet påvirke, der er skyld i, at forudsætningen brister. I denne konkrete sag bristede forudsætningen for købet af bilen, fordi køber ikke var dansk statsborger og deraf formentlig ikke ville opnå alkoholbevilling til sit cafeteria. Dette lagde domstolen til grund både var kendeligt og væsentligt. Dermed opfyldtes de to første kriterier i forudsætningslæren. Derimod var dette forhold ikke noget, som autoforhandleren på nogen måde kunne have nogen indflydelse på eller påvirke i øvrigt. Herefter ses forholdet ikke at være relevant, og dermed kunne det sidste kumulative kriterium ikke være opfyldt. Således fulgtes hovedreglen om, at køber selv må bære risikoen for, at sine forudsætninger brister i henhold til grundsætningen om pacta sunt servanda.

Dernæst blev i afgørelsen gjort re integra-reglen i § 39, 2. pkt. gældende. Denne indeholder to kumulative betingelser. 1) Der skal foreligge særlige omstændigheder og 2) løftet må ikke have virket bestemmende på modtageren. Da Landsretten ikke fandt, at der forelå særlige omstændigheder i sagen, kunne bestemmelsens indhold allerede af den grund ikke anses for opfyldt.

Da Landsretten herefter, modsat byretten, desuden fandt, at der var lidt et avancetab ved det mistede salg, blev køber på baggrund af sin uberettigede annullation erstatningsansvarlig herfor.

Til Eksamen

I en eksamenssituation vil afgørelsen navnlig kunne anvendes til gennemgang af forudsætningslæren samt hertil at underbygge en påstand om kriteriernes kumulativitet. Derved ligeså til at underbygge at parterne som udgangspunkt selv må bære risikoen for forhold, som den anden part ikke har nogen indflydelse på.