search menu
bookmark
person

Byggekranerne – Østre Landsret dom i 4-260/1987

bookmark_border attachment

U 1989.287/2 V. Refereret af andre i Østre Landsret dom i 4-260/1987.

Oprindeligt kommenteret af

Mads Laurberg Pedersen Mads Laurberg Pedersen

i 2019

Verificeret af advokat

Peter Nørgaard Peter Nørgaard

i 2019

Resumé

Dom afsagt af Østre Landsret

 

Dissens: Ingen

 

Tema: Ulovbestemt legitimationsekstinktion

 

Fakta: En producent (P) havde solgt otte kraner til en køber (K). Kranerne forblev dog i P's varetægt, indtil købesummen var betalt. P udstedte en erklæring, ifølge hvilken de 8 kraner var K's ejendom. Formålet med erklæringen var at beskytte K mod P's kreditorer i tilfælde af P's konkurs.

 

Under henvisning til eklæringen som legitimation pantsatte K kranerne til en bank (B).

 

K gik senere konkurs, og i den forbindelse opstod der konflikt mellem B's panteret og en tilbageholdsret (detentionsret), som P udøvede i kranerne til sikkehed for betaling af restkøbesummen, jf. hertil købeloven § 39.    

 

Østre Landsret gav B medhold og statuerede, at B's panteret havde prioritet forud for P's tilbageholdsret. Landsretten antog således, at P måtte bære risikoen for, at K havde anvendt erklæringen som sket, idet P burde have indset, at K havde mulighed for at anvende erklæringen som legitimation over for andre end P's kreditorer.

 

At kranerne henstod hos P, ændrede ikke på resultatet. Retten begrundede dette med, at B ikke havde haft incitament til at foranstalte yderligere undersøgelser, idet der var afgivet den omtalte erklæring, og at placeringen af kranerne kunne skyldes praktiske forhold.

 

Eksamensrelevans:

Inden for tingsretten skal en senere aftaleerhverver, for at kunne ekstingvere en tidligere stiftet og usikret ret, i almindelighed opfylde fire kumulative betingelser, jf. Peter Mortensen, Indledning til tingsretten - tredjemandskonflikter vedrørende løsøre, 2. udgave/1. oplag (2009), s. 198ff.:

 

  1. Aftaleerhververens ret skal være erhvervet ved en gyldig aftale.

 

  1. Aftaleerhververen skal være i god tro om den ældre ret. 

 

  1. Aftaleerhververens ret skal være erhvervet fra en overdrager, som havde den erhvervede genstand i sin besiddelse.

 

  1. Aftaleerhververen skal selv få genstanden i sin besiddelse (rådighedsberøvelse).

 

Den tredje og fjerde betingelse modificeres dog i tilfælde, hvor den oprindelige rettighedshaver udstyrer overdrageren med en særlig legitimation til at disponere over den omhandlede genstand (legitimationsekstinktion), jf. Peter Mortensen, Indledning til tingsretten - tredjemandskonflikter vedrørende løsøre, 2. udgave/1. oplag (2009), s. 210.

 

Ved at udstyre aftaleerhververen med en sådan legitimation modificeres betingelserne derhen:

 

  1. at aftaleerhververens ret ikke behøver at være erhvervet fra en overdrager, som havde den erhvervede genstand i sin besiddelse

 

  1. at aftaleerhververen ikke behøver at få genstanden i sin besiddelse.

 

Synspunktet er, at den oprindelige rettighedshaver ved at udstyre overdrageren med den omtalte legitimation skaber et særligt grundlag, hvorpå aftalehververen kan støtte sin tillid til at handle. Ud fra dette synspunkt er den oprindelige rettighedshaver nærmest til at bære risikoen for, at overdrageren misbruger legitimationen og overskrider sin bemyndigelse.

 

De kumulative betingelser for (legitimiations)ekstinktion er herefter:

 

  1. at aftaleerhververens ret skal være erhvervet ved en gyldig aftale

 

  1. at aftaleerhververen skal være i god tro om den ældre ret

 

  1. at overdrageren skal besidde en særlig legitimation til at indgå retshandlen.

 

Legitimationsregler er hjemlet flere forskellige steder i lovgivningen, jf. f.eks aftalelovens §§ 10-16 om fuldmagt med særlig tilværelse og kommissionslovens §§ 54 og 55. Ifølge Peter Mortensen må det antages, at "området for legitimationsekstinktion uden lovhjemmel […] er snævert, således at der skal meget til, før overdragelsen anses for legitimeret på en sådan måde, at rådighedsberøvelsen er unødvendig", jf. Peter Mortensen, Indledning til tingsretten - tredjemandskonflikter vedrørende løsøre, 2. udgave/1. oplag (2009), s. 211.

 

Den referrerede dom er et eksempel på ulovbestemt legitimationsekstinktion. Rationalet er, at den oprindelige rettighedshaver (producenten, P) ved at udstede den omtalte erklæring til overdrageren (køberen/pantsætter, K), havde udstyret K med en sådan legitimation, at den senere aftaleerhverver (banken/panthaver, B) kunne handle i tillid til erklæringen og dermed ekstingvere P's tidligere stiftet og usikret tilbageholdsret. Erklæringens anvendelse som legitimation og det, at B handlede i tillid til erklæringens indhold, måtte P, som udsteder og koncipist, bære risikoen for. Rettens begrundede dette med, at P burde have indset, at erklæringen kunne anvendes over for andre end P's kreditorer, dvs. over for tredjemand. Ved ikke at have taget forbehold for en sådan anvendelse, accepterede P risikoen for, at erklæringen blev anvendt som sket.

 

At formålet med erklæringen var at beskytte K mod P's kreditorer, og at kranerne på tidspunktet for K's pantsætningen til B fortsat henstod hos P, ændrede ikke på resultatet. Dette skyldes de ovenfornævnte risikosynspunkter, samt at betingelsen om besiddelse hos overdrageren var undtaget, idet P havde udstyret overdrageren, K, med en særlig legitimation, jf. ovenfor.

 

Dommen er interessant, fordi den illustrerer, at kravet om besiddelse hos overdrageren undtages i tilfælde, hvor den oprindelige rettighedshaver har udstyret overdrageren med en særlig legitimation. Den er endvidere interessant, fordi den fastslår, at legitimationsekstinktion kan indtræde uden særskilt lovhjemmel i tilfælde, hvor overdrageren udstyres med en udtrykkelig, skriftlig erklæring fra den oprindelige rettighedshaver, også selv om "området for legitimationsekstinktion uden lovhjemmel" ifølge Peter Mortensen "… er snævert". En sådan erklæring kan med andre ord udgøre tilstrækkelig (særlig) legitimation, jf. Peter Mortensen, Indledning til tingsretten - tredjemandskonflikter vedrørende løsøre, 2. udgave/1. oplag (2009), s. 212.

Til Eksamen

I U 1989.287/2 Ø kunne en erklæring, hvorefter nogle kraner var køberens (K) ejendom, tjene som legitimation for en senere pantsætning til en bank (B). B kunne derfor ekstingvere sælgerens (P) tilbageholdsret i kraft af reglen om legitimationsekstinktion, eftersom P ved at udstede erklæringen til K havde udstyret K med en særlig legitimation. Erklæringens formål var at beskytte K mod P's kreditorer i tilfælde af P's konkurs. At K havde anvendt erklæringen i strid med formålet, måtte P bære risikoen for, idet han burde have indset muligheden for en sådan anvendelse. Det forhold, at kranerne henstod hos P, ændrede ikke på resultatet, da dette kunne skyldes praktiske forhold.

 

Til eksamen er dommen relevant i situationer, hvor der er tale om en konflikt mellem en usikret ret, som er stiftet først i tid, og en senere aftaleerhververs ret, der er stiftet i tillid til en særlig legitimation, som den oprindeligt berettigede har udstyret overdrageren med.

 

I et tilfælde, som det ovenfor skitserede, bør princippet om først i tid, bedst i ret indledningsvis fastslås som udgangspunktet for løsningen af den tingsretlige konflikt. Herefter bør der foretages en diskussion af, om der kan indtræde legitimationsekstinktion i kraft af den særlige legitimation, som den oprindeligt berettigede har forsynet sin kontraktspart (mellemleddet) med. I den forbindelse må det erindres, at Peter Mortensen betragter området for legitimationsekstinktion som værende snævert, hvorfor en konklusion, hvor legitimationsekstinktion indtræder, er den klare undtagelse. 

 

Dommen kan i sager, hvor spørgsmålet om legitimationsekstinktion rejser sig, bruges som basis for at fastslå, at en erklæring, som den i sagen omhandlede, kan skabe en særlig legitimation. Selv om erklæringen er udstedt med et særligt formål, er det udstederen, som bærer risikoen for, at erklæringen anvendes i strid med dette formål.

 

Herudover bemærkes det, at den senere aftaleerhververs ret fortsat skal være (i) gyldigt stiftet (ii) i god tro om den ældre ret. Er betingelserne opfyldt, indtræder der ekstinktion af den ældre rettighed.