Bilforhandlerens vindikation – U.2000.1281Ø

Kendelse fra Østre Landsret

Dissens: Ingen

Tema: Vindikation, ekstinktion

Fakta: 

En bilforhandler udlånte i 1999 en bil til dennes faste samarbejdspartner, låner 1, med henblik på forevisning til potentielle købere. Det var aftalt, at låner 1 ikke måtte sælge bilen uden aftale med bilforhandleren, og låner 1 fik desuden ikke udleveret bilens registreringspapirer i forbindelse med lånet. Låner 1 videreudlånte herefter bilen til låner 2 med henblik på, at denne skulle forevise bilen. Låner 2 solgte imidlertid bilen videre til en anden bilforhandler. Spørgsmålet var herefter, om den første bilforhandler kunne kræve bilen udleveret. Landsretten fandt, at bilen kunne kræves udleveret mod sikkerhedsstillelse jf. RPL § 597, stk. 1.

Kommentar: [Det må vel være et vindikationsprincip, da betyder, at bilen kan udleveres via en umiddelbar fogedforretning. Den må lige uddybes, da sagen jo nu fremstår som en fogedafgørelse. Hjemlen er i øvrigt også § 596, mens siokkerheden afgøres efter § 596]

 Eksamensrelevans: 

I det tilfælde, hvor den oprindeligt berettigede mister sin ret til fordel for en senere erhverver, taler om man ekstinktion. Kan den oprindeligt berettigede derimod kræve genstanden udleveret fra den senere erhverver, taler man i stedet om vindikation.

I sagen havde bilforhandleren, som havde udlånt bilen uden dennes registreringsattest, ikke handlet tilstrækkeligt uforsigtigt til, at der kunne ske ekstinktion, og der var heller ikke udvist passivitet. Resultatet blev altså vindikation i overensstemmelse med hovedreglen i betroelsestilfælde. 

 

I U 2000.1281 Ø kunne der ikke ske ekstinktion, da den oprindeligt berettigede ikke havde handlet uforsigtigt eller udvist passivitet. Denne kunne derfor vindicere bilen, som uberettiget var blevet solgt videre.