search menu
bookmark
person

Betaling med usædvanlige betalingsmidler, jf. KL § 67 – U 1987.766 H

bookmark_border attachment

Højesterets dom i sag I 423/1985. Refereret af andre i U 1987.766 H.

Oprindeligt kommenteret af

Mads Laurberg Pedersen Mads Laurberg Pedersen

i 2019

Verificeret af advokat

Peter Nørgaard Peter Nørgaard

i 2019

Resumé

Dom afsagt af Højesteret

 

Dissens: Ingen

 

Tema: Betaling med usædvanlige betalingsmidler, lovvalg

 

Fakta:

 

Et tysk firma havde leveret bl.a. blomstertråd i konsignation til et dansk firma med henblik på, at det danske firma skulle formidle videresalg i Danmark. Ifølge parternes kontrakt var denne reguleret af tysk ret og for Østre Landsret erklærede parterne endvidere at være enige om, at der mellem dem var indgået en lovvalgsaftale, efter hvilken forholdet skulle bedømmes efter tysk ret.

 

Det tyske firma tog nogle få måneder inden det danske firmas konkurs et parti blomstertråd tilbage som betaling for købesummen, hvilket blev tiltrådt af begge parter.

 

Parterne var enige om, at ejendomsforbeholdet var gyldigt efter tysk ret, men at det imidlertid ikke opfyldte de betingelser, som efter dansk ret stilles til et gyldigt ejendomsforbehold. Der var derfor også enighed om, at tilbagetagelsen var omstødelig efter dansk ret. Sagens tvist gik derfor alene på spørgsmålet om lovvalg, dvs. hvorvidt tysk eller dansk ret skulle lægges til grund for omstødelsessagen.

 

Højesteret fastslog, at tilbagetagelsen i medfør af ejendomsforbeholdet var omstødelig efter konkurslovens § 67, idet tilbagetagelsen måtte sidestilles med en betaling med usædvanlige betalingsmidler. Højesteret antog i den forbindelse, at konkurslovens regler var det relevante regelsæt, og at ejendomsforbeholdet ikke kunne være gjort gældende over for konkursboet.

 

Eksamensrelevans:

 

Dommen er udtryk for, at kreditorernes retstilling ikke er overladt til skyldnerens aftalebeføjelse, og skyldneren kan med andre ord ikke aftale sig ud af konkurslovens omstødelsesregler, der ikke tilgodeser skyldnerens behov, men derimod kreditorernes behov.

 

En konkret lovvalgsaftale om, at udenlandsk ret finder anvendelse på parternes aftaleforhold, ændrer ikke på, at spørgsmålet om omstødelse for et dansk konkursbo er overladt til de danske domstole og afgøres efter dansk ret. Aftalen binder godt nok parterne, inter partes, men er konkursboet uvedkommende.

 

Ejendomsforbeholdet kunne derfor ikke gøres gældende over for konkursboet og blev omstødt som værende betaling med usædvanlige betalingsmidler efter konkurslovens § 67, stk. 1, 1. led.

 

Dommen fastslår på dette punkt, at tilbagetagelse i medfør af et efter dansk ret ugyldigt ejendomsforbehold udgør betaling med usædvanlige betalingsmidler. Tilbagetagelsen gav det tyske firma en berigelse på bekostning af boets øvrige kreditorer. Havde ejendomsforbeholdet omvendt været gyldigt efter dansk ret, havde tilbagetagelsen ikke medført nogen berigelse for det tyske firma, og den havde da ikke været betaling med usædvanlige betalingsmidler.

Til Eksamen

I U 1987.766 H tog et tysk firma nogle varer tilbage med henvisning til et efter tysk ret gyldigt ejendomsforbehold, som imidlertid ikke var gyldigt efter dansk ret. Højesteret sidestillede tilbagetagelsen med en betaling med usædvanlige betalingsmidler i henhold til konkurslovens § 67, stk. 1, 1. led. Herudover fastslog Højesteret, at en lovvalgsaftale om, at udenlandsk ret fandt anvendelse på parternes aftaleforhold, ikke ændrede på, at omstødelsesspørgsmålet var omfattet af de danske domstoles kompetence, idet der var tale om et dansk konkursbo.