search menu
bookmark
person

Bedemandsdommen – U 2013.1204 Ø

bookmark_border attachment

Østre Landsret dom i sag anke 10. afd. nr. B-2895-12. Refereret af andre i U 2013.1204 Ø.

Kommenteret af

Mads Ehlers Falch Mads Ehlers Falch

i 2017

Verificeret af advokat

Jonas Per Nielsen Jonas Per Nielsen

i 2017

Resumé

Dom afsagt af Østre Landsret

Tema: Aftaleret, fuldmagt, stillingsfuldmagt, hæftelse i fuldmagtsforhold.

 

Fakta:

Sagen handlede om, hvorvidt en bedemand hæftede for nogle af ham bestilte kirkegårdsydelser. En række kirkegårde i Nakskov havde indrettet sig således, at når de modtog bestilling af kirkegårdsydelser - typisk fra en bedemand - sendte kirkegården regningen for ydelserne til bedemanden i stedet for til den afdødes bo. Bedemanden indbetalte da det skyldige beløb til kirkegården og modtog senere en refusion af det skyldige beløb fra dødsboet. Denne praksis var fulgt i Nakskov de sidste 20 år.

Tvisten opstod, da en bedemand (sagsøgeren) ikke ville hæfte for et beløb i forbindelse med de af ham bestilte kirkegårdsydelser, da der ikke var nogen udsigt til refusion fra et insolvent dødsbo. Kirkegården påstod, at da det var bedemanden, som havde bestilt de pågældende ydelser, og ham, som havde optrådt som den eneste medkontrahent, måtte han have indgået aftalen i eget navn, og skulle derfor hæfte for regningerne.

Bedemanden påstod, at kirkegården skulle anerkende, at han ikke hæftede for de pågældende regninger, da han havde handlet som fuldmægtig på vegne af dødsboet.

Retten fandt, at det måtte have stået klart for kirkegården, at baggrunden for bedemandens henvendelse var, at han varetog opgaver for en kunde (et dødsbo), og dermed agerede som dødsboets fuldmægtig. En fuldmægtig handler i fuldmagtsgivers navn og for fuldmagtsgivers regning, jf. AFTL § 10, stk. 1. Derfor fik bedemanden medhold i, at han ikke hæftede for de pågældende regninger. At bedemanden igennem lang tid havde betalt regningerne kunne ikke tages til indtægt for, at han accepterede hæftelsen.

 

Eksamensrelevans

En stillingsfuldmagt er en fuldmagt med særlig tilværelse. Ifølge AFTL § 10, stk. 2 foreligger en stillingsfuldmagt, når fuldmægtigen ifølge aftale med sin arbejdsgiver indtager en stilling, som efter lov eller sædvane giver ham beføjelser til inden for visse grænser at handle på fuldmagtsgivers vegne. Da kirkegården under sagen havde vidst, at bedemanden handlede på vegne af en afdød, fremstod bedemanden legitimeret til at foretage de for bedemænd sædvanlige funktioner på vegne af dødsboet.

Spørgsmålet om, hvem der hæfter for de af en fuldmægtig indgåede aftaler, kaldes også spørgsmålet om fuldmagtens grænser. Til brug for afgørelsen af spørgsmålet anvendes to hjælpebegreber; bemyndigelsen og legitimationen.

Ved bemyndigelsen forstås de handlinger, som fuldmægtigen af fuldmagtsgiver har fået lov til at foretage - eksempelvis en butiksassistent, som har fået lov til at sælge ud af butikkens varer. Handler den fuldmægtige inden for bemyndigelsens grænser, forpligtes fuldmagtsgiveren i overensstemmelse med aftalens indhold, og den fuldmægtige hæfter ikke selv for den indgåede aftale. Dette følger af AFTL § 10, stk. 1.

Ved legitimationen forstås den kreds af handlinger, som en udenforstående tredjemand naturligt ville antage, at den fuldmægtige har lov til at foretage. Denne kreds af handlinger er ofte bredere end bemyndigelsen. Eksempelvis kan en butiksassistent fremstå bemyndiget til at give rabatter på butikkens varer uden at vedkommende reelt er bemyndiget hertil. Fuldmagtsgiver hæfter ikke for handlinger, som ligger uden for den fuldmægtiges legitimation.

I sagen var der tale om en bedemand, som havde foretaget handlinger, som lå inden for både stillingsfuldmagtens bemyndigelse og legitimation. Bedemanden var antaget til at bestille kirkegårdsydelser og fremstod over for omverden som værende legitimeret hertil. Da aftalen dermed lå inden for både bemyndigelsen og legitimationen handlede bedemanden i overensstemmelse med fuldmagtens indhold og dermed for dødsboets regning.

Til Eksamen

Til eksamen

Dommen kan med fordel fremhæves i en eksamenssituation for at illustrere, at en fuldmægtig ikke handler for egen regning, så længe den fuldmægtige ikke overskrider sin bemyndigelse. Dommen viser ligeledes, at en stillingsfuldmagt foreligger, når det står en aftalepart klart, at baggrunden for medkontrahentens henvendelse er, at varetage opgaver for sin klient.