search menu
bookmark
person

Arkitektens fuldmagt – U 1980.238 V

bookmark_border attachment

Vestre Landsret dom i sag anke 4-279/1979. Refereret af andre i U 1980.238 V.

Kommenteret af

sfs/pec sfs/pec

i 2017

Verificeret af advokat

Benjamin Bunnage Benjamin Bunnage

i 2017

Resumé

Resumé

 

Dom afsagt af Vestre Landsret

Dissens: Ingen

Tema: Aftaleret, fuldmagt, stillingsfuldmagt, fuldmagt ved sædvane, fuldmagtens grænser

 

Fakta:

I forbindelse med en ombygning meddelte en bygherre den 17. Juni 1977 en tilknyttet arkitekt, at arbejdet indtil videre skulle standses, idet ombygningen var blevet for dyr. Det blev derfor tilføjet til et referat for et tidligere afholdt byggemøde, at arbejdet skulle stilles i bero til den 1. august 1977.

En snedker modtog referatet og henvendte sig til arkitekten, da han allerede havde påbegyndt specialfremstillingen af døre til byggeriet. Arkitekten gav snedkeren besked på, at arbejdet skulle færdiggøres.

Bygherren krævede herefter erstatning for færdiggørelsen af de specialfremstillede døre, da han mente, at arkitekten ikke længere havde fuldmagt hertil, eftersom byggeriet var blevet standset.

Landsretten stadfæstede byrettens dom og frifandt arkitekten med henvisning til, at han i kraft af sin stilling havde haft fuldmagt til at disponere på bygherrens vegne, og at han ved sin disposition over for snedkeren ikke havde overskredet grænserne for sin fuldmagt.

Landsrettens afgørelse lægger udtrykkeligt arkitektens forklaring til grund. Det fremgår heraf, at arkitekten regnede med, at ombygningen stadig i et eller andet omfang ville blive genoptaget, og at det var i bygherrens interesse at få færdiggjort de specialfremstillede døre, da de ellers ville være værdiløse.

 

Eksamensrelevans:

Dommen omhandler anvendelsen af stillingsfuldmagt ved sædvane i henhold til aftalelovens § 10, stk. 2.

Indledningsvist bemærkes det, at aftalelovens § 10, stk. 1 indeholder den legale definition på en fuldmagt og princippet om, at en fuldmægtig skal handle inden for fuldmagtens grænser. Aftalelovens 10, stk. 2 fastslår, at disse grænser kan være fastsat ved lov eller sædvane.

Dommen illustrerer, at der ved tvivl om - hvorvidt en given disposition ligger inden for den pågældende stillingfuldmagt - skal foretages en konkret vurdering af dispositionens karakter, branchen, stillingen, funktionen, samt relevante tilkendegivelser fra hovedmanden mv.

I dette tilfælde fandt landsretten ikke, at bygherrens tilkendegivelse om standsning af ombygning var tilstrækkelig klar og entydig til at fratage arkitektens stillingsfuldmagt. Arkitektens opfattelse af, at bygherrens tilkendegivelse om indstilling af ombygningen alene var en udsættelse, blev således accepteret.

Dommen er desuden et eksempel på, at der i denne vurdering også kan inddrages negotiorum gestio-synspunkter (afværgelse af formuetab), idet arkitekten i sin forklaring påpeger, at de specialfremstillede døre var uden værdi, hvis ikke de blev færdiggjort.

Til Eksamen

Til eksamen:

Dommen kan med fordel nævnes i forbindelse med spørgsmål om stillingsfuldmagt i et aftaleforhold efter sædvane.

Den illustrerer, at der i henhold til aftalelovens § 10, stk. 2 er tale om en konkret helhedsbedømmelse, hvor samtlige forhold bør inddrages. Det bør nævnes, at fuldmagtshavers disposition altid skal være foretaget i fuldmagtsgivers interesse.

Derudover fastslår dommen, at en fuldmægtig ikke handler for egen regning, såfremt dispositionen må anses for at ligge inden for fuldmagtens grænser.