search menu
bookmark
person

Ammoniaknedfælderne – U.1965.43H

bookmark_border attachment

Højesterets dom i sag I 166/1963. Refereret af andre i U.1965.43H.

Kommenteret af

Rasmus Ringgård Rasmus Ringgård

i 2019

Verificeret af advokat

Svend Erik Holm Svend Erik Holm

i 2019

Resumé

Dommen er afsagt i Højesteret

Dissens: Ingen

Fakta: En maskinfabrik indgik med en maskinstation aftale om levering af fem gødningsnedfældere. Af aftalen fremgik, at disse gødningsnedfældere skulle leveres til maskinstationen d. 1. marts 1961. På grund af leveringsproblemer fra en oversøisk leverandør formåede maskinfabrikken først at levere gødningsnedfælderne d. 10. marts 1961. Maskinstationen gjorde herefter gældende, at denne havde et modkrav som følge af driftstab i 1961 OG 1962. Højesteret fandt dog, at erstatning for driftstab kun kunne gøres gældende for det år, hvor forsinkelsen var indtrådt, 1961, men at sælgeren ikke kunne være erstatningspligtig for yderligere tab i det følgende år. Maskinfabrikken blev dermed ikke erstatningspligtig for ordrenedgangen hos maskinstationen i 1962.

Eksamensrelevans: Denne dom kan først og fremmest bruges til at belyse spørgsmålet om muligheden for erstatning for driftstab ved sælgerens misligholdelse. Det betvivles således ikke, at sælgeren ved for sen levering misligholdte købeaftalen, men udfaldet af sagen falder tilbage på en diskussion om, hvor meget af det tabte, der er en adækvat følge af forsinkelsen. I den konkrete situation er det således udelukkende driftstabet for det pågældende år, hvor forsinkelsen indtræder, der tilkendes erstatning for. Det bør dog bemærkes, at det antages, at forsinkelsen i 1961 har en negativ indvirkning på køberens ordrebeholdning i 1962. Retten finder imidlertid, at denne indvirkning på ordrebeholdningen ikke skal medføre, at sælgeren er erstatningspligtig for dette tab. Højesteretsdommer Trolle udtaler i en kommentar til dommen; "at en sådan udvidet erstatningspligt ikke ville være til gavn for samhandlen, idet det ville lægge en for stor og uoverskuelig risiko på sælgerne, hvis de skulle svare for sådanne følger af indtrufne leveringshindringer" - se i det hele taget Trolles kommentar til dommen U1965 B 160.

Som yderligere eksemplificering af sagens omstændigheder, udtrykker Trolle følgende: " Selvom tilfældet ikke er ganske parallelt med det her foreliggende, kunne man næppe tænke sig, at en købmand, der fik dårlige varer fra sin grossist, kunne kræve erstatning, fordi nogle kunder i vrede var gået til konkurrenten: Erstatningen måtte begrænses til de leverede varer, idet det ville føre til uberegnelig usikkerhed hos sælgeren." (U1965 B 160). Dette eksempel tjener således som en god forklaring på sagens udfald, og de nævnte principper kan komme den studerende til hjælp i en eksamenssituation.

Til Eksamen

I en eksamenssituation vil denne dom være nyttig i en diskussion af et tabs påregnelighed/adækvans.

Udgangspunktet i en sådan situation kunne være at se på, hvorvidt ansvarsgrundlaget i den konkrete sag er culpa. Dernæst vil man kunne inddrage spørgsmålet, om skaden kunne antages af være påregnelig ved foretagelsen af den skadegørende handling. Det følger således i teorien, at sælgeren som udgangspunkt ikke vil være ansvarlig for følger, som var upåregnelige på tidspunktet for den skadegørende handling.

Retten kommer således også frem til resultat, der afskærer køberen fra at få erstatning for nedgangen i ordrebeholdning for året 1962 (året efter at forsinkelsen indtræder). Dette fremgår af dommens præmisser: "Selvom det måtte antages, at den stedfundne forsinkelse med leveringen af nedfælderne i marts 1961 havde indvirket på appellanternes ordrebestand i året 1962, findes indstævnte ikke at kunne være erstatningspligtig for det heraf følgende tab, og det tiltrædes derfor, at der ikke er tillagt appellanterne nogen erstatning vedrørende dette år"

For en nærmere belysning af emnet, og en diskussion om betydning af ordet "påregnelighed", se Trolle i kommentaren til afgørelsen U1965 B 160.