search menu
bookmark
person

Alkoholbehandlingshjem-sagen – U 2010.1859 H

bookmark_border attachment

Højesterets dom i sag 7/2010. Refereret af andre i U 2010.1859 H.

Kommenteret af

Thomas Ladegaard Petersen Thomas Ladegaard Petersen

i 2017

Verificeret af advokat

Jonas Per Nielsen Jonas Per Nielsen

i 2017

Resumé

Resumé

Kendelse afsagt af Højesteret med 5 dommere

Dissens: Ingen

Tema: Grundlovens § 77, formel ytringsfrihed

Fakta:

Sagen omhandlede to journalister fra Danmarks Radio, som med skjult kamera havde lavet nogle optagelser vedrørende forløbet ved indskrivningsprocessen på et alkoholbehandlingshjem. Optagelserne skulle bruges til et indslag i tv-programmet 21 Søndag på Danmarks Radio. De ansatte og frivllige på behandlingshjemmet havde ikke givet samtykke til optagelserne, og spørgsmålet var derfor, om behandlingshjemmet kunne nedlægge fogedforbud mod visningen af optagelserne som følge af, at optagelserne var i strid med straffeloven og medieansvarsloven.

Fogedretten nedlagde fogedforbud over for Danmarks Radio om visning af optagelserne, men  forbuddet blev ved kendelse ophævet af både Østre Landsret og Højesteret.

Højesteret lagde bl.a. vægt på den særlige ytringsfrihed, der tilkommer pressen ved samfundsrelevante emner, ligesom Højesteret lagde vægt på, at de ansatte og frivllige, der blev vist i optagelserne, ville få deres stemmer og ansigter sløret, samt at optagelserne vedrørte deres arbejde på behandlingshjemmet. Optagelserne vurderes således ikke at være krænkende, hvorfor fogedforbuddet blev ophævet.

Eksamensrelevans:

Kendelsen omhandler som U.1982.750H (Frimurer-sagen) den formelle ytringsfrihed, der er sikret i grundlovens § 77, 2. pkt. Som det fremgår af Frimurer-sagen, gælder grundlovens § 77, 2. pkt. ikke ubetinget. Hvis der offentliggøres materiale, der kan medføre uoprettelig skade eller formålet forspildes, hvis sagen skal afvente en traditionel retssag med den deraf afledte lange sagsbehandlingstid, kan fogedretten nedlægge fogedforbud.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at der efter praksis i dag skal meget til, før et sådant fogedforbud bliver imødekommet af domstolene - især når det gælder pressen, der vil offentliggøre noget, som har samfundsmæssig relevans. Alkoholbehandlingshjem-sagen viser netop, at der gælder en vidtgående ytringsfrihed for pressen, der således opprioriteres i forhold til hensynet til beboernes privatliv. Højesteret udtaler derudover eksplicit, at der ved afvejningen af ytringer over for andre hensyn, herunder privatlivets fred, må tilkomme pressen en særlig rolle, da det er deres opgave at viderebringe relevante nyheder til resten af samfundet. Sagen viser endvidere, at det forhold, at en ytring muligvis kan være en krænkelse, ikke i sig selv er tilstrækkeligt til, at der kan nedlægges et fogedforbud, men hensynet til den krænkede kan dog veje tungere end hensynet til ytringsfriheden, alt efter ytringens grovhed.   

Til Eksamen

Kendelsen omhandlede to journalister fra Danmarks Radio, som ved brug af skjult kamera ville bringe nogle optagelser om processen omkring indskrivningen på et alkoholbehandlingshjem. Der blev af fogedretten nedlagt forbud mod visningen af optagelserne i tv, men dette forbud blev ophævet af både Østre Landsret og Højesteret med henvisning til udsendelsens væsentlige samfundsmæssige værdi. Kendelsen illustrer, at pressen har en vidtgående ytringsfrihed, når de skal viderebringe og offentliggøre emner, der har samfundsmæssig relevans. Ligeledes viser kendelsen, at det forhold, at ytring kan være en krænkelse ikke er tilstrækkeligt til et fogedforbud, medmindre krænkelsen er særlig grov.