search menu
bookmark
person

Afskedigelse af førsteplejer – U 1964.714 H

bookmark_border attachment

Højesterets dom i sag II 107/1962. Refereret af andre i U 1964.714 H.

Oprindeligt kommenteret af

Kristina Kristensen Kristina Kristensen

i 2018

Verificeret af advokat

Rasmus Høj Christensen Rasmus Høj Christensen

i 2018

Resumé

Dom afsagt af: Højesteret

Dissens: Ingen

Tema: Proportionalitetsprincippet og domstolsprøvelse

Fakta:

E var førsteplejer på en åndssvageanstalt, hvor en række mandlige patienter opholdt sig. En dag fandt E en 17-årig patient, A, som lige havde knust en lampe i en af opholdsstuerne. Ifølge E var A stærkt ophidset og så ud til, at han ville ødelægge yderligere inventar. E tog straks fat i øret på A, bankede sine knoer ind i panden på A og skubbede efterfølgende A på skulderen, så A måtte tage flere skridt bagud. Ifølge E tog E ikke hårdt fat, og han slog ikke A, men ifølge et andet vidne havde E givet A et eller to slag eller lussinger på siden af hovedet. Overlægen udtalte om A, at han var imbecil, og at anvendelse af vold over for ham var meningsløst.

Der indledtes på denne baggrund en disciplinærundersøgelse mod E, da korporlig revselse var strengt forbudt i den vejledning, der gjaldt for de ansatte på åndssvageanstalten. Endvidere var der hjemmel i et reglement, der gjaldt for tjenestemænd på åndssvageanstalter, til, at tjenestemænd, der begik strafbare handlinger, der gjorde tjenestemanden uværdig til sin stilling, kunne opsiges uden pension. Statens Åndssvageforsorg, som E i sagen havde sagsøgt, forelagde sagen for Socialministeriet med henblik på, at E skulle opsiges uden pension. Forinden der toges stilling hertil, indstilledes sagen til Finansministeriet, som tiltrådte, at der kunne ske afskedigelse uden pension.

Under disciplinærundersøgelsen blev der foretaget en række afhøringer, hvor to kvindelige sygeplejersker udtalte, at E i hvert fald to gange havde fremprovokeret, at en ca. 12-årig dreng, S, blottede sig. Dette ved, at E dannede en cirkel med to fingre, som fik S til straks at tage sine bukser af. Den ene gang, dette var sket, havde E fået en alvorlig advarsel af overlægen, men overlægen foretog sig ikke yderligere.

Landsretten udtalte, at blot fordi, at episoden med S alene havde givet anledning til mundtlig påtale, kunne det ikke udelukkes, at episoden kunne tages i betragtning ved en senere disciplinærundersøgelse. Det afskar heller ikke domstolsprøvelse, at sagen vedrørende afskedigelsen af E blev forelagt for Socialministeriet og Finanstilsynet, inden forhørerne fandt sted. Om episoden med S fandt landsretten, at der var tale om en tjenesteforseelse, men at episoden bar præg af ubetænksomhed hos E, og at episoden ikke havde afgørende betydning for vurdering af E's kvalifikationer som tjenestemand.

Om episoden med A udtalte landsretten, at overtrædelsen af forbuddet mod korporlig revselse udgjorde en tjenesteforseelse. Der måtte dog tages højde for, at E's indgriben var spontan, at E's reaktion skete med henblik på at undgå, at A ødelagde yderligere inventar, og at der ikke var tale om, at E straffede A. Disse forhold fandt landsretten at udgøre undskyldende omstændigheder, som kom E til gode, selvom E's handlinger var ud over det nødvendige. Der blev endvidere lagt vægt på, at E ikke tidligere havde været for hård, og at der ikke tidligere var givet påtaler herfor. Henset til disse omstændigheder fandt landsretten, at E ikke kunne afskediges uden pension.

Højesteret stadfæstede afgørelsen med samme begrundelser.

 

Eksamensrelevans:

Proportionalitetsprincippet:

Proportionalitetsprincippet er en retsgrundsætning om forholdsmæssighed, og princippet gælder også ved offentligt ansatte, herunder også i forbindelse med disciplinærsanktioner, som afgørelsen viser. At et indgreb skal være proportionalt indebærer, at indgrebet skal være egnet og nødvendigt, og at indgrebet ikke må gå videre end nødvendigt.

I sagen fandtes afskedigelse uden pension ikke at være proportional i forhold til førsteplejerens adfærd, idet der blev lagt vægt på en række undskyldende omstændigheder. Der var således et misforhold mellem handling og sanktion.

Domstolsprøvelsen:

Domstolene anlægger generelt mere intensive prøvelser af proportionalitetsprincippet, særligt i forbindelse med personalesager. Prøvelsesintensiteten skærpes endvidere i forbindelse med afskedigelser, da disse indgreb er af væsentlig betydning for borgeren.

Typisk vil tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet medvirke, at afgørelsen erklæres ugyldig netop henset til princippets væsentlighed, som det også var tilfældet i sagen.

Til Eksamen

Til eksamen kan afgørelsen inddrages i forbindelse med at statuere, at proportionalitetsprincippet også finder anvendelse i personalesager i det offentlige. Herudover kan afgørelsen anvendes i forbindelse med behandling af domstolenes prøvelse af proportionalitetsprincippet og prøvelsens intensitet i personalesager.