search menu
bookmark
person

Århus Flydedok: Betaling før normal betalingstid – U 2002.1139 Ø

bookmark_border attachment

Østre Landsret dom i sag 21. afd. nr. B-2798/00. Refereret af andre i U 2002.1139 Ø.

Kommenteret af

Mads Laurberg Pedersen Mads Laurberg Pedersen

i 2017

Verificeret af advokat

Henrik Bechgaard

i 2017

Resumé

Dom afsagt af Østre Landsret

 

Dissens: Ingen

 

Tema: Omstødelse af betaling før normal betalingstid

 

Fakta:

 

I sagen havde et skibsværft (S) indgået to skibsbygningskontrakter om levering af to skibe (nybygning nr. 225 og 226) til en kunde. Til brug for nybygningerne bestilte S to hjælpemotoranlæg hos en maskinproducent (M).

 

Betalingsvilkårene for hjælpemotoranlæggene var aftalt på den måde, at 90 % af købesummen skulle betales ved levering af ordren, mens de resterende 10 % skulle betales ved godkendt aflevering af skibet. Betalingerne var angivet til "30 dage netto", dvs. 30 dage efter aflevering.

 

90 %'s-betalingen for motoranlægget til nybygning nr. 226 blev betalt den 16. oktober 1998. Nybygning nr. 226 blev afleveret den 5. februar 1999, og de resterende 10 %'s-betaling på 231.138,86 kr., blev betalt den 11. februar 1999.

 

S blev erklæret konkurs den 26. februar 1999.

 

I forbindelse med behandlingen af S' konkursbo påstod konkursboet betalingen af 11. februar 1999 omstødt i medfør af konkurslovens § 67, stk. 1, 2. led om omstødelse af betaling før normal betalingstid.

 

Østre Landsret fandt 10 %'s-betalingen for nybygning nr. 226 omstødelig med henvisning til bevisførelsen, og hvad der måtte anses for sædvanligt. Retten lagde til grund, at S sædvanligvis betalte på den seneste rettidige betalingsdag.

 

Seneste rettidige betalingsdag var ifølge indkøbsrekvisitionerne den 5. marts 1999, idet der var aftalt betalingsvilkår om "30 dage netto". Den faktiske betaling skete den 11. februar 1999, dvs. knap en måned før sædvanlig betalingstid, den. 5. marts 1999.

 

Betalingen var derfor som udgangspunkt sket før normal betalingstid, jf. konkurskurslovens § 67, stk 1, 2. led. Udgangspunktet blev opretholdt, idet der var ikke angivet driftsøkonomiske eller andre omstændigheder, som kunne begrunde, at betaling var sket før den tid, som måtte anses for normal henset til parternes forhold og sædvaner. Heraf udledte retten, at betalingen var et udslag af S' økonomiske vanskeligheder. Den bemærkede i forlængelse heraf, at S som følge af konkursen ikke kunne have betalt på sidste rettidige betalingsdag.

 

Det fremgik af sagen, at nogle af fakturaernes indhold ikke stemte overens med det bagvedliggende aftaleforhold. Efter rettens opfattelse bestod det bagvedliggende aftaleforhold af indkøbsrekvisitionerne, og rekvisitionerne var afgørende for fastlæggelsen af, hvad der var rettidig betaling. Dette havde støtte i vidneforklaringen fra økonomidirektøren hos S.

 

Landsretten fastslog herefter, at uoverensstemmelsen mellem indkøbsrekvisitionerne og fakturaernes indhold ikke kunne føre til, at det bagvedliggende aftaleforhold måtte anses for ændret. Det var derfor fortsat indkøbsrekvisitionerne, der var afgørende ved fastslæggelsen af, hvad der var rettidig betaling.

 

Omstødelsen blev derfor opretholdt til trods for uoverensstemmelsen.

 

Eksamensrelevans:

 

Ifølge konkurslovens § 67, stk. 1, 2. led kan betaling af gæld, der er foretaget senere end tre måneder før fristdagen, fordres omstødt, hvis betalingen er sket før normal betalingstid, forudsat at betalingen ikke under hensyn til omstændighederne fremtrådte som ordinær.

 

"Normal betalingstid" er det tidspunkt, som henset til aftalens indhold og forudsætninger og parternes forhold og sædvaner ville have været det normale, jf. Lars Lindencrone Petersen & Anders Ørgaard, Konkursloven med kommentarer, 11. udgave/1. oplag (2010), s. 567.

 

I den forstand er dommen helt på linje med det traditionelle omstødelsesinstitut. Der hvor den bidrager med noget, er med dens statuering af, at løbedage normalt udsætter den normale betalingstid, selv om gælden må anses for forfalden. Den opstiller således en formodning for, at tidspunktet for normal betalingstid udskydes, hvis parternes aftale indrømmer skyldneren løbedage for rettidig betaling.

 

I sagen havde parterne aftalt betaling med "30 dage netto". Dette gav S yderligere 30 dage at løbe på efter aflevering af nybygning nr. 226, før betaling skulle ske. Det hører med hertil, at S normalt opbrugte samtlige løbedage, inden de betalte.

 

Dommen cementerer således, at det parternes aftale, sædvane, praksis m.v., som er afgørende for, hvordan man må fastlægge "normal betalingstid". At fakturaerne gav et andet indtryk eller i hvert fald såede tvivl om parternes aftale om den konkrete bestilling, var uden betydning, når parternes generele aftalegrundlag og praksis gav udtryk for, at løbedagene blev anvendt fuldt ud. Sidsnævnte var afgørende. 

 

Landsrettens bemærkning om, at S på grund af sin konkurs ikke kunne have betalt på sidste rettidige betalingsdag, viser, at retten var af den opfattelse, at omstødelse kunne ske, selv om betalingen ikke kunne være sket senere, dvs. selv om det kunne være lagt til grund, at S på grund af sine økonomiske vanskeligheder var nødsaget til at betale på det tidligere tidspunkt. Se også Lars Lindencrone Petersen & Anders Ørgaard, Konkursloven med kommentarer, 11. udgave/1. oplag (2010), s. 567, hvor det bemærkes, at "[b]etalinger på sidste rettidig betalingsdag (…) ikke [er] omstødelig efter bestemmelsen".

 

S havde under alle omstændigheder ikke kunnet opfylde sin betalingsforpligtelse over for M, hvilket kun er med til at understøtte, at S alene foretog betalingen på grund af sine økonomiske vanskeligheder. Havde S ikke været i økonomiske vanskeligheder og på vej mod en konkurs, havde de formodentlig ikke betalt som sket (før tid), men i overensstemmelse med parternes sædvanlige betalingspraksis, hvorefter S normalt opbrugte samtlige løbedage.

 

Det anførte er samtidig med til at fasttømre, at mistanken om, at betaling er foretaget på det tidligere tidspunkt for at skaffe kreditor en dækning, han ellers efter al sandsynlighed ikke ville have opnået (på grund af skyldners økonomi), er afgørende for, om der skal ske omstødelse.

Til Eksamen

I U 2002.1139 Ø omstødte Østre Landsret i medfør af konkurslovens § 67, stk. 1, 2. led en betaling af en 10 %'s-rate, der blev betalt knap en måneder inden den egentlige betalingstid medregnet løbedage. Landsretten henviste til, at skyldneren efter parterns aftalegrundlag og sædvane normalt ventede med at betale til udløbet af de aftalte løbedage. Hermed opstillede landsretten en formodning for, at tidspunktet for normal betalingstid udskydes, hvis parternes aftale indrømmer skyldneren løbedage for rettidig betaling. I den forbindelse understregede landsretten, at det er parternes aftale og sædvane, der er afgørende ved vurderingen efter omstødelsesreglen i konkurslovens § 67, stk. 1, 2. led, og at modstridende oplysninger i de konkrete faktuaerer som udgangspunkt ikke kan ændre herpå.