Ugyldig tilsidesættelse af ligedelingen ved bodelingsaftale – U 1980.840 Ø

Resumé

Dom afsagt af Østre Landsret

Dissens: Ingen

Tema: Familieret, skilsmisse, bodeling, bodelingsaftale, afkald på boslod.

Fakta:

M og H havde i 1970, langt forud for deres skilsmisse i 1978, indgået en bodelingsaftale, som begge parter havde underskrevet. Efter aftalen måtte M udtage alt, hvad han havde indbragt i og erhvervet under ægteskabet. H bestred, at aftalen kunne lægges til grund under bodelingen, da den var en ugyldig fravigelse af ligedelingsreglen i retsvirkningslovens § 16, stk. 2 (tilsvarende nu jf. lov om ægtefællers økonomiske forhold (herefter benævnt ÆFL) § 32, jf. ÆFL § 5, stk. 1, 1. pkt.). M krævede derimod aftalen lagt til grund. Retten fandt, at aftalen ikke kunne lægges til grund for skiftet, hvorfor der måtte ske ligedeling efter retsvirkningslovens § 16, stk. 2 (tilsvarende nu jf. ÆFL § 5, stk. 1, 1. pkt.).

Eksamensrelevans:

Ægtefæller har i dansk ret som udgangspunkt særråden og særhæften i forhold til deres respektive bodele, jf. retsvirkningslovens § 16, stk. 1 og § 25 (tilsvarende nu jf. ÆFL § 1, stk. 1 og § 3), og de kan som udgangspunkt frit indgå formueretlige aftaler med hinanden, jf. retsvirkningslovens § 29 (tilsvarende nu jf. ÆFL § 2, herunder specifik aftalefrihed om bodeling, jf. ÆFL § 32).

I en konkret skiftesituation kan ægtefæller i almindelighed aftale, hvad de vil, herunder også en skævdeling af fællesformuen (tilsvarende nu jf. ÆFL § 32). Hverken ægteskabsloven, retsvirkningsloven (ÆFL) eller ægtefælleskifteloven indeholder formkrav til bodelingsaftaler, der indgås i forbindelse med en separation eller skilsmisse. Ægtefællerne begrænses kun af ægteskabslovens § 58, ifølge hvilken domstole kan ændre en konkret bodelingsaftale, såfremt den vurderes at være urimelig for den ene ægtefælle på tidspunktet for dens indgåelse.

I den konkrete sag ønskede M at gøre en under ægteskabet, men før separationen, indgået bodelingsaftale gældende ved skiftet.

Til støtte for sin påstand om ugyldighed gjorde hustruen gældende, at aftalen indeholdt en gavedisposition hovedsageligt til fordel for manden, da aftalen i det væsentligste tilsidesatte den almindelige ligedelingsregel i retsvirkningslovens § 16, stk. 2 (tilsvarende nu jf. ÆFL § 5, stk. 1, 1. pkt.), hvorfor aftalen skulle være oprettet som en gaveægtepagt. Retten afviste dette synspunkt.

Afgørende for sagens udfald var derimod fraværet af en forestående skilsmisse, da aftalen blev indgået. Retten fandt således, at aftalen, der var en aftale indgået næsten 8 år forud for skilsmissen, ikke kunne antages at være indgået i forbindelse med den foreliggende skilsmisse, og den kunne således ikke lægges til grund ved bodelingen, (se evt. karnovs kommentarer til ÆFL § 32). Hertil spillede det også ind, at ægtefællerne i en årrække op til skilsmisse flere gange var indgået i skilsmissedrøftelser.

For en mere dybdegående behandling af bodelingsaftaler kan med fordel læses Minie Andersen og Anette Kronborgs beretning TFA 2019 1.

Til Eksamen

I dommen trykt U 1980.840 Ø, behandlede Østre Landsret spørgsmålet om bodelingsaftalers tidsmæssige tilknytning til en foreliggende skilsmisse.

Ægtefællerne havde 8 år inden skilsmissen indgået en bodelingsaftale, som M nu ønskede skulle lægges til grund for bodelingen. H ønskede aftalen tilsidesat som ugyldig, således at der skulle ske ligedeling efter retsvirkningslovens § 16, stk. 2.(tilsvarende nu jf. ÆFL § 5, stk. 1, 1. pkt.) Retten gav H medhold, da aftalen ikke kunne antages at være indgået "i forbindelse med" separationen (parret blev først separeret 6 år efter aftalens indgåelse), (se nu også jf. ÆFL § 32).